Tre præster øvede sjælesorg lige til det sidste ombord på Titanic

Her forlader RMS Titanic havnen i Southampton den 10. april 1912 på sin første og sidste sejlads. Foto: Wikipedia

Natten mellem den 14. og 15. april 1912 ramte skibet Titanic et isbjerg ud for Newfoundlands kyst. Over 1.500 passagerer mistede livet. Men midt i tragedien stod tre modige præster, som gav åndelig trøst til de rædselsslagne sjæle, skriver Christian Today.

Da verden fejrede 100-året for Titanic-katastrofen, dukkede også historierne om de tre katolske præster op. Det er beretninger om uselviske heltegerninger midt under den tragedie, der ramte passagerskibet den 14. april 1912.

Kristus som redningsbåd

Blandt ofrene for forliset var Fader Juozas Montvila fra Litauen, Fader Josef Peruschitz, OSB fra Bayern, og den engelske rektor Fader Thomas Byles, som alle valgte at blive tilbage og tilbyde åndelig trøst til dem, der måtte se døden i øjnene på det synkende skib. Øjenvidner har fortalt, hvordan især de katolske passagerer, søgte hen til ​​præsterne i deres nød. Og de tre præster ledte bønner, uddelte sakramenterne og trøstede, mens Titanic gik ned og 1.503 mistede livet.

Fader Byles og Fader Peruschitz havde fejret messe søndag morgen før katastrofen. De prædikede om åndeligt beredskab og understregede behovet for den redningsbåd, som Jesus Kristus tilbyder midt i verdens farer. Fader Byles, der var konverteret til katolicismen, blev senere hyldet som martyr af pave Pius X for sin stærke tro og omsorg for sine medpassagerer.

Fader Peruschitz var på vej til Minnesota for at starte som rektor for et benediktinergymnasium i Minnesota. Også han blev modigt tilbage for at hjælpe passagererne i de sidste, skæbnesvangre minutter.

Øjenvidneberetning

En øjenvidneberetning offentliggjort i jesuitertidsskriftet ’America’ beskriver, at ”alle katolikker ombord ønskede hjælp fra præster med den største iver” efter skibets kollision med isbjerget. Præsterne opfordrede passagererne til at angre og forberede sig på at møde Gud. Ifølge øjenvidnet var de hele tiden i færd med at tilsige syndsforladelse til dem, der snart skulle dø.

Ved Fader Byles’ tidligere sogn hænger en inskription, hvor der står, at han ”oprigtigt viede sine sidste øjeblikke til at give religiøs trøst til sine medpassagerer” ved at blive ombord på det synkende skib. Fader Peruschitz skal ifølge øjenvidner have takket nej til en plads på en redningsbåd. Han ofrede sig for at tjene andres åndelige behov.

Titanic ramte et isbjerg kl. 23.40 den 14. april 1912 og sank kort efter. Kun 705 mennesker overlevede forliset.


Artiklen fortsætter efter annoncen: