Bagsmækken
Glade dejlige jul i Netto…

Jul er hjerternes fest, siger man. Det er nu, vi skal være ekstra gode ved hinanden, vise lidt mere hensyn, tælle til 10 lidt flere gange end vi plejer og i det hele taget være smilende og overbærende – men det er vi ikke!Efter i sin tid at have forladt den faste redaktion på Udfordringen, er jeg nu steget gevaldigt i graderne og er kassedame i Netto i hovedstadsområdet.
Og efter en lang periodes feltarbejde kan jeg nu bevidne, at julen rent faktisk får det værste frem i folk.
Det begyndte at ulme sidst i oktober, da de første honninghjerter, chokoladekalendre og tællelys blev sat på hylderne. Folk blev mere og mere aggressive og man kunne høre deres højlydte skænderier for enden af køen, hvorfra de også sendte dræbende blikke ned til mig, fordi jeg ikke ekpederede hurtigt nok. Helt galt gik det en dag omkring decembers begyndelse, hvor jeg atter engang var blevet udvalgt til at agere smilende kassedame. Smilet blegnede som dagen skred frem…
Først truede en kunde med at melde mig til forbrugerrådet, fordi hun fik lov at hæve 1000 kroner på sit dankort. Dernærst nægtede en ældre herre at rokke sig ud af pletten, før jeg havde fjernet en palle med ler fra det sted, hvor han netop havde udset sig at skulle gå. Folk beklagede sig over ikke at kunne få varerne til den tilbudspris, der gjaldt fra dagen efter, og et lille brok kom der også fra en mand, der troede at 10 bananer kostede 30 kroner – men det var noget, han selv havde fundet på.
Det blev mig for meget, da to ophidsede kunder beskyldte en tredie for at have snydt sig foran i køen og derfor maste sig ind foran ham med to fyldte indkøbsvogne. Da det endelig blev den „skyldiges“ tur skulle han bare have en pose ris og en liter mælk og havde tilmed aftalte penge.
Med et lille suk om hjertet ekspederede jeg videre, mens jeg måtte konstatere, at hjertevarme og englesang ikke just var nået til Netto endnu.