Dansk præsteuddannelse fra Apostolsk Kirke bliver eksportvare
Kirker i Colombia og Ungarn har vist interesse for en dansk model. Derfor starter Johannes Hansen nu en kopi af Apostolsk Kirkes forløb for præsteaspiranter i Moldova.

Midt i marts 2025 rejser Johannes Hansen til Moldova for at mødes med et kirkesamfund, der har et problem, som er velkendt for den tidligere leder for Apostolsk Kirke i Danmark: De står overfor et generationsskifte, men mangler unge, der vil være præster.
Sådan var situationen blandt mange frikirker i Danmark og også Apostolsk Kirke i nullerne. I 2010 var Johannes Hansen præst i Aalborg og sammen med Henrik Holmgaard, der var ungdomsleder og senere studenterpræst, satte de sig for at finde en lokal model for, hvordan man kunne træne kommende præster. ”Vi havde en meget frimodig vision om, at inden 2020 ville vi træne 20 præster,” fortæller Johannes Hansen. ”Vi lavede det som en overbygning på en tværkirkelig lederskole, vi havde startet.”
Manglede præster
Modellen kaldte de FPU – Fleksibel Præsteuddannelse, som hurtigt landede på tre grundlæggende ben: 1) At være i mesterlære i den kirke, man nu engang tilhører. 2) Få læst noget teologi fx ved siden af andet studie eller arbejde. 3) Lave noget netværk omkring det. ”Det var relativt simpelt, da alle var fra Aalborg, så vi mødtes med dem en gang om måneden,” fortæller Johannes Hansen, der efter et par år foreslog Apostolsk Kirkes Tjenesteteam at rulle modellen ud på landsplan.
”Vi fandt ud af, at der var folk,
der gik med et kald, som ingen idé havde om,
hvordan man kunne blive præst i en frikirke.
Hos Folkekirken kunne man let finde ud af det
ved at tage en uddannelse.
Men hos os gik mange rundt med et uforløst kald.”
”Vi vidste ikke rigtig, hvor de næste præster skulle komme fra. I de ni år, jeg var landsleder, var det mange gange i mine tanker: Hvor skal de præster komme fra, når nu det næste hold går på pension? Hvem skal tage over?” fortæller han og nævner nogle af de udfordringer, man stod overfor: ”Vi fandt ud af, at der var folk, der gik med et kald, som ingen idé havde om, hvordan man kunne blive præst i en frikirke. Hos Folkekirken kunne man let finde ud af det ved at tage en uddannelse. Men hos os gik mange rundt med et uforløst kald.”
Det var præsteaspirantforløbet designet til at imødegå. ”Det krævede blot, at der var et indre kald i en ung eller moden mands hjerte, og der i det lokale lederskab var en bekræftelse af det kald. Hvis det indre og det ydre kald matchede hinanden, ville vi lave et forløb for den enkelte.”
Skulle forpligte sig
I Apostolsk Kirke besluttede man, at man ikke blot ville starte forløbet, men også tilbyde en såkaldt akkreditering, som gjorde det officielt, at man var præsteaspirant, og dermed også gjorde det lidt mere forpligtende. I praksis kom den endelige model til at bestå af, at aspiranterne har en mentor, som er den lokale præst, der er ansvarlig for at trække dem tæt på, dele liv med dem og udruste dem. Derudover læser man noget teologi, så man minimum kommer op på bachelorniveau, og så mødes præsteaspiranterne to døgn om året.
”Her samler vi dem, og det primære mål er at skabe relationer mellem dem. Vi bruger også anledningen til at give dem noget teologi, som er mere farvet efter vores tradition, da de jo læser alle mulige andre steder,” siger den tidligere landsleder, der var spændt på, hvilken effekt tiltaget ville få.
Vender tendensen
Succesen var til at tage og føle på. ”Vi stod næsten fra den ene dag til den anden med 15 aspiranter. Det kom bag på os, at der var så mange. Uden at overdrive vores egen betydning, er det noget af det, der har været med til at ændre Apostolsk Kirkes retning,” siger Johannes Hansen. Hen henviser til, at kirkenetværket i dag har ca. 20 nye præster, der har gået igennem præsteaspirantforløbet, og i det nationale lederskab har halvdelen af dem, der er med, været igennem forløbet.
”Vi var spændt på, om der ville være behov for så mange præster, men de bliver nærmest revet ned fra hylderne, inden de er færdigbagt. Mange menigheder har valgt at have 2-3 præster, så de er glade for at have adgang til denne pool af præster,” siger han og forventer, at der også vil være præster, der kommer til at starte nye menigheder.
”Mange er røget ind i de etablerede kirker. Men vi skal ikke bare have fyldt op i de eksisterende menigheder. I den næste bølge vil der komme plads til menighedsplantning, så de vil også blive trænet til at starte nye menigheder. Det er en meget glædelig udvikling.”

Moldova i samme båd
Idéen om at tilbyde præsteaspirantforløbet til kirker i andre lande opstod ifølge Johannes Hansen lidt som en tilfældighed. ”Vi havde planlagt et besøg hos Johannes og Charlotte Petersen i Moldova, men vidste ikke, at de havde en agenda med at få næste generation af præster trænet,” fortæller præsten, der i dag leder Viborg Frikirke. Johannes Petersen fortalte om det moldoviske kirkenetværk, der består af 25-30 kirker, hvor alle præsterne er pionértyper, der har plantet deres egen menighed. De har indset, at de ikke lever evigt og står pludselig med en udfordring.
”Så spørger han mig: Var det ikke dig, der var med til at starte præsteaspirantforløbet i Danmark? I skal da komme til Moldova og hjælpe med at få det sat i gang her,” fortæller Johannes Hansen. I sommeren 2024 var han sammen med sin kone Else-Marie i Moldova for at tale med præsterne om det danske setup. Senere på året var Johannes igen i landet sammen med Stig Hagen fra Højskolen Acts Academy, og nu er vejen banet for opstarten af et præsteaspirantforløb i marts i år.
Flere lande interesseret
Med på rejsen i sommer var et amerikansk ægtepar, som leder et præstenetværk i Orlando. ”De var superinteresserede i, hvad vi lavede, når vi træner præster. Han har arbejdet meget i Sydamerika, og efterfølgende fik jeg en invitation til at komme til Colombia for at dele det samme derude,” fortæller Johannes Hansen, der i midten af januar tog turen til det sydamerikanske land.
I februar var han med Acts Academy på tur til Ungarn, hvor han igen blev mødt af stor begejstring for den danske model for træning af præster.
”Jeg ved ikke, om jeg kan kalde det en eksportvare. Men der er i hvert fald en efterspørgsel efter hjælp til at knække koden,” som han mener, at vi er lykkedes med i Danmark.
Simpelt og fleksibelt
”Det er i høj grad, at modellen ikke køres af en institution eller en landskirke, men det er primært et forhold mellem personen og den lokale menighed. Og så er den tilpas simpel. Det er on-the-job-training. En bibelsk model, som er enormt fleksibel, hvor man kan læse teologi online og i det tempo, du har mulighed for.”