Hvad vi kan lære af de bibelske troshelte

Vi står alle på skuldrene af Gud. Denne ikoniske bemærkning skal første gang i nyere tid  være nedfældet og videregivet af Sir Isaac Newton (1855) og har siden  fundet vid anvendelse som citat-objekt – således også bogens motto, der  er Paulus’ ord: Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det (Rom. 15,4) – og i den moderne udgave: Hvad du ikke dør af, gør dig kun stærkere.

Det er naturligvis ikke helt uden forbehold, et forbehold, der i denne bog tages op til veloplagt behandling i små, korte, omtrentlige stykker; ordet ’kønskvotiering’ får ikke et ben til jorden her – af gode grunde, men Maria har dog sneget sig ind i mændenes selskab; forfatterne betegner hende som enestående. Ellers har optagelses-kriteriet  været, hvad man kunne kalde bibelske tros-helte: Abraham, Moses, Job, David, Elias, Jonas, Jeremias, Johannes, Peter, Filip og Paulus.

Fælles for dem alle har været deres  vandring mod troen, og at gennemrejsen med Gud har været mørk, men tryg: Davids ulyksalige begær for Batseba; Moses’ håndtering af det utro folk, Paulus’ torn i kødet, Jobs fastholdelse af troen og Peters benægtelse af sit kendskab til Jesus. – Alle fandt de vej, alle gennem hårde tider i tjenesten. Vi ønsker alle succes, om det så er som leder i kirken eller som vore børns forældre.

Bogen her er skrevet i et lettilgængeligt sprog, der gør den velegnet til både forsamlinger som studie- og diskussionsoplæg – men også i det private. ”Det kan være skræmmende at få taget sløret fra sine øjne og begynde at forstå, at smerte, modgang og lidelse kan være villet og tilladt af Gud  (s. 136). Jeg ville da i al fald gerne have set den ved forskellige lejligheder i mit eget liv og nok en gang blive mindet om Paulus’ord: At uden Gud formår vi intet.

Michael Agerbo Mørch og Andreas Kammersgaard Ipsen: ”Guds omveje. Hvad Bibelens helte lærer os om modgang i tjenesten.”
Antal sider: 136. Pris: 180 kr. Forlag: Logos Media