Et politisk ordførerskab førte til bevidst tro

Troen er ikke helt fremmed for Carl Andersen, der er vokset op i en sønderjysk familie, der er medlem af en grundtvigsk frimenighed i Rødding. Selvom forældrene ikke var faste kirkegængere, betød det dog, at han tidligt fik en fornemmelse af, hvad kristendommen går ud på:

”Men da jeg fik kirkeordførerskabet for Liberal Alliance, var det en oplagt mulighed for at dykke ned i, hvad det egentlig er for en stor boks – både Folkekirken og alle de kirkelige organisationer. Mange af dem er ekstremt engageret og har meget at byde ind med, hvilket de også gerne vil. Derfor dykkede jeg lidt mere ned i det og blev selv inspireret,” fortæller Carl Andersen

Legede troende

”Det kom sig egentlig af, at jeg talte med livsstilseksperten Jakob Holst Mouritzen. Han sagde, at han ville prøve at lege at være troende i 14 dage – dage, hvor han tog alle skyklapper væk og levede sig ind i det kristne liv for at se, hvad det kunne give ham. Det prøvede jeg så også, bl.a. fordi jeg syntes, det var fagligt spændende. Jeg begyndte at læse i Bbelen, da det kunne give god mening, nu hvor jeg var blevet kirkeordfører. Men jeg gjorde det også for at få den mere åndelige side af mig selv vakt mere til live. For den kan hurtig blive glemt i en stresset hverdag.”

Begyndte at bede

”Jeg begyndte også at bede en stille bøn om aftenen, og jeg oplevede, at det gav mig en god ro. Det er ligesom et mentalt rum, man kan gå ind i og få læsset nogle ting af, som man døjer med og få talt det igennem. Jeg tror, man som menneske har brug for at vide, at der er noget, der er større end en selv, og at de ting, man gør, gør man også for noget, der er større end en selv.” Det har været med til, at han oplever at få en større mening også ind i ting, der ellers kan virke meningsløse eller svære, fordi han netop gør det for noget, der er større end ham selv. Her mener Carl Andersen, at det er vigtigt, at det, der er større end ham selv, netop har den åndelige dimension.

De eksistentielle spørgsmål

”Jeg er jo liberal helt ind til benet, og derfor er det også spændende for mig at stille de mere eksistentielle spørgsmål. Hvorfor er det egentlig, at mennesket i sig selv har værdi. Eller hvorfor er det værd at beskytte det at være menneske? Det er mere etiske spørgsmål, hvor man selvfølge godt kan slå op i filosoffen John Lockes samlede værker. Men han og mange af de liberale tænkere var netop inspireret af et grundlæggende kristent livssyn omkring menneskets værdi, og at man for at kunne tage ansvar i et liberalt samfund selv må have en høj moral.”

Carl Andersen understreger, at det er vigtigt, at man, for at kunne tage ansvar i et frit, liberalt samfund, netop har høje moralske krav til sig selv. ”Det er min påstand, at det at føle, at man står til ansvar overfor noget, der er højere end en selv, har en almen dannende effekt – i forhold til, hvis man føler, at man kun står til ansvar overfor sig selv.”

Eksperimentet blev til alvor

Carl Andersens eksperiment med at lege kristen udviklede sig altså fra leg til at blive alvorligt for ham. ”Jeg fortsatte bare ad den vej og stoppede ikke op efter de 14 dage, jeg havde sat af til det. Det er ikke, fordi der er nogle store ændringer i min tilværelse, der er bare kommet et ekstra element af forståelse og en dybde i min hverdag, i mine tanker og det, jeg gør. Det er som om, at hele min forståelsessfære er blevet udvidet.”

Med et job, der er så mentalt og tankemæssigt, som det er at være folketingspolitiker, er det også en lettelse for ham at kunne gå ind i et trosrum, hvor han på en mere eller mindre systematisk måde kan få afstresset sin hjerne. ”Dér har troen givet mig noget, for det gør, at man kan give noget videre. Og Gud går foran. Der er en, der har en plan for noget, og tingene skal nok gå – og uanset, hvordan det går, er der en, der elsker mig ubetinget.”

Bevidstgørelse af troen

Carl Andersen deltager også, som flere af Liberal Alliances folketingspolitikere, i Folketingets onsdagsandagter, og selvom han ikke mener, at der pludselig er flere politikere eller danskere i øvrigt, der er blevet kristne, synes han at kunne se, at folk er blevet mere bevidste om, hvorfor de er kristne.

”De tør også godt være praktiserende kristne fx ved at bede en bøn en gang imellem eller aktivt gå til en andagt og sige, at de faktisk tror på Gud og Jesus. Det er jo ret absurd, at det skulle være kontroversielt. Som Casper Christensen har sagt, fik han flere vilde reaktioner på, at han fortalte, at han var blevet troende, end på at han havde haft et stofmisbrug.”Men Carl Andersen tror også, at tiden med et stort ydre pres gør, at der er kommet en større efterspørgsel på at vide, hvor vores grundlæggende værdier kommer fra. ”Vi har brug for at kunne svare på, hvem vi er, og hvad det er, vi kæmper for, og hvorfor.”

