Dåsemakrel eller torskelever?
Jeg glædede mig til min makrel i tomat-mad og åbnede dåsen. Men da jeg rullede låget af, var der ingen rød tomatsauce eller makrel. Så jeg kiggede en ekstra gang på dåsen… ”torskelever”! En uventet torskelever gav mig et valg, en mulighed for at favne noget nyt, at udvide mine grænser. Lyder det ikke som noget, Gud kunne finde på?!
Bibellæsningen i dag beskriver folk, der også fik fisk, men sikke en uventet og fantastisk måde, de fik det på! Jesus var blevet noget af en kendis. Hans mirakler havde skabt stor opmærksom, og store folkeskare fulgte efter ham. De havde deres forventninger: kunne han mon være deres leder og fortaler?! Ligesom mange af os tæller dage i fasten, var Jesus også tidsbevidst. Det var blevet sent og folk var sultne: ”Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?” Det er så fantastisk, at Jesus tog ansvar for de mennesker, der kom til ham. Han så dem og deres behov.
Folk fulgte efter Jesus, selvom de ikke havde forberedt sig og taget egen mad med. Jeg kan forestille mig, at deres lyst efter mere af ham gjorde, at de tog chancen og bare fulgte efter. Og ved I hvad, denne impulsive efterfølgelse belønner han! De blev tiltrukket til ham, muligvis med ikke så ædle hensigter, men Jesus mødte alligevel deres behov. Men først bad Jesus disciplene om at kigge på deres ressourcer. Filip svarede:
”Selvom vi købte brød for 200 denarer, ville der kun blive en lille smule til hver.” Jesus var ikke tilfreds med at give folk en lille smule, han ville mætte dem og endda til overflod! En anden discipel, Andreas, sagde: ”Her er en dreng med fem byggrød og to fisk. Men hvad er det til så mange mennesker?” De havde tydeligvis få forventninger til, hvad de selv kunne gøre. Madpakken ville Jesus godt have. For i Jesu hænder blev lidt til meget.
Men det krævede noget: at ressourcerne blev givet til Jesus, og de adlød ham. Først skulle alle sætte sig ned. Jesus velsignede og brød brødet, og i versionen i Markus evangeliet gav Jesus brødet og fiskene til disciplene for at uddele. Den amerikanske baptistpræst Warren Wiersbe skriver, ”Som Jesu tjenere er vi i udleveringsbranchen, ikke manufakturbranchen.” Vi skal ikke bage brødet selv, vi skal uddele dét, vi allerede har fået. Hvis vi giver Jesus, hvad vi har, vil han give det tilbage til os for at mætte andre med.
Hvad siger Jesus i dag?
Jesus har stadig omsorg for den sultne skare. Og han siger igen til os, ”Giv I dem noget at spise.” Det prøver vi som Frelsens Hær på forskellige måder, men det åndelige brød findes kun ved hans bord, hans ord, bøn og gudstjeneste. For når han ser, at du sætter sig ned med hjertet åbent, kommer han og fylder tomrummet op til overflod, så du har rigeligt til dig selv og til alle, du møder. For Jesus var det ikke nok at give dem det fysiske brød. Han underviste skaren om sig selv:
”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte” (Joh. 6,35), og videre: ”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv” (Joh. 6,27). Der skete en naturlig sortering af dem, der troede på ham, og dem, der ikke ville have mere end det fysiske brød (Joh. 6,66). Vi har INTET at dele ud af, hvis kurven er tom. Derfor siger Jesus til dig og mig i dag, ”Giv mig dét, du har, og sæt jer ned i mit nærvær. Oplev, at jeg vil fylde dig til overflod.” Må denne uge være én uge, hvor du bliver fyldt til overflod og deler ud, så andre kan mættes.
Vi har INTET at dele ud af, hvis kurven er tom.
Derfor siger Jesus til dig og mig i dag
”Giv mig dét, du har, og sæt jer ned i mit nærvær.
Oplev, at jeg vil fylde dig til overflod.”
Hvad serveres der på dit bord i denne uge? Hvad har Gud planlagt for dig og mig? Er der mon en dåse med et uventet indhold?
Prædikentekst: Joh. 6,1-15
Bespisningen af de 5000
Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær. Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?«
Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet.
Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.
Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.
Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.
