Hvad er storhed i Guds rige?

Jeg læste for nylig, at meneskets intellekt topper omkring de 60 år. Så har jeg rundet toppen, tænkte jeg – og jeg er ikke sikker på, at jeg har særligt lyst til nedturen, der ligger foran mig her de kommende år. Men der er nok noget om snakken. Mange års erfaring kan vokse til visdom og viden, som kun tiden kan give dig med på vejen. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne overføre min livserfaring til yngre mennesker jeg møder. Men sådan fungerer det ikke. Vi må alle selv gøre vores erfaringer, der indeholder både knubs og likes.

I fastetiden forbereder vi os til den forestående påske. Nogle gange kan jeg fristes til at tænke, at Jesus blev født med ”en guldske i munden”, med den far han har. Han var godt nok menneske, men også Gud. Har det været lettere for ham? Når vi så dykker ned i evangelierne, så forstår vi, at han oplevede den menneskelige side meget intenst. For et par søndage siden delte vi følgende hjerteskrig fra Jesus selv:

”Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!« ” Joh. 12,27-28a. Han vidste godt, hvad der ventede forude. Og han havde kun levet 33 år. Hvad skal det ligne? Det er ikke fair. Han, som helbredte syge, løste de plagede og endog oprejste døde til live igen, og havde Gud som far, skulle han dø så ung?

Når jeg får ondt af mig selv over, at jeg har toppet, og nu må se ind i min 3. alder, så kan jeg godt forstå, at Jesus havde menneskelige følelser i klemme big-time. At se døden i øjnene som 33-årig er ikke, hvad de fleste drømmer om.

Vendt på hovedet

I dagens tekst vender Jesus tingene på hovedet i forhold til, hvad vi normalt tænker. ”Den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener.” Det handler ikke om alder eller position, men om indstilling. Respekt for hinanden, villighed til både at lytte og tale og vilje til at favne hinanden. Jeg har både været en ung leder i 20’erne, der havde svar på alt – og en moden leder i 50-60’erne, der har flere spørgsmål end svar.

Og tiden udviklede modet til at være i det svære uden at skulle trække enkle og forhastede konklusioner ned over nogen. Jeg har også lært, at det handlede mindre om mig og mere om ham. Hvad er storhed i Guds rige? Jesus sætter ord på det i dagens tekst – og ikke mindst også igennem sit eksempel: ”Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.” Da jeg var ung, havde jeg kræfter og gå på mod. Nu i moden alder er jeg mere eftertænksom og reflekterende. Hver tid i livet kan noget særligt. Som ung fik jeg den glædelige mulighed at blive far. Nu glæder jeg mig over at være blevet morfar. Hvad er størst? Det er umuligt at svare på.

”Hvad er storhed i Guds rige?
Jesus sætter ord på det i dagens
tekst – og ikke mindst også
igennem sit eksempel”

Sammen på tværs af generationer

Når jeg betragter de unge i dag, så kan jeg godt blive urolig for fremtiden på deres vegne. Verden er et meget uroligt sted. Jeg ved, at på et tidspunkt kan jeg ikke følge dem længere, hvor gerne jeg end ville. Men jeg tror, de har det i sig til at gå videre med faklen, modnes og bygge Guds rige. Jeg beder for dem. Og Gud vil besvare bønnen – selv når jeg ikke længere er her. Sådan tænkte Jesus også om Peter i dagens tekst: ”…men jeg bad for dig…Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.”

Selv den gode Paulus oplevede at skulle tage afsked og ikke kunne følge sine åndelige børn på vej længere. Han havde opholdt sig tre år i Efesos og siger til dem: ”Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget.” Og så blev der en tårevædet afskedsscene, hvor han knæler og beder for dem, før de fulgte ham til skibet.

Hvem er størst? Det er faktisk ikke et vigtigt spørgsmål i Guds rige. Vi er hver især kaldede til at bruge vore evner og muligheder bedst muligt. Og vi må forstå, at Guds rige ikke er et egotrip, men et fællesskab, der smelter sammen på tværs af forskelle og hen over tid. Vi spiller alle en rolle – og den kan ændre sig livet igennem, mens Gud samler alle trådene i sine kreative hænder.

Prædikentekst: Luk. 22, 24-32

Hvem er den største i Guds rige?

Apostlene kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords?

Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.