Den nye fødsel
Jeg tror, de fleste af os kender til det, at der er øjeblikke i vores liv, som er helt afgørende. Øjeblikke, som definerer vores valg, meninger og retning. Teksten i dag omhandler en sådan begivenhed.
Et møde en mørk aften mellem en spørgende Nikodemus og Jesus. Et afgørende øjeblik. Ikke bare for Nikodemus, men også for os. Det, vi her er vidner til, er intet mindre end revolutionerende.
Lad mig begynde med at forklare, at Jesus IKKE beskylder Nikodemus for at være dum! Jesus spørger konstaterende: ”Forstår du det ikke?” Sagt på en anden måde: ”Kan du ikke begribe det – Synker det ikke ind?” Det Jesus spørger om, det er: ”Har du ikke grebet det? Har du taget det til dig, og er det blevet en del af dig?
Vi skal forstå, at jøder ikke tror på treenighed: Fader, Søn og Helligånd. Når vi læser om Guds Ånd/Helligånden i Bibelen er det en stor forskel mellem Gamle Testamente og Ny Testamente. I GT er beskrivelsen oftest, at Guds Ånd/Helligånden lejlighedsvis kommer OVER mennesker. I NT er forståelsen helt anderledes. Her flytter Guds Ånd/Helligånden IND i mennesket. Det er nøjagtig, hvad Jesus beskriver her.
Og det er som sagt intet mindre end revolutionerende. Helligånden = Gud selv kommer og tager bolig i os. Det er, hvad bibelen forstår ved at ”blive født på ny”. ”Fødes på ny” kan egentlig oversættes med ”skabt udefra”. Det betyder med andre ord, at Gud selv kommer ude fra og flytter ind i os. Det betyder igen, at Helligånden ikke flytter ud og ind, men ”tager bolig i os”. Han er IKKE ”over os”, men ”i os”. Helligånden er nu en integreret del af dig og mig – eller også er det omvendt (Julekalendersnak for dem, som forstår det).
Som med Nikodemus er der rigtig mange kristne, der ikke forstår (griber) det. Desværre! Desværre fordi denne forståelse er stærkt identitetsskabende: den fortæller os, hvem vi er i forhold til Gud og Gud i forhold til os. Det er den grundvold, vi står og bygger på. Det er ikke bare et glansbillede eller en mytologisk, teologisk, fantasiforklaring. Det er det, som sker i virkeligheden i frelsen. Der er en reel fødsel.
Fuldstændig på lige fod med skabelsen i 1. Mosebog og selve undfangelsesøjeblikket i ethvert menneskeliv. Senere i livet skrev Johannes (forfatteren af dagens tekst) følgende: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!” (1. Johs 3,1-3). Han var nået igennem. Vi ikke bare kaldes Guds børn … Vi ER det! Han havde grebet det. Når Jesus sammenligner det med vinden, er det for at fortælle Nikodemus (og dig og mig), at dette kan vi forklare om og beskrive nok så meget, men det, som betyder, er erfaringen: at opleve vinden i træerne er noget helt andet end at få det beskrevet/forklaret.
Det med den nye fødsel/frelse er ikke noget, vi kan forklare os ind i. Det er ikke noget, vi kan læse om og så forstå. Det er noget, vi skal tage fat om. Det er noget, vi skal dykke ind i og gribe effekten af. Dagens tekst fuldendes faktisk udenfor tekstrækken. I Johannes 3,16 fuldendes/opsummeres Guds handling. Det er det, vi kalder den lille bibel, og de vers er kernen i den kristne tro og vores opfattelse af Gud.
Gud giver sig selv i én fuldstændig, urealistisk kærlighedshandling, som vi på ingen måder har fortjent. Og igennem accept og modtagelse af denne gives det evige liv. Det fødes ind i os, og vi fødes ind i ham. Lad mig slutte med Paulus’ ord fra det andet Korintherbrev. 1, 20-22: ” … den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter”.
Prædikentekst: Joh. 3,1-15
Jesus og Nikodemus
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«
Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?”
Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.
Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.«
Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.
