Hansa og Niels mistede to børn i en natlig brand 2. juledag
– Vi havde den svære oplevelse, at vores to yngste børn indebrændte, da vores gård brændte. Man tænker, at dét kommer man aldrig over. Sorg er ikke noget, man kan arbejde med. Det arbejder med os, siger Niels Vestergaard eftertænksomt i dette uddrag fra den nye bog ”Et dramatisk liv i tro”, der fortæller om både katastrofer og mirakler.
Det var formentlig en tændt adventskrans, der startede branden natten til 2. juledag. Hansa og Niels Vestergård vågnede ved, at der lød larm.
”Radiatorerne larmede. Jeg troede, de var blevet for varme, og at vandet i dem kogte. Men da jeg åbnede døren fra soveværelset ud til gangen, slog tyk sort røg imod mig, og jeg var klar over, at der var gået ild i huset,”