Klokken tre om natten

Af Jenis av Rana. Færøsk læge og politiker.

Klokken var præcis tre om natten d. 29-12-2012, da frygten formåede at skubbe min tro til side. Jeg stod hjælpeløs og så ned på min kone, som var sunket sammen på badeværelsesgulvet. En uge var gået siden hun blev sendt hjem fra Landssygehuset, opgivet pga. den kræftsygdom, som hun var forsøgt behandlet for de sidste måneder. Beskeden ved udskrivelsen var, at en infektionssygdom, som hærgede hospitalet, endeligt ville tage livet af hende, hvis hun forblev indlagt.

Juledagene havde været umådelig svære, hendes appetit var væk, kræfterne forvundet, og nu lå hun hjælpeløs på gulvet. Opgivende besluttede jeg at trodse rådene fra Landssygehuset, jeg kunne ikke overskue at miste hende derhjemme. Så i angst fortalte jeg hende, at: ”Nu ringer jeg efter ambulancen, så må det ske, som skal ske”. Da kikkede hun op på mig med sine kærlige øjne og formåede at fremstamme: ”Jeg tror, at jeg blev helbredt lige nu”. Uden at tøve svarede jeg: ”Det tror jeg også”.

Bagefter formår hverken jeg eller Anna at forklare eller forstå denne ordveksling. Jeg ringede ikke efter ambulancen, men støttede og halvt bar hende ind i sengen. Da Anna vågnede morgenen efter, var hun fuldstændig helbredt fra kræftsygdommen, og det har hun været siden det øjeblik. Disse fantastiske minder vågnede i mig under en snak med kristne venner om helbredelse, hvor der blev spurgt, hvorfor så mange er syge, og hvorfor så få bliver helbredt. En konklusion, som jeg dog på ingen måde kan skrive under på, hverken fra min familie eller fra min dagligdag.

Sveriges kendte pastor, Lewi Pethrus, skrev sangen: ”Løfterne kan ikke svigte”. Bag sangen ligger bl.a. oplevelser med alvorlig sygdom hos hustruen, og vers fem beskriver en klippefast og urokkelig tro på, at Himmelens skaber og Herre aldrig nogensinde svigter den, som betingelsesløst stoler på Hans løfter. Bag verset, mener mange, ligger den tragiske hændelse ,da hans hustru, gravid og alvorligt syg, var kommet så nær døden, som tænkes kan.

Pethrus’ formulering af det femte vers er ufattelig og gribende:

Tro, når dig vennerne svigter,
svigter til sidste mand.
Jesus, din ven, bliver hos dig,
aldrig han svigte kan.

I evangeliet efter Johannes, minder Jesus Martha, Lazarus’ søster, om betydningen af troen. Han siger: ”Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed”?
Al menneskelig snak om, at deres døde broder havde ligget fire dage i graven, var uden betydning for Ham! Han var kommet med sin hjælp, Han kom ikke for sent, Han kom heller ikke for at diskutere eller udlægge teksten, Han kom for at skabe liv! Halleluja!

Himmelens løfter til dig og til mig står ikke til at ændre! Ikke et eneste af dem! Skub tvivl, frygt, fortolkninger og bortforklaringer væk, og bed Den Hellige Ånd fylde dig med frimodighed og kraft til at repræsentere Himmelens ultimative sejr. Sejren er vundet! Du og jeg har fået privilegiet til ubetinget at bringe den videre til vore medmennesker, i dag som aldrig før!