Jesus standser ved dem, som andre går forbi

Der sker så mange vilde ting i verden og i Danmark, og alligevel er det denne simple udtalelse, ”Jesus standser ved dem, som andre går forbi,” som jeg hørte for nogle uger siden – vist nok i en andagt fra Stille Stunder – som bliver ved med at komme tilbage til mig, og som jeg ikke kan lade være med at dele her i lederartiklen.

Der er mange andre ting, man kunne argumentere for, at jeg burde bruge lederpladsen til i stedet for. Jeg kunne bruge tid på at fundere lidt over Folkemødet på Bornholm og de mange kristne organisationer, der bruger rigtig mange penge på at være derovre, men som dog trods alt også alle beretter om nogle rigtig gode dage med masser af samtaler om kirke og tro. Rent netværks- og indflydelsesmæssigt et vigtigt sted at være for kirken.

Jeg kunne også godt fortsætte i sporet fra sidste uges avis, hvor vi skrev om det nye regeringsgrundlag, hvor der ikke står noget om Danmark som et kristent land, eller det faktum, at kirkeministeriet nu ikke længere har sit eget selvstændige ministerium – et faktum, der for øvrigt nok ikke gør en væsentlig åndelig forskel i vores land. Man kunne også tage urolighederne i Belfast, som er lige så ondskabsfulde, som det folkene bag urolighederne er utilfredse med.

Man kunne tage krigen i Iran og Libanon, hvor mange vestlige mediers mishag med Donald Trump tilsyneladende får dem til at glemme, hvad præstestyret i Iran har på samvittigheden. Man kunne tage de konstante skænderier på sociale medier mellem Free Palestine-bevægelsen og kritikere af samme bevægelse, som imponerende nok lader til at lykkes med at hade hinanden mere og mere, jo mere de skriver om hinanden.

Det er desværre ikke svært at finde ondskab i verden, og det er desværre heller ikke særlig let at bekæmpe den. Men det skal selvfølgelig ikke afholde os fra altid at forsøge. Der foregår så meget, som er vigtigt, og som vi bør være opmærksomme på og blande os i som kristne og som kirke. Men som en lille grøn oase i en fortravlet og larmende storby, kan det være godt at stoppe op, når vi hører eller ser noget helt andet.

Noget, der stikker ud. Som for eksempel: ”Jesus standser ved dem, som andre går forbi.” Der er så meget indhold og ro i den sætning, at det er værd at lade sig inspirere af – uanset hvad vi ellers er optaget af. Jesus standser ved dem, som andre går forbi. Det gælder alle, lige fra de rigeste til de fattigste. Fra den rige landsforræder til den fattige tigger. Fra det lille barn til den granvoksne præst.

Fra en udsat kvinde til en privilegeret militærmand fra en fremmed magt. Fra den oprørske modstandsmand til den filosofiske tænker. Hvis vi kan lade os inspirere af det blik og af den kærlighed, så sætter det mange ting her i livet i et andet perspektiv. Hvis jeg er rigtig frimodig, kan jeg måske gøre som to af Jesu disciple, da de mødte en tigger. De havde ingen penge, men i stedet tilbød de at bede for manden.

Kære ven, jeg har ingen penge, men jeg vil gerne bede til Jesus om, at han må give dig, hvad du har brug for – åndeligt, fysisk og materielt. Og du, rige nabo, med dine luksusproblemer, lad mig høre om dem – og hvis muligheden byder sig, kan jeg dele noget med dig, der er langt vigtigere. Det er superfint at arbejde politisk, at deltage i samfundsdebatten, påvirke i de rigtige netværk osv. for at udbrede eller fastholde kristne værdier i vores land – men det er svært for mig at komme i tanke om noget, der er vigtigere end dette, ”at Jesus standser ved dem, som andre går forbi”.

Når du fyldes med had, forargelse eller væmmelse over mennesker, så husk på det. Når du helst går forbi dem, som Jesus standser ved, så husk på det igen. Når du selv føler dig overset eller forkert, så husk på det endnu engang.