Kan man være Jesus-troende muslim, buddhist eller hindu?

De samles til gudstjenestelignende møder, og nogle af dem går også i moskeen og deltager i de muslimske bønner, men alene har fokus på Jesus, mens de beder. Nogle læser i Koranen, hvor de mener at kunne finde visdom og vejledning, men sætter Bibelen højest. De fleste af dem anerkender hele rækken af profeter, som æres i islam, også Muhammed, men de opfatter Jesus som deres frelser.

Fænomenet med Jesus-troende muslimer i større tal er forholdsvis nyt, og det samme gælder Jesus-troende hinduer og buddhister. Jesus-troende jøder, også kaldet messianske jøder, kendes længere tilbage, men også her er der tale om et fænomen, der er vokset de seneste 50-100 år. Og selv om det nok for mange, der er opdraget i en vestlig kristen sammenhæng, lyder paradoksalt eller nærmest logisk umuligt, at man tror på Jesus som frelser og samtidig opfatter sig selv som jøde, muslim, hindu eller buddhist, så er fænomenet i fremgang – og det er en udfordring og måske også en inspirationskilde for kirker og kristne i Vesten.

Det mener forfatter og underviser i missiologi og kristen-muslimske relationer Mogens S. Mogensen. Han har skrevet en bog ”Moderne Jesusbevægelser – Insider movements inden for jødedom, islam, hinduisme og buddhisme”, hvor han beskriver fænomenet med afsæt i international forskning.

”I Danmark er vi vant til at tænke, at det at tro på Jesus som frelser medfører, at man definerer sig som kristen, og at man så også er knyttet til et kirkesamfund. Vores forståelse af mission har også langt op i historien være, at missionærerne bringer evangeliet til fremmede egne, hvor kristendommen ikke er kendt, og så vil dem, der tilslutter sig troen på Jesus, tage hele pakken med – inklusive kirke, kultur og sociale normer. Men dette fænomen bryder med alle disse forestillinger,” siger Mogens S. Mogensen.

Et spørgsmål blandt danske missionærer i Indien

I bogen beskriver han, hvordan danske missionærer i Indien allerede i midten af 1900-tallet reflekterede over, om det var nødvendigt for hinduer, der lærte Kristus at kende, at blive kristne og tilslutte sig en kirke for at følge Jesus. Nogle af missionærerne oplevede, at der fandtes værdifulde ting i hinduistisk kultur, som det ikke var rimeligt at forvente, at de Jesus-troende hinduer skulle bryde med. Desuden var der regler i Indien, som betød, at hvis man meldte sig ind i et kirkesamfund, kunne det få store negative juridiske og sociale konsekvenser.

”Spørgsmålet om, hvorvidt man må skifte religion for at kunne følge Jesus, blev stillet allerede dengang, og det splittede missionsselskaberne og deres bagland. Det er stadig et kontroversielt og følsomt spørgsmål, selv om den såkaldte kontekstuelle teologi, hvor man tager udgangspunkt i, at kristendommen må antage forskellige udtryk i forskellige kulturelle kontekster, har vundet indpas over en bred kam,” siger forfatteren.

Men uanset forbeholdene blandt missionærer og i eksisterende kirkesamfund så spreder fænomenet med Jesus-troende jøder, muslimer, hinduer og i de seneste årtier også buddhister sig.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi det ofte sker, uden at der har været missionærer indblandet, om end missionærer i nogle tilfælde støtter de Jesus-troende grupper med blandt andet undervisning, understreger Mogens S. Mogensen.

”Den traditionelle mission er primært lykkedes med at få kristendommen til at slå rod blandt animister, mens det kun i begrænset omfang er lykkedes at omvende tilhængere af de store verdensreligioner. Missionærernes strategi ser ikke ud til at have virket, og man kan vel sige, at det her er en påmindelse om, at missionen er Guds, ikke vores. Og det ser ud til, at Gud har fundet andre veje end missionærernes,” siger han.

Jesustroende går i moskeen

Der findes mange eksempler på såkaldt hemmelige kristne, der tror på Jesus og opfatter sig selv som kristne, men som af hensyn til deres sikkerhed og for at undgå udstødelse af familie og samfund skjuler deres omvendelse. Men de Jesus-troende i de såkaldte ’insider movements’ er ikke hemmelige kristne; de er netop Jesus-troende, der ønsker at bevare deres forankring i den kultur og religion, de er vokset op i.

