Grundig og nuanceret bog om keltisk kristendom

I de senere år har kristne fra forskellige miljøer udvist større og større interesse for at lade sig inspirere af keltisk kristendom, og der er udgivet flere bøger om emnet. Blandt dem er Michael Böss´ bog ”Den keltiske ånd”.

Bogen er en dybdeborende indføring i keltisk historie, spiritualitet og kristendom krydret med forfatterens rejsebeskrivelser fra besøg i Irland. Som han selv udtrykker det, spiller han en dobbeltrolle i bogen, ”Dels som akademisk historiker, dels som en ”deltagende iagttager”” (s. 339). Michael Böss skelner skarpt mellem det, han kalder nykeltisk spiritualitet og nykeltisk kristendom.

Ifølge ham er den såkaldte keltiske spiritualitet ”præget af de fænomener, man indenfor religionsvidenskaben kalder ”new age” og ”nyhedenskab”” (s. 41), mens den keltiske kristendom bygger på det, sognepræst Tine Illum kalder ”en gedigen kristen helhedstænkning” (s. 35). Derfor kan den anglikanske præst Michael Milton også beskrive sit møde med keltisk kristendom som en opdagelse af ”en brændende og evangelisk kærlighed til Bibelen og en åndelig dybde og stilhed [og] en følelse af radikal forpligtelse over for de fattige og Guds skaberværk” (s. 40).

Skaberværkets centrale placering

Netop skaberværkets centrale placering i keltisk kristendom appellerer til en generation, hvor klima og miljø ligger højt på dagsordenen, men samtidig appellerer det og den holistiske, helhedstænkende tilgang til livet til folk, der er inspireret netop af nyhedenskaben. Her pointerer forfatteren imidlertid, at der er en åbenlys forskel på den naturdyrkelse, man møder i new age, og den vægtning af naturen, som man finder i keltisk kristendom:

”For nyhedningen er selve naturen hellig” (s. 51), mens der i keltisk kristendom er tale om, at ”den lovpriser skønheden og godheden i Guds skaberværk” (s. 35). Dette er en vigtig skelnen, som man ikke finder i alle bøger – heller ikke i alle såkaldte kristne bøger om keltisk spiritualitet.

Opblomstring af interessen for keltisk kristendom

Man kan imidlertid ikke sætte lighedstegn mellem nutidens tolkning af, hvad der er keltisk kristendom, og den oprindelige keltisk kristendom. Böss taler således om tre perioder, hvor der sker en opblomstring af interessen for keltisk kristendom og dermed også en nytolkning af den:

1) I den engelske, skotske og walisiske reformation i 1500-tallet, hvor man søgte en oprindelig kristendom løsrevet fra Rom.
2) I romantikken, hvor man søgte tilbage til det oprindelige og 3), som ifølge forfatteren er en ”gentagelse af den romantiske kelticisme” (s. 337).

I den nutidige keticisme ligger også et opgør med protestantisk teologi og liturgi, med en kirkelig institutionalisering og med en stigende åndløshed i vores samfund. Böss peger her på et opgør med den lutherske vægtning af menneskets syndighed, som ikke appellerer til det moderne vestlige menneske, som det gjorde på Luthers tid. Her finder den moderne kristne et alternativ i den nye keltiske kristendom. Den er imidlertid netop ikke et fuldgyldigt billede af, hvad middelalderens keltiske munkevæsen egentlig stod for.

”Den keltiske ånd” er en grundig og nuanceret bog om keltisk kristendom, og bestemt en af de bedre. Så hvis man ønsker at dykke ned i, hvad dette fænomen går ud på, kan denne bog klart anbefales.

Michael Böss: Den keltiske ånd
425 sider. 299,95 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag.