Ekstra Koncert med Casting Crowns

Koncerten med amerikanske Casting Crowns den 12. juni i Århus blev udsolgt på rekordtid, og rigtig mange nåede ikke at få en billet.Men nu er der godt nyt til dem, der ikke fik billet til koncerten tirsdag den 12. juni. Casting Crowns spiller nemlig en ekstra koncert onsdag den 13. juni.
– Det var en positiv overraskelse for arrangørerne, at billetterne til den første koncert blev udsolgt så hurtigt. Siden der blev udsolgt, har man arbejdet for at lave en ekstra koncert, og det er altså endelig lykkedes nu, fortæller Glow og Bethania IMU, der er arrangører for koncerten.
Det er første gang i Glow Concerts’ historie, at der har været så stor rift om billetterne, at det kunne komme på tale med en ekstra koncert, og det glæder Glow Concerts sig meget over.
Koncerten den 13. juni finder – ligesom den første koncert – sted i Århus Musikhus. Billetsalget starter den 14. maj, så sæt kryds i kalenderen.
Annika