Dét gjorde Gud!
Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning.
Christa og Johannes Kirk Søndergaard
6000 Kolding
De tre ord ´Det gjorde Gud´ er tæt på at være de tre bedste ord, som står i vores bibel i Romerbrevet kap. 8,3. Statuer forandrer sig ikke. De er de samme, indtil de forgår, men vi forandrer os, og bliver et produkt af dét, vi lever for og er imponeret af. Og, vi har intet, som vi ikke har fået givet. Gud gjorde det! Gud gør dét! Status er, at jeg er en synder! Kun på grund af Jesus Kristus er jeg en tilgivet synder.
Som synder er jeg skyldig, men forunderligt nok er jeg af Guds Nåde gjort – Gyldig! GUD har gjort det! Folk kan kalde mig et nul – på to ben. Men GUD er Tre-enig og dog kun én. Med Kristus foran mig forvandles min værdi, jeg er pludselig forvandlet fra 0 til 10! Midt i at jeg er en synder, er jeg, når Gud vedkender sig mig på grund af Jesus Kristus, RET-Færdig-Gjort. Halleluja!
Det betyder dét, ordene siger: At når GUD i Jesus har gjort tilstanden RET, så er det helt rigtigt! Færdig betyder udført. Gjort betyder, at der ikke skal tilføjes noget som helst! Gjort Ret Færdig! Amen! Tak og Lov og Pris og ÆRE være vores FAR i himlene!
Således er jeg både en synder – og gjort til et Kongebarn, så mit liv drejer sig om at leve som et Kongebarn, og det er ikke let. Derfor kan jeg umuligt undvære Jesus og hans dyrebare blod, som er sonoffer for AL synd og Al uretfærdighed, og Kristi dyrebare blod er sammen mede Det Nye Testamente vort PAS ind i Guds Rige. Af Guds Nåde, Kærlighed og Vilje, bor vi i ”Beskyttet Bolig”. Dvs. under Jesu Dyrebare Blod!
I vor tid tales og forkyndes der ALT for lidt om Jesu Blod, Sonofferet, Frelsen, Helbredelsen og Kraften, der er givet os i Blodet fra Guds Enbårne Søn på Golgatas kors.
Derfor stort Tillykke med LIVET, som GUD har givet os, og som er så unikt, at vi ikke kan gå nogen andre steder hen og finde noget, der blot tilnærmelsesvist ligner dét LIV, GUD har givet os! Gud gjorde dét!
Så er vi også alle udvalgt til at deltage i Guds VM, hvor V´et står for Villighed og Vækkelse, og M´et står for Mig og Medmennesket. Ingen er udvalgt, fordi vi er gode, men alene pga. Guds store kærlighed til os! LIVET drejer sig nemlig ikke om os, men om GUD, KRISTUS og HELLIGÅNDEN, og når vi giver HAM Æren, Takken, Tilbedelsen og Lovsangen, åbner GUD de Himmelske dimensioner. Så lad os tilbede. takke, ære og lovsynge GUD, der gør mirakler, og sammen med HAM er der et mirakel i vores liv.
Vi hverken kan eller skal besejre den onde! Dét har Kristus gjort én gang for alle! Halleluja! – Vi skal alene koncentrere os om at give GUD Den Almægtige pladsen, takken og Æren! BED, TAK, LOVSYNG og giv GUD Ære flere gange dagligt frem for en lang bedestund. Og forvent mirakler fra GUD i dag – og hver dag. PHD betyder ikke pensionist hele dagen, men PRIS HERREN hele DAGEN! – Enten missionær eller stationær!
Med mirakler er det for os sådan, at vi altid lader flere bønner følge med det, vi giver til andre! Troen sidder altså ikke blot i hjertet, men også i benene, hænderne, fødderne og i pengepungen. Efter at vi havde uddelt 110 juleaviser fra Udfordringen, kom der efterfølgende én af avismodtagerne her i kvarteret til os for at samtale om noget personligt, og det var helt naturligt, at vi fik lov til at bede for vedkommende. LIVET er så spændende, og det er så let, når Gud gør det!
Med venlig hilsen – Forvent mirakler fra GUD i dag!



