IPSICC

Ny salme til Himmelske Dage om håb på vejen

Nogen nyt er på vej. På vejen, hvor vi går sammen. Der opstår noget håbefuldt imellem mennesker, når vi mødes med, ”Og se, jeg gør alting nyt.” Nogenlunde det var opdraget til sangskriver, komponist og højskolelærer Marianne Søgaards salme til Himmelske Dage 2025.

Når Danmarks bredeste og største kirkeevent løber af stablen 29. maj til 1. juni 2025 i Silkeborg, er der skabt nye ord og toner om kristenhedens fællesgods, håbet. Kristus. Ordet, der gør levende og skaber håb i den enkelte. Marianne Søgaard har skrevet både tekst og melodi til salmen ’Håbet er levende’, skrevet specielt til Himmelske Dage.

Salmen er skrevet over Lukasevangeliets kapitel 24, vers 13-53, der indeholder både beretningen om vandringen til Emmaus, fortællingen om den opstandne Jesus og disciplene samt teksten til Kristi Himmelfart. Tekster, der tilsammen rummer centrale temaer som følgeskab, nadver, tro, opstandelse, håb, velsignelse og sendelse. Vi synger om erfaringen af, at man taler godt sammen, når man går sammen.

Menneskesønnen bliver til menneskevarmen, der følges med os, som han fulgtes med disciplene på vej til Emmaus. På livsvejen, når vi slår følge et stykke med hinanden. Og med Kristus kan vi dele det, der er svært at forstå, og sætte ord på det, der er svært at tro. Måske er det derfor, vi fejrer gudstjeneste – fordi vi bliver ved med at have brug for at dele troen og sætte ord på det svære? Vi synger om erfaringen af, at det er godt at sidde rundt om et veldækket bord med venner.

Som Jesus delte brød og vin med disciplene, sådan sendes nadveren fra hænder til hænder gennem generationer, rundt om nadverbordet i enhver kirke over hele jorden. Vi får et stykke brød og et glas vin og får en smag af det, der kun kan gribes i tro. Nadverens sakramente mætter ikke fornuften, men hjertets længsel. Som disciplene i Emmaus, der efterrationaliserende udbrød: ”Brændte vores hjerter ikke i os?” Hjertet forstår mere, end man skulle tro.

Vi synger om erfaringen af, at vi indimellem er blinde for de mirakler, der sker. Shom disciplene på vej til Emmaus, der gik i deres egen verden og derfor ikke så, at den opstandne Kristus gik ved siden af dem. Som når vi stirrer os blinde på gamle, døde tekster og mister sansen for og troen på, at Kristus skriver sig ind i vores liv hele tiden – som opløftende ord, som lys, som nye toner, som levende virkelighed.

Vi synger om erfaringen af det løfterige i at blive kaldt på og set. Som disciplene, der blev velsignet i det øjeblik, Kristus fór til himmels. Som den velsignelse, vi lever under – den, der gør alting nyt, og sender os som opstandelsesvidner. Som ord og salmer, der ikke blot klinger som genlyd mellem døde kirkemure, men som lever i levende stene. Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde finder sted i Silkeborg i Kristi himmelfartsdagene, 29. maj til 01. juni 2025.

Salmen kan læses og synges på www.himmelskedage.dk/salme


1. lyden af fodtrin, gruset der knitrer, menneskevarmen fra én ved din side
taler og lytter, følges et stykke ad vejen
deler det, som er så svært at forstå med sin fornuft
at håbet er ude af graven
at håbet er ude at vandre
at håbet er levende, lyslevende

2. duften ved bordet, lyset i stagen, fade der sendes fra hænder til hænder, brødet der brydes, vinen der skænkes i glasset
smager det, som kun kan gribes i tro, hjerter forstår
at håbet er ude af graven…

3. synet er sløret, øjnene dugges, tør vi mon tro, at vi ser et mirakel?
Det, som står skrevet, skrives på ny hele tiden
Ordet lever, lyser, vandrer omkring, synger i os
at håbet er ude af graven…

4. stemmen der kalder, ånden der vågner
salmer der klinger i levende stene
hænderne lyser, favnen er åben og gløder
løfter blikket mod dit ansigt og ser: alting er nyt
for håbet er ude af graven
for håbet er ude at vandre
for håbet er levende, lyslevende

Af Marianne Søgaard