IPSICC

Jødisk nytår og Forsoningsdagen

Af Christian Rasmussen Generalsekretær i Israelsmissionen.

Den 22. september begyndte Rosh HaShana, det jødiske nytår. Det indleder ti dage frem mod Yom Kippur, Forsoningsdagen, hvor man kigger tilbage på året, der er gået og reflekterer over, om der er nogen, man skal have forsonet sig med.

For nylig offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse på baggrund af et spørgeskema, som 465 af Danmarks knap 7.000 jøder har besvaret. Undersøgelsen fortæller, at:

– 39 % angiver, at de inden for det seneste år har været udsat for tilråb, trusler, chikane eller vold på grund af deres jødiske identitet.

– 58 % svarer, at de har foretaget sikkerhedstiltag i hjemmet, for eksempel ved at få hemmelig adresse eller undlade at skilte med navn på postkassen.

– 64 % oplever, at det er lettere at blive accepteret i ikke-jødiske fællesskaber, hvis de skjuler eller nedtoner deres identitet, for eksempel på studiet og arbejdspladsen.

– 72 % har afholdt sig fra at give deres mening til kende online eller i det offentlige rum af frygt for negative reaktioner.

– 83 % regulerer deres adfærd, for eksempel ved at undlade at gå med kippa eller bære smykker med en davidsstjerne eller undlade at tale højt om forhold, der kan få andre til at antage, at de er jøder.

– 96 % har oplevet eller overværet antisemitisme inden for de seneste 12 måneder enten online eller i det offentlige rum.

Når vi blot i løbet af den seneste uge læser historierne om fitnesskæden, hvor nogen ønsker en jødisk instruktør fyret, fodboldklubben i Brønshøj, der aflyser en U12-kamp mod et jødisk hold af frygt for uro og ballade, ”Hitler gjorde intet forkert”-graffiti på Aurehøj Gymnasium og butikken lige syd for grænsen, der ikke vil betjene jøder, så bekræfter det, at ovenstående tal ikke er et udtryk for jødisk paranoia grebet ud af den blå luft. Der har måske altid været antisemitter i vores samfund, men det vanvittige er, at de nu skamløst åbent udtrykker det.

Institut for Menneskerettigheders anbefalinger vil have regeringen på banen, og ja, det er klart, at der politisk skal responderes på dette, men først og sidst er det os, folket, der skal konfrontere og bekæmpe antisemitismen, når og hvor vi støder ind i den. Politisk kan man regulere lovgivningen, men ånden i bekæmpelsen af ondskab må altid komme fra folket selv. Den kan vi ikke tørre af på vore lederes lovtekniske muligheder.

Ovenstående tal fordrer, at vi kigger tilbage på året, der er gået, og gør op med antisemitterne og bekender, at vi har svigtet jøderne, når de ikke kan leve frit i Danmark. Og lad os så gøre vort til, at det nye år bliver et Shana Tova (godt nytår) for vore jødiske medborgere. Vi kunne jo begynde med at finde Det Jødiske Samfunds Facebook-side og kommentere deres Rosh HaShana-post med et ’Shana Tova!’