Lohse overtager Credo til nytår
Den kirkelige forlagsverden i Danmark bliver et selvstændigt forlag fattigere pr. 1. januar 2008. Fra den dag er Kristeligt Forbund for Studerendes forlag Credo Forlag en del af Forlagsgruppen Lohse.Der vil fortsat blive udgivet kristen litteratur for gymnasiaster, studerende og andre lægfolk med læselyst i det nye Credo. For KFS har sikret sig stor indflydelse på, hvad der skal udgives fremover. Og samtidig med, at Credo bliver en del af Lohse, afvikles Logia, som i de sidste par år har udgivet bøger inden for Forlagsgruppen Lohse med den trænede læser blandt det troende lægfolk som primær målgruppe.
Der er også opnået enighed mellem KFS og Lohse om, at Credos nuværende bogklub samt Credo Kommentaren videreføres i det nye Credo.
NJV