Årskonference i Strandby

Metodistkirken i Danmark holder sin årlige generalforsamling i Strandby Metodistkirke i dagene 27. juni – 1. juli. Ved årskonferencen aflægges beretninger og regnskaber for al kirkens virksomhed i 2006. Desuden pudses kirkens visioner for fremtiden af. I år forventer man også at kunne ordinere Anne Thompson til præst. Dette kommer til at ske ved gudstjenesten søndag d. 1. juli.
Årskonference er mere end forhandlinger. Det er også hygge og gensyn med gamle venner fra de andre menigheder. Fra hver menighed deltager foruden en præst op til tre delegater.
Gæstetaler og ansvarlig for undervisning er Birgitte French, der er metodistpræst i Memphis, USA. Fra Sverige kommer Tomas Boström, der er meget kendt i det svenske som salmedigter og troubadour.
Årskonferencen ledes af biskop Minor.
Engelbrekt