Mere vil have mere

Vi har i mange år levet i et verdenshistorisk fredeligt og økonomisk velstående smørhul her i Danmark, hvor livet stort set kun har drejet sig om at få mere og mere af alt – og den ene generation udmærker sig ved at være mere forvænt end den anden. Min egen generation og mig selv inklusiv.

Det simple ordsprog ”mere vil have mere” rummer en overraskende dyb sandhed om os mennesker, der rækker ind i alle livets aspekter, og ordsproget rummer i mine øjne en udmærket analyse af vores velfærds- og velstandssamfund.

”Mere vil have mere” gælder også i vores hoveder. Jo mere jeg eksempelvis smager af det ”forbudte”, jo mere får jeg også lyst til det. Man kan ikke tæmme sin lyst ved at give sig selv lidt af det, man gerne vil have – tværtimod giver det bare smag på mere. Det gælder både i de store fristelser og i de små, søde fristelser.

Et andet ordsprog, jeg altid har holdt meget af, er ordsproget ”smil til verden, så smiler den til dig”. Jeg har mødt mennesker, der ryster på hovedet af netop det ordsprog og siger, at det ikke er rigtigt. Det eneste, der virker, hvis man vil frem her i livet og have de bedste betingelser og få de bedste oplevelser, er spidse albuer.

Og ja, hvis succes i livet er at have en masse til sig selv, så er det måske rigtigt nok, at man kommer længst med spidse albuer og selvoptagethed, men hvis succes i livet i lige så høj grad handler om at få et smil, der varmer, og give et smil, der varmer, så dur det gamle ordsprog stadig. Og også her gælder det at ”mere vil have mere”.

For ofte bunder ”mere vil have mere” i et ærligt ønske om at få mere af det gode, desværre ender det bare tit i overforbrug, overfokusering og en manglende evne til at være tilfreds. I virkeligheden begyndte hele ovenstående tankerække i forlængelse af, at jeg sad og funderede over det, som du kan læse om på side 12-13 i denne uges avis, at millioner af kristne bliver forfulgt, og hvor stor forskel der er på deres liv og mit liv.

Millioner af kristne lever i utryghed, bliver chikaneret, fængslet, berøvet og i de værste tilfælde mishandlet og dræbt, ene og alene fordi de tror på Jesus, og fordi deres tro er stærk nok til, at de holder fast, selvom det koster. Og her sidder jeg i Danmark og er mest bekymret for, om renten stiger eller falder og får hverdagsstress over at skulle bage en kage til klassens time, finde frivillige til forårsmarkedet og vælge den rigtige efterskole til mine børn.

Der er mange mennesker i Danmark, der har problemer, som er absolut og helt reelt alvorlige. Det er jeg 100 % klar over, men det kan alligevel være sundt at forsøge at rive sig lidt løs af ”mere vil have mere”-kulturen og kigge på vores kristne brødre og søstre rundt i verden, der ikke er i nærheden af vores velstand, men som alligevel tager et aktivt valg om at holde fast i en tro, der gør deres liv endnu sværere.

Jeg forestiller mig, at det handler om, at når man har smagt på livet med Gud – så vil man have mere, og så er det formentlig også med en erkendelse af, at man ikke kan vende ryggen til sandheden – uanset hvordan det føles. Det virker til, at mange af os danskere har en stigende bekymring for, at vores historiske velstand og tryghed er truet.

Måske er det rigtigt, måske er det ikke, men i bund og grund er det vel egentlig heller ikke det vigtigste. Husk at bede for de forfulgte kristne, at de må få styrke til at holde fast og husk også at bede for alle os velstandsramte kristne, at vi må få styrke til at holde fast.