Trosfrihed og demokrati

I 2017 blev den såkaldte trossamfundslov, der skal regulere trossamfund udenfor Folkekirken, vedtaget. Som kirkeordfører er det imidlertid vigtigt for Carl Andersen, at regulering og lovgivning ikke kommer til at gå ud over de kristne og jødiske samfund, der ikke har givet eller giver problemer for det danske samfunds demokratiske værdier.

”Jeg har fået kirkeministeriet til at iværksætte en længere samtalerække med aktører fra de kirkelige og religiøse organisationer, for at vi kan komme i dybden med, hvad vi egentlig vil med trossamfundsloven. Skal det bare være et alternativt ord for kontrol med tyve muslimske trossamfund eller skal det være en certificeringsordning, hvor vi forsøger at spille folk gode og generelt får løftet kvaliteten derude? Hvad er formålet med det, og hvordan får vi løftet de folk ind, der i dag føler sig lidt udenfor. Der er fx mange migrantmenighed, der gerne ville anerkendes, men hvor det er svært. Også mange af frimenighederne fx fra Luthersk Mission, Indre Mission og det grundtvigske føler, at de siden trossamfundsloven er kommet i en mærkelig juridisk stilling, fordi de juridisk set er et trossamfund udenfor Folkekirken, men betragter sig som en trosretning indeni Folkekirken. Så der arbejder vi sammen med Dansk Folkeparti og De Konservative på at få skrevet ind i trossamfundsloven, at frimenighederne får nogle særlige rettigheder i forhold til andre trossamfund.”

Kristne værdier i politik

Selvom Carl Andersen ikke vil mene, at han af trosmæssige grunde har mærkesager, der er blevet særligt vigtigt for ham, vedgår han, at der er politiske sager, der får et andet lys, når man, som han formulerer det, får et religiøst blik på det:

”Man skal ikke føre politik på religiøse dogmer, men man kan godt have nogle værdier fx om menneskelig værdighed, der er rodfæstet i ens tro, og som påvirker, hvordan man driver politik. Det kunne bl.a. være, når vi taler om straffereformer, hvor jeg synes, at man skal være varsom med at straffe alt for hårdt første gang. Folk skal have en chance for at blive bedre og komme tilbage igen.
Så er der nogle andre mere etiske spørgsmål, hvor vi er fritstillet i Liberal Alliance. Det kan fx være til aktiv dødshjælp. Jeg kan se, at der er mange gode aktører, der nu melder sig på banen i debatten. Den har ellers i mange år været meget ensidig på proaktiv dødshjælps-siden. Der var jeg også selv. Men når man begynder at undersøge, hvad der er sket de steder, hvor man har lukket op for aktiv dødshjælp, ser man, at det er blevet en glidebane. Ønsker vi via lovgivning at legitimere, at folk skal få taget deres liv? Eller ønsker vi, at lovgivningen sikrer de bedst mulige rammer, for at man kan få et meningsfuldt liv? I vores parti er der mange forskellige holdninger til emnet lige fra dem, der går 100% ind for aktiv dødshjælp til dem, der slet ikke vil åbne en lem for det. Hvis vi skal tage stilling til det efter et valg, håber jeg inderligt, at man gør det ordentligt, går i dybden med det og har en reel forståelse af det. For det er ikke en debat, man skal køre på floskler og overskrifter.”

”Man skal ikke føre politik på religiøse dogmer,
men man kan godt have nogle værdier fx om
menneskelig værdighed, der er rodfæstet i ens
tro, og som påvirker, hvordan man driver politik.”

Vægtning af rettigheder

Her laver Carl Andersen en parallel til den nylige ændring af abortlovgivningen, hvor han føler, at det netop var det, der skete i debatten:

”Her kom Liberal Alliance lidt i vælten, fordi vi ikke var med på, at jo højere abortgrænsen blev, jo bedre, og fordi vi tillod os at sætte spørgsmålstegn ved vægten af rettigheder. Det er svært at gøre i Danmark, og som et liberalt parti skal man åbenbart bare gå ind for, at det kun er den ene side af vægtskålen – altså kvindens – der skal tælle med, og ikke barnets. Vægtningen af rettigheder – synes vi – er en liberal diskussion: Barnets ret til liv, og kvindens ret til egen krop. Vores officielle linje på spørgsmålet var, at vi var villige til at hæve abortgrænsen til 13. uge, ud fra den logiske slutning, at 8 ud af 10 senaborter var i uge 13, fordi det er der, man får misfosterscanningen.”

Så netop, når det kommer til lovgivning på etiske områder, er det vigtigt for Carl Andersen, at man ikke tager let på det og ender med en hastebehandling.