Hvordan har et års renovering påvirket menigheden i Sct. Nicolai Kirke?

Den 4. februar kunne menigheden i Sct. Nicolai Sogn igen mødes i kirken til gudstjeneste efter mere end et år med kirkegårdens kapel som ramme om de kirkelige handlinger.

Sct. Nicolai Kirke gennemgik en større renovering, hvor man blandt andet opgraderede varmeanlægget og flyttede alteret frem for at gøre plads til et multirum bag det eksisterende alter. Det var smukt at gå ind i kirken og se, hvordan renoveringen er blevet udført med at bevare det antikke udseende af strukturen. Kirken er et besøg værd, for der er foretaget en meget smuk renovering af det indvendige i den gamle 1200-tals kirke.

Udfordringen har spurgt sognepræst Jørgen Jørgensen og nogle fra menigheden, hvordan den et år lange renovering har påvirket kirken som helhed og dem selv personligt.

Lukket i to måneder for at spare på varmen

– Hvor længe tog renoveringen, og mødtes menigheden i kirkegårdskapellet?

”Kirken lukkede efter nytårsgudstjenesten 2023, men arbejdet begyndte først i marts. Kirken blev lukket nogle måneder før for at spare på varmen. Varmesystemet var elektrisk og fra 1956.

Det var slidt og flere steder i kirken ude af drift. Udgifterne til opvarmning stak helt af i efteråret 2022, så noget skulle gøres.  Heldigvis var overgangen til fjernvarme allerede besluttet og under projektering, så det var held i uheld. Arbejdet skulle være afsluttet inden jul 2023, men blev forsinket pga. det fugtige vejr, der gjorde, at gulvet var længere tid om at tørre end planlagt. Vi kom så tilbage den 4. februar 2024,” fortæller Jørgen Jørgensen.

Forstalléens Kirkesal

Var der andre steder man kunne have holdt gudstjenester udover kirkegårdskapellet?

”Vi kunne have holdt vores gudstjenester i én af byens andre to kirker, men da vi så ind i en lang periode af forandring, valgte vi at bruge kapellet – og omdøbte det til ”Forstalléens Kirkesal” i samme anledning. Rummet er både lyst og imødekommende, så det var en rimelig nem beslutning.”

Hvad var dine første tanker, da du besluttede, at kapellet var det bedste sted til gudstjenesterne i så lang tid?

”Jeg var lidt nervøs for, at det skulle gå ud over deltagerantallet. Det har det også gjort. Først en lang periode med uregelmæssigheder pga. Corona – og så nedlukning; det var hård kost, men alt i alt: Så gik det godt.”

Skulle der gøres nogen særlige forberedelser for at gøre kapellet velegnet til søndagens gudstjenester?

”Vi flyttede simpelthen to tredjedele af knæfaldet fra kirken til kirkesalen. Vi havde et gammelt dåbsfad i sølv, som vi fik placeret i rummet – i øvrigt på et lille havebord, som en specialsyet dug skjulte flot. Kirkeklokken på kirkegården kan ikke slå bedeslag, så vi fik monteret en lille skibsklokke i rummet, som én fra kirkekoret så slog bedeslag på inden gudstjenesten.”

Fremmødet

Hvordan påvirkede denne ændring af mødested menighedens deltagelse i søndagsgudstjenesterne?

”Heldigvis faldt deltagerantallet ikke så dramatisk. Det var nok mest et spørgsmål om, at en hel del kom knap så ofte som før. Hvis man før gik i kirke tre gange om måneden, kom man nu kun to gange – og dem, der kun kom sjældent, kom endnu sjældnere. Kirkesalen i kapellet er et firkantet rum; det betyder også, at børnefamilier savnede en lidt beskyttet krog, hvor man kunne sidde lidt diskret.

Det var ikke muligt i kirkesalen. Dertil kommer, at byens unge familier havde svært ved at forlige sig med tanken om at holde barnedåb i et kapel. Dåbene gik derfor hovedsagelig til de to øvrige kirker. Det kunne jo naturligt nok ses på det gennemsnitlige deltagerantal.”

Accept og glæde

Hvad har været menighedsmedlemmernes reaktion at komme tilbage i kirken til søndagsgudstjenester.

”I det store og hele har der været tilfredshed med at være i kapellet. Ikke glæde, men dog en accept af, at det var nødvendigt at få ordnet det varmesystem. Til gengæld er der nu stor tilfredshed med at være tilbage i kirken,” slutter Jørgen Jørgensen.

Nye pladser i kirken

Også nogle af menighedsmedlemmerne har kommenteret processen og flytningen.

”Jeg er glad for at være tilbage i kirken, men nu er kirken lidt anderledes indrettet, så vi skal genfinde vores pladser.

Der er jo godt nok ikke faste pladser, men hvor er det nu, det er godt for vores familie at sidde. Men det er meget mere behageligt at være i kirke nu end i kirkesalen,” siger Thomas Krab.

En stor glæde

”Det var utrolig dejligt at komme tilbage – og det var en rigtig festgudstjeneste ved åbningen, hvor der oven i købet var fuldt hus. En stor glæde, at der var gjort så meget ud af det – og dejligt igen at se kirken. Forandringen af indretningen er absolut til det bedre. Det er lidt som at komme hjem – her har vi vores historie og tradition,” siger Jane Leonhardt.

Kapellet var mere intimt

”Vi mistede lidt volumen i kirkesalen, så det har været en udbredt glæde for både personale og kirkegængere. Jeg syntes, det var mere intimt – og så lå det kun få meter fra mit hus. Jeg var jo i virkeligheden lidt ked af at vende tilbage:

Det var godt at gå i kirke i kirkesalen, men – OK: Alt i alt, så er det rigtig godt at komme tilbage,” siger Henrik Sange.