Menighedsråds formand skabte rum omkring sig
Karin Blok Kristensen var med i Kvaglund Kirkes menighedsråd i 40 år, og hun var formand i de sidste 35 år. Det kunne have været en katastrofe, men det blev til velsignelse.
”Jeg vil gerne lære det…”
Mit kendskab til Karin begyndte i foråret 1998. Jeg havde været præst i Sædding, Esbjerg V, i 9 år og trængte til nye udfordringer. De søgte en ny præst i Kvaglund, Esbjerg Ø. Skulle jeg søge stillingen? Jeg inviterede mig selv på formiddagskaffe hos menighedsrådsformanden, Karin, hvor jeg fortalte, hvad jeg brændte for: Familievenlige gudstjenester, Alpha-kurser, folket med på banen så de kunne bruge deres nådegaver i frivillige tjenester i gudstjenesterne og i ugens løb, diakoni og tværkulturelt arbejde, åndeligt fællesskab, cellegrupper osv.
Hun lyttede og sagde til sidst: ”Jeg kender ikke alt det, du taler om, men det lyder rigtigt. Jeg vil gerne lære det – jeg synes du skal søge.” Det blev til 15 gode år i samarbejde med Karin. Lige fra starten gik hun i gang med at ”lære det” ved at deltage i Alpha-kursus og siden i mange andre kurser hos Dansk Oase, Tværkulturelt Kristens Center og Global Leadership Summit. Det blev en ny tid i Karins liv, Kvaglund Kirkes liv og i mit og min families liv.
Liv i kirken
Den lange periode som formand i menighedsrådet kunne have været en katastrofe, hvis Karin havde været en alvidende person, som ville have det hele på sin egen måde. Men sådan var det ikke. Karin ville gerne være leder, det var tydeligt. Og det fik hun lov til periode efter periode.
– Men var der ingen, som var dygtigere? Jo, sikkert nok, men alle følte, at de kunne få rum til at virke, når Karin var formand. Da hun som FDF-leder for 40 år siden gik ind i menighedsrådet, var det, fordi hun ønskede, at der skulle være liv i kirken. Hvordan hun havde tænkt sig det, er svært at vide. Det ligner, at hun bare stillede sig til rådighed og brugte de muligheder, som opstod, sammen med de mennesker, som efterhånden kom ind i billedet. Jeg er taknemlig for, at jeg fik lov at være en af dem – og sådan har min kone det også. Karin medvirkede til, at hun blev den første ansatte i det tværkulturelle arbejde ved Kvaglund Kirke, som efterhånden blev center for det Tværkulturelle Arbejde i Ribe Stift.
Jubilæums- og afskedsfest
For mig var det en stor oplevelse at komme til Kvaglund Kirke, hvor mit ”missionær-gen” blev værdsat. Det var magtpåliggende for Karin at holde fast ved den linje, som menighedsrådet havde sat ved at ansætte mig. Det kostede lidt kamp i starten. Men efterhånden var der fodslag mellem menighedsråd og ansatte. Det var i høj grad ved hjælp af Guds nåde og Karins stilfærdige stædighed, at det lykkedes. Jeg er taknemlig for oplevelsen af, at Folkekirken kan noget, når dette fodslag opnås.
Mere og mere markerede Kvaglund Kirke sig med sit gudstjeneste- og menighedsliv. Og mere og mere blev den et kraftcenter for Kvaglund. I samarbejde med Esbjerg Kommune overtog kirken Biblioteket, som blev til ”Folkehuset” med et stort diakonalt arbejdet. Det er alt sammen noget, som skete efter min afgang for 10 år siden. Og med nye præster, medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer, men stadig med Karin ved formands-roret.
– Der blev holdt 40-års jubilæumsfest for Karin 2. juni i år. Det var også en afskedsreception for hende som formand. Hun havde kæmpet mod kræft i flere år og var nået til slutfasen.
Hun var den sidste i talerrækken. Her benyttede hun lejligheden til at sige tak og endnu engang understrege, hvad hun brændte for: Liv i kirken.
– Med stor opbakning blev Karin bisat fra Kvaglund Kirke 11. oktober 2024, og der blev efterfølgende holdt mindesamvær i ”Folkehuset”. Jeg kunne desværre ikke være med, men Karins datter har givet referat fra begivenheden, det store fremmøde og de personlige taler. Det hele var, som Karin ville have ønsket det. Efter kaffen blev der vist en billedkavalkade om livet i kirken. Målet var nået.
– Æret være Karin Blok Kristensens minde!
