Ruth Graham er død

Hun var verdensevangelisten
Billy Grahams stærke medspiller.Ruth Graham sagde engang, at det nok var godt, at Billy var så meget ud at rejse, for ellers havde de bare haft ægteskabsproblemer.

Ruth Graham havde en stærk vilje og intelligens; derhjemme var det hende, der regerede.

Ligesom den verdenskendte evangelist var også Ruth Graham meget ærlig, når hun udtalte sig. Og det var ingen hemmelighed, at både hun og Billy havde stærke viljer.
Men Ruth bakkede på en fantastisk måde op om det store kald, som hendes mand havde fået til at prædike for flere hundrede millioner mennesker i hele verden, og til at påvirke statsledere.
Det er kun en uges tid siden, at tre tidligere amerikanske præsidenter – Bill Clinton, George Bush senior og Jimmy Carter – mødte op til indvielsen af et nyt Billy Graham-museum i Charlotte, North Carolina. (Se midtersiderne i Udfordringen uge 24.) Og alle havde de en personlig kommentar til Ruth, som på grund af sygdom var fraværende. Præsidentfrue Barbara Bush var hendes meget nære ven.
– Hun har ligget i sengen i et halvt år, og hun må have hjælp til at vende sig, fortalte Billy til forsamling. Han fortalte, at han hver dag sad sammen med hende og de talte om alt det, de havde oplevet sammen i deres lange liv.
Ruth Bell Graham døde i en alder af 87 år torsdag den 14. juni om aftenen i hjemmet. Hun var omgivet af Billy Graham og parrets fem børn.
Til det sidste var hun fyldt med fred og sov roligt ind.
– Ruth var min livspartner og vi var kaldet af Gud som et team, sagde Billy Graham om kvinden, der har været hans ægtefælle og partner i verdensevangelisationen.
– Ingen anden kunne have båret den byrde, som hun bar. Hun var en vital del af vores tjeneste, og mit arbejde gennem årene ville ikke have været muligt at gennemføre uden hendes opmuntring og støtte, sagde Billy Graham.
Begravelsen fandt sted i lørdags i Montreat, USA.

Ruth McCue Bell begyndte sit liv i Qingjiang, Kina, som datter af lægemissionærer.
I Kina var hun og hendes søster Rosa dagligt vidner til krigstragedier. Engang fandt hun et sygt spædbarn efterladt i en grøft, som ”uperfekte” spædbørn ofte blev det i den region. Skønt hendes far forsøgte at oplive barnet lykkedes det ikke.

Ruth udviklede en stærk tro på Gud allerede i en meget ung alder, og hun svor, at hun aldrig ville gifte sig!
I 1932 gik hun på en skole i Pyeng Yang og havde en frygtelig hjemve. Hendes dagbog og digte, som hun var begyndt at skrive allerede som et lille barn, begyndte at have en trist og ensom klang over sig.
Men i sin ensomhed udviklede hun sin selvstændighed og selvsikkerhed, og det viste sig at være vigtigt senere.
Selvom Ruth følte, at Gud kaldte hende til at være missionær i udlandet, begyndte hun, mens hun gik på college, at blødgøre den ed hun havde svoret om aldrig at gifte sig. Hun gik ud men adskillige mænd, og afviste et par frierier. Men Billy Graham fascinerede hende, og hun følte sig straks draget af hans ånd og hans hengivenhed til Gud, har hun fortalt.
Tre måneder efter de mødtes bad Billy hende om at gifte sig med ham – lige før han tog afsted på en missionsrejse.
Den 13. august, to år efter hans frieri og omkring halvandet år efter, at Ruth var vendt tilbage til Wheaton College, blev Billy og Ruth gift.

Udover at opdrage deres fem børn under Billys hyppige fravær, designede Ruth også deres hjem i Montreat.
Når Billy vendte hjem, havde hun ikke altid tid til ham, for hun overvågede håndværkerne og fandt selv byggematrialerne, mens huset blev bygget.
Uanset om hun var med sin mand på et korstog eller talte med nogen over en frokost, forkyndte Ruth for folk på sin helt egen måde. Da hun var yngre, var hun bekymret for, at hun ikke levede op til folks forventninger til en berømt evangelists hustru. Men breve og mundtlig respons forsikrede hende om, at hun gjorde en forskel.
Ruth var på ingen måde en typisk ”præstefrue.” Hun kørte motorcykel under et af Billys korstog, og tog et skilt ud af hånden på en mand under en antikrigs-demonstration, hvilket næsten fik hende arresteret.
I 1974 faldt hun 4,5 meter fra en wire, som hun havde sat fast på taget som en gynge til sine børn. Hun fik en hjernerystelse og alvorlige skader på rygsøjlen. Selvom disse skader hæmmede hendes fysiske udfoldelser, fortsatte hun med at rejse med sin mand i flere år og genoptog mange af sine aktiviteter. I 1980 besøgte hun igen sin hjemby Qingjiang i Kina.
Hun var også aktiv i ”Ruth and Billy Graham Children’s Health Center Foundaition.” Og hun skrev en række bøger.
Parret har fem børn. Bedst kendt er Anne og Franklin, som begge er evangelister. Franklin – som nok manglede sin omrejsende far – gjorde dog først oprør og levede et vildt liv. Men han blev omvendt og er i dag leder af sine forældres store organisation.