IPSICC

Netværk imod statsassisteret selvmord modtog KD’s pris

Tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole Hartling, talte efter prisoverrækkelsen. Foto: Esben Kjær

Kristeligt Dagblads Pris 2025 blev den 2. december overrakt til de seks initiativtagere til netværket “Nej til statsassisteret selvmord” ved en festlighed på Nationalmuseet.

Prisen, der uddeles til institutioner eller enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats på det samfundsmæssige, kulturelle eller kirkelige område, består i æren samt en statuette af den afdøde kunstner Peter Brandes og 25.000 kroner.

Netværket

Netværket tildeles prisen for at gå op imod den udbredte forestilling, som er hjulpet på vej af SVM-regeringen, om, at aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord er et rimeligt eller etisk forsvarligt svar på syge, svækkede og handicappede medborgeres behov, skriver Kristeligt Dagblad. Efter Folkemødet i 2023, hvor statsminister Mette Frederiksen gjorde sig til fortaler for aktiv dødshjælp, nedsatte regeringen ”Udvalget for en mere værdig død” til det, der lignede en bunden opgave med at indføre aktiv dødshjælp i Danmark.

Netværket “Nej til statsassisteret selvmord” blev dannet i 2024 for at bidrage til en mere nuanceret debat om emnet. De skrev således en udførlig mod-rapport til regeringsudvalgets anbefalinger i starten af 2025. Blandt initiativtagerne til netværket er tidligere overlæge og formand for Det Etiske Råd i perioden 2003-2007, Ole Hartling, journalist Esben Kjær, forfatter og foredragsholder Freja Polonius, sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen, hospitalspræst Lotte Mørk og teolog, medlem af Det Etiske Råd 2017-2023 Morten Bangsgaard.

Netværket består nu af 130 personer, bl.a. læger, psykologer, hospitalspræster, etikere, sygeplejersker, forskere og andre professionelle. De udgav i september antologien ”Døden på recept”.

Uddrag fra Hartlings tale

I forbindelse med prisoverrækkelsen sagde Ole Hartling blandt andet: ”Debatten om dødshjælp kommer i bølger. Vi kan faktisk gå helt tilbage til Hippokrates år 412 før Kristi fødsel. Han sagde i sin berømte lægeed: ”Selv om jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige gifte.” Hippokrates må have kendt til problemstillingen.”

Hartling citerede også forfatteren og filosoffen Chesterton, som for ca. 100 år siden sagde: ”Der er nogle, som har foreslået det, man kalder eutanasi. For tiden vil det blot være forslag om at tage livet af dem, som er en plage for sig selv; men snart vil det mere og mere kunne anvendes over for dem, som er en plage for andre.” Om de seneste års debat, som startede med statsministerens tale på folkemødet i 2023, sagde Hartling, at Mette Frederiksen var blevet bevæget af et borgerforslag, som udsprang af en forenklet og tendentiøs tv-dokumentar.

”En legalisering af dødshjælp er en accept af en dybest set inhuman handling iklædt en dragt af medfølelse,” fastslog Hartling og stillede det relevante spørgsmål, om man virkelig kan betro myndighederne og staten at tage livet af sine borgere.