”De synes typisk, at der er meget positivt i den kultur og religion, de er vokset op med, og de ønsker ikke at bryde med deres sociale netværk, familie og slægt. De holder derfor fast i dele af deres socioreligiøse gruppes tro og praksis, mens de omtolker andre dele og afviser noget. De følger Jesus, men forbliver inden for deres oprindelige socioreligiøse fællesskab og fastholder deres identitet som henholdsvis jøder, muslimer, hinduer og buddhister,” siger han.

I bogen beskriver han, hvordan mange Jesus-troende muslimer forsvarer deres selvbetegnelse med, at ordet muslim betyder ”en, der har overgivet sig til Gud”, og de mener, at det at følge Jesus som frelser er den ultimative overgivelse til Gud. Nogle går i moskeen af gammel vane, og fordi de kan lide at tilbringe tid i bøn der, mens andre går i moskeen for at få lejlighed til at tale med deres venner om Jesus. En del deltager i fasten, men gør det til ære for Jesus.

Jesus som vejen til nirvana

”Det er gennemgående blandt Jesus-troende i verdensreligionerne, at de er meget aktive med at evangelisere. Når de vælger at blive i deres socioreligiøse sammenhænge handler det dels om, at de ikke ønsker at miste familie og venner og blive rodløse og ensomme, men i lige så høj grad om, at de ved at blive i deres oprindelige miljø kan få mulighed for at fortælle venner og familie om Jesus,” siger Mogens S. Mogensen.

Det gør de typisk ved at bruge begreber, som er kendt inden for henholdsvis jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Hinduer kan for eksempel tale om, hvordan de har valgt Jesus som deres vigtigste guddom, mens muslimer undgår at tale om treenigheden, men i stedet omtaler Jesus som Guds ånd, sådan som han omtales i Koranen. Jesus-troende Buddhister brugte ofte betegnelsen ’nye buddhister’ om sig selv og forklarer det med, at de følger Jesus som frelser, fordi han er den eneste mulige vej til at opnå udfrielse, nirvana.

”I traditionel buddhisme vil man mene, at man kan opnå nirvana ved at følge Buddhas anvisninger, men Jesus-troende buddhister i Thailand hævder, at selv om Buddhas visdom var stor, så kan intet menneske i praksis realisere hans vejledning, og derfor søger de Jesus som frelser,” forklarer Mogens S. Mogensen.

Nadver med kokosmælk og banan

Blandt Jesus-troende hinduer er der mange, der fortsat fejrer hindufester af hensyn til enheden i deres samfund, og de besøger typisk templet med familie og venner, men tænker på Jesus, når de er der. Når de samles til et møde, er liturgiens form præget af hinduismen; de bruger blandt andet olielamper og røgelser ligesom andre. Før prædikenen synger de en række hymner, der handler om Jesus, men trækker på traditionen fra klassiske hinduistiske tilbedelsessange.

Nadveren fejres ved at bryde kokosnødder, der også har en plads i hindu-liturgier, og i stedet for brød og vin, uddeles kokosmælk og banan. De vil typisk mene, at der også findes sandheder i hinduers og sikhers skrifter, som de derfor behandler med stor respekt. Men Bibelen har for dem højere status og er den endelige autoritet for dem.

”Ofte er der stor kreativitet i de Jesus-troendes omfortolkning af ritualer, normer og traditioner inden deres socioreligiøse kontekst. De tolker deres hidtidige praksis i lyset af Jesus og Bibelen, og ofte vil de lægge vægt på, at Jesus ikke kom for at stifte en ny religion, men for at gøre mennesker til sine disciple. Nogle vil også argumentere for, at de religiøse ritualer er menneskelige former, som Gud kan virke i, så man kan møde og tilbede Jesus også igennem ikke-kristne ritualer,” siger han.

Et eksempel på, hvordan traditionelle praksisser omtolkes af Jesus-troende handler om ægteskab blandt hinduer i Indien. De Jesus-troende hinduer mener, at det er bedst, hvis en Jesus-troende hindu af sine forældre får lov at vælge en Jesus-troende ægtefælle. Men det vigtigste er at ære sin mor og sin far. Så hvis forældrene insisterer på at arrangere et ægteskab med en ikke-Jesus-troende, må den Jesus-troende acceptere det. Et sådant ægteskab strider nemlig ikke imod de bibelske bud, og ved at acceptere det opfylder man det bibelske bud om at ære sine forældre, lyder forklaringen.

”Man kan måske tænke, at de Jesus-troende jøder, muslimer, hinduer og buddhister i realiteten ikke er troende, eller at de opfatter Jesus på en helt anden måde, end man gør i det traditionelle kirkesamfund. Men forskningen viser, at de Jesus-troende på langt de fleste punkter har samme opfattelse af Jesus som frelser, som man har i de store kristne kirkesamfund. De fleste har en tro, der lægger sig tæt op ad evangelikale kirkesamfunds,” siger Mogens S. Mogensen.

