Miraklet på restauranten i Wales

Af Jenis av Rana Færøsk læge og politiker.

Vores pastor fik sin vision om en kirke i et af yderområdene i hovedstaden for henimod 30 år siden. Helt fra starten har kirken været et åndeligt hjem for mange unge og ældre, og for fem år siden flyttede vi ind i nybyggede lokaler, som på mange måder opfylder den vision, som pastoren fik.

Selv er han gået nye veje, han tjener Herren i Billy Graham Evangelistic Association, hvor hans opgave bl.a. er at gøre forarbejdet og derefter deltage i de evangeliske kampagner, som holdes rundt omkring i verden. Men når han er hjemme på Færøerne, deltager og underviser han trofast i menigheden. I denne klumme vil jeg opmuntre dig med en af de mange opbyggende historier, som han bringer med hjem til os fra det fjerne.

En af pastorens prædikantvenner fra Wales bar i mange år en tung byrde på sit hjerte. Han havde en meget god ven, som desværre ikke viste den store interesse for det åndelige. Når de snakkede sammen, forsøgte prædikanten at berøre de åndelige spørgsmål, men selv om vennen deltog i snakken, så åbnede han aldrig sit hjerte og viste ingen interesse for at overgive sig til Jesus. En dag inviterede prædikanten sin ven ud på restaurant, og han planlagde i detaljer, hvordan han kunne få fortalt evangeliet så enkelt og klart, at vennen ville forstå og tage imod. Alt fungerede som planlagt, men resultatet udeblev. Prædikanten afleverede budskabet, vennen lyttede tålmodigt, men hjertet forblev lukket overfor Jesus.

En tid senere var prædikanten inviteret til at prædike i en nabomenighed. Han inviterede mennesker frem til vejledning og forbøn efter talen, og det gjorde flere. Blandt dem, som kom frem foran, var en fremmed familie, en far og mor med to børn. Glædesstrålende fortalte disse, hvordan de for kort tid siden havde mødt Jesus og fået deres liv forvandlet. ”Vi var på restaurant en aften, hvor du også var,” fortalte de prædikanten. ”Du sad sammen med en ven, og du fortalte så gribende om Jesus, at vi glemte alt omkring os, mens vi lyttede og tog hvert ord til os, og da vi senere om aftenen kom hjem, bøjede vi alle fire vores knæ og overgav vores liv til Jesus.”

Beretningen greb mit hjerte, og jeg havde svært ved at styre min glæde, da han fortalte den. Det enkle i at disse fremmede, blot ved at overhøre en samtale om Jesus, fik deres liv ændret, og vigtigheden i at vi tør snakke om vores bedste ven, så at Helligånden får mulighed for at levendegøre ordene og forvandle hjertene, fortjente flere Halleluja. Din og min hverdag er fuld af muligheder som denne på en tilfældig restaurant i Wales.