Mission og Nødhjælp
Politi arresterer
hel menighed
ERITREA – Ved en politiaktion i Eritreas hovedstad Asmara blev en hel menighed med 80 medlemmer arresteret efter gudstjenesten d. 29. april.Den protestantiske kirke Mehrete Yesus Evangelical Presbyterian Church blev udsat for en razzia umiddelbart efter søndagsgudstjenesten den 29. april, oplyser Åbne Døre.
Blandt de tilbageholdte er kirkens præst, Pastor Zecherias Abraham. Han har siden maj 2004 været formand for Eritreas Evangelical Alliance, hvor hans forgænger, lederen af Full Gospel Church, Haile Niazgi, blev arresteret.
Kirken Mehrete Yesus Evangelical Presbyterian Church er en af de få protestantiske kirker, som hidtil har overlevet regeringens generelle forbud fra 2002 mod menigheder, som ikke tilhører enten det ortodokse, det katolske eller det evangelisk-lutherske trossamfund.
-mibo