Mere optaget af Guds rige end af kirken

Forskellen ligger oftest i, at de Jesus-troende i andre religioner har et mere positivt syn på for eksempel Koranen og Muhammed og på muligheden for at finde sandhed i andre religiøse skrifter end Bibelen. Og så er det karakteristisk for de Jesus-troende i disse insider movements, at de forholder sig ambivalent eller afvisende over for de etablerede kirker. ”Det er typisk for Jesus-bevægelser, at deres medlemmer er mere optagede af at tale om Guds rige end om kirken. De mener ikke, Jesus kom for at grundlægge den institutionelle kristne kirke eller for at begynde en ny religion, men for at bringe det Guds rige, der transcenderer alle institutioner og grupperinger,” forklarer han.

Desuden forbinder mange af de Jesus-troende kirkerne med kolonialisme, amerikanisering eller med vestlige kulturelle normer og praksisser, som de føler sig fremmede for. En del mener også, at kirkernes præsteskab udgør en unødvendig barriere mellem den enkelte og Gud.

”Nogle føler sig knyttet til Kristi universelle legeme, men forstår det på en mere abstrakt måde, end man typisk gør i de traditionelle kirkesamfund, og langt de fleste afviser kirken som nødvendig ramme om deres relation til Jesus. Til gengæld deler de ofte drømme, visioner og erfaringer med helbredelse ved bøn med andre Jesus-troende, og i det hele taget antyder forskningen, at de Jesus-troende i de store verdensreligioner har et meget nært og trofast forhold til Jesus,” siger Mogens S. Mogensen.

Han mener, at de Jesus-troende, han beskriver i sin bog, udgør en udfordring for de kristne kirker og for teologien, men også en mulighed for at se nye veje i at udbrede evangeliet. Men indtil videre er de moderne Jesus-bevægelser primært blevet mødt med skepsis fra de etablerede kirker, siger han. ”Man har beskyldt dem for synkretisme, mens de lidt mere positivt indstillede har vurderet, at fænomenet med Jesus-troende, der ikke kalder sig kristne, er et overgangsfænomen. Men der findes også forskere og teologer, der ser de moderne Jesus-bevægelser som et nyt udtryk for Guds mission,” siger han.

”Man kan måske tænke, at de Jesus-troende jøder,
muslimer, hinduer og buddhister i realiteten
ikke er troende […] Men forskningen viser,
at de Jesus-troende på langt de fleste punkter
har samme opfattelse af Jesus som frelser,
som man har i de store kristne kirkesamfund.”

Et wakeupcall fra Helligånden?

Selv finder han det spændende at undersøge dette nærmere. ”Kan det tænkes, at det er et wakeupcall, som kan minde os om, at Helligånden blæser hvorhen den vil, og nogle gange blæser den på vores teorier og ideologier? Det kan jo tænkes, at disse bevægelser er den måde, Gud bedst kan nå jøder, muslimer, hinduer og buddhister,” siger han. Nogle få missionsselskaber er aktivt gået ind i et arbejde med at støtte de moderne Jesusbevægelser, og man kan overveje, om flere missionsselskaber skulle gå i den retning, siger Mogens S. Mogensen.

En del af de moderne Jesusbevægelser har nemlig svære kår, fordi de bliver mødt med en vis skepsis og til tider også chikane og forfølgelse fra andre medlemmer af deres socioreligiøse samfund. Det gælder især muslimer, som derfor kan have brug for støtte fra kristne kirker, mener forfatteren.

”Vi er vant til at tænke, at muslimer, der kommer til tro på Jesus, vender islam og hele den muslimske kultur ryggen, og at vores indsats blandt andet skal bestå i at give dem en ny kulturel og social ramme at leve i. Men de Jesus-troende muslimer ser typisk det, de har fået med sig i deres opvækst, som noget værdifuldt, som har været med til at åbne dem for mødet med Jesus,” siger han.

Han tilføjer, at eksistensen af Jesus-bevægelser inden for jødedom, islam, hinduisme og buddhisme måske kan give et nyt blik på religiøse og åndelige bevægelser i en vestlig og dansk kontekst. ”Vi kan måske bruge vores viden om de moderne Jesusbevægelser ude i verden til at identificere og forstå eventuelle Jesus-bevægelser inden for forskellige danske miljøer uden for kirken – altså mennesker, som føler sig tiltrukket til Jesus og begynder at tro på ham, men ikke forestiller sig at blive en del af en af de etablerede kirker, fordi de fortsat ønsker at være en del af deres subkulturelle miljø,” foreslår han.