På Hestlund lærer eleverne at omfavne medmennesket – hele vejen fra Bording til Rumænien

Embrace betyder omfavne, og det er det, Hestlund Embrace handler om. At omfavne – ikke kun hinanden på skolen, men at omfavne mennesker omkring os. I lokalsamfundet, blandt de udsatte og endda også en fattig landsby i Rumænien. På Hestlund Embrace omfavner de medmennesket. Og allerhelst dem, der har allermest brug for at blive mødt af andre mennesker og blive omfavnet bare lige for dem, de er.
Hestlund Embrace er et valgfag for 10. klasse på Hestlund Efterskole. I faget arbejder vi med at praktisere den næstekærlighed, som vi hører så meget om i kristendommen. Ikke blot for at høre og bifalde den, men også for at udleve den. Vi kalder faget et diakonifag. Vi har et ønske om, at vores elever skal lære, hvad det vil sige at tjene andre, som diakonien jo i sin sandeste form går ud på. Vi ønsker, at eleverne skal lære at række ud og bruge af dem selv, for at det kan komme andre mennesker til gode.
Helt praktisk er Hestlund Embrace et valgfag, som 10. kl. elever kan vælge. Faget er tredelt. Der er en del af faget, der handler om lokal diakoni eller tjeneste i lokalområdet, om man vil, en del handler om at samle penge ind til et diakoniprojekt, vi har i Rumænien. Den sidste del handler om selve diakoniprojektet i Rumænien. Vi samarbejder med en lokal kirke i den mindre by Ocna Mures, der ligger i det nordøstlige Rumænien.

Kirken har et stærkt og beundringsværdigt arbejde i lokalbefolkningen, der bl.a. omhandler de meget fattige små Roma-landsbyer, der ligger i nærheden. Det er disse projekter, vi samler ind til på forskellig vis i løbet af året – og det allerbedste er, at vi altid er med Hestlund Embrace i Ocna Mures for at besøge projekterne og derefter tage stilling til, hvad vi synes, vores indsamlede beløb skal gå til.
Størrelsen på holdet varierer fra år til år, men vi har altid en entusiastisk og velforberedt flok elever med os. Når vi besøger Ocna Mures og kirken dernede, gør vi meget klart, at vi vil tage del i det arbejde, som kirken udfører. Det gælder bl.a. ’feeding programs’ blandt de allerfattigste Roma-børn. Kirken tager ud i de små landsbyer, henter børnene med ind i et kirkerum, hvor de får bibelundervisning, sang, leg og måske vigtigst af alt – et solidt måltid mad – med engagerede og omsorgsfulde voksne. For nogle af børnene er det måske det eneste måltid mad, de får den dag.

Udover dette er vi med ude at besøge ældre fattige i byen og får lov til at opleve deres gæstfrihed og glæde over et besøg fra en flok unge danske mennesker. Til gengæld giver vi en lille bøn og en sang videre til dem. Vi oplever, at der er stor tilslutning til Hestlund Embrace. Der er mange elever, der gerne vil være på holdet. Vi oplever, at vores elever får en oplevelse af, at de får rigtig meget igen, når de giver lidt af dem selv. Det oplever eleverne både på et plejehjem i Bording og i en blikhytte i Rumænien. Faktisk er det ofte præcis disse ord, vores elever slutter året af med at konstatere:
”Jeg var meget overvældet, da jeg kom hjem, og havde egentligt ret svært ved at vende tilbage til hverdagen. Jeg følte, det var uretfærdigt, at vi i Danmark har så meget, som de ikke har.”
”Turen har givet enormt meget perspektiv, og oplevelserne har givet mig meget stof til eftertanke. Det var fedt at opleve et meget autentisk Rumænien, og det gjorde meget indtryk på mig at opleve kontrasterne.”
”Det var utrolig tankevækkende at være ude i landsbyerne. Da vi var der, spurgte de, om vi ville sidde ned eller have noget af drikke, selvom det måske var deres eneste flaske vand. Turen burde være 2-3-4 uger lang.”
”De mennesker, vi mødte, har virkelig sat spor i mig.”
”Jeg var ude at besøge de ældre damer. Jeg synes, det var rørende, hvordan de blev så glade for at se os. Selvom de ikke kendte os, ville de stadig have, at vi skulle synge og bede for dem.”
”Noget af det, jeg husker mest, er det at bede for et andet menneske. Jeg skulle bede for en af de ældre, og det var meget mindeværdigt.”