Lad mit folk blive

At forhindre den kristne udvandring – eksodus – fra Det Hellige Land er blevet én af
franciskanermunkenes missioner. I arbejdet har de allieret sig med en jøde.”Det Hellige Land er et fyrtårn. Dem, der bor her, skaber gennem deres tro lys til at lede resten af verden på den rette vej. Hvis de kristne ikke længere er her, vil lyset dø ud, og skibene vil fare vild i mørket.”

Jøden Ronny Levy tv. er med i Fader Peters hjælpeorganisation.

Det er klar tale, når jøden Ronny Levy taler om de kristne i Det Hellige Land. De var der før staten Israel blev grundlagt, og de skal blive, er hans jødiske holdning til det.
Derfor passer han godt sammen med Franciscan Foun-dation for the Holy Land (FFHL), som i 1997 blev den første organisation, der officielt arbejdede imod den kristne udvandring fra området.
Den aktuelle prognose er bekymrende: I 1900 var 13,2 pct. af befolkningen i Det Hellige Land kristne. I dag er tallet mindre end 2 pct. Pessimistiske tunger advarer om, at der om 60 år slet ingen kristne vil være tilbage.
”Millioner af kristne rundt om i verden har ingen anelse om, hvad der foregår her,” siger Fader Peter, der er leder af FFHL.
Han har boet i Jerusalem siden 1985, og med en franciskansk tilstedeværelse i Det Hellige Land i de sidste 800 år kunne de fredssøgende munke ikke undgå at bemærke det faldende antal arabiske kristne brødre og søstre. Så de besluttede sig for at etablere en indsatsgruppe, der skulle undersøge, hvorfor de kristne forlod området, og hvad der kunne få dem til at blive. Indsatsgruppen interviewede unge arabiske kristne i Israel og på Vestbredden, og igennem denne dialog fandt de ikke så overraskende ud af, at de kristne rejste på grund af politisk og økonomisk pres.
Jøder ser ofte de kristne arabere som værende en del af den fjendtligtsindede arabiske befolkning, mens muslimerne – især de militante – anser de kristne for at være for Vesten og imod den islamiske sag. Denne tilværelse, som en lus mellem to negle, kan gøre livet meget vanskeligt.
Rent økonomisk er det også svært at have at optimistisk syn på fremtiden for en ung, kristen araber – især på Vestbredden, hvor den gennemsnitlige årsløn er så lav som omkring 30.000 kr. Sikkerhedshegnet har gjort det endnu sværere, for ikke at sige umuligt, at få arbejde i Israel.
Kort sagt: At forlade Det Hellige Land ser ud til at være det bedste alternativ. Ca. 400 indfødte kristne rejser hvert år.
Men den franciskanske indsatsgruppe mener, at der er tre måder, hvorpå de kan overbevise de kristne arabere om, at de skal blive.
Det første mål er at tilbyde de unge en universitetsuddannelse, så de kan få et arbejde som faglærte, hvilket netop er det andet mål. For det tredje er det vigtigt at have et sted at bo. Hvis disse tre ting bliver tilbudt de unge kristne i deres hjemland, skulle det gerne være nok til, at de bliver.
”Jeg er meget glad for at kunne afsløre, at 65 pct. af de kristne, som indtil videre har færdiggjort vores program, arbejder som farmaceuter, ingeniører, undervisere, arkitekter og så videre. Vi har tilbudt stipendiet til 110 kristne, hvilket har medført, at de blev i Det Hellige Land. Og tallene inkluderer kristne fra andre kirker end den katolske. Det, der kræves, er et gennemsnit på 9 og at stipendiemodtageren kommer fra en marginaliseret, kristen familie,” siger Fader Peter, der oprindelig kommer fra New York, USA.
Han erkender, at 110 personer ikke er mange, ”men vi er nødt til at starte i det små.”

Én af de personer, hvis liv er blevet forandret på grund af det franciskanske stipendium, er 26-årige Shadi Kort, som er fra den Gamle By i Jerusalem. Med hjælp fra franciskanerne blev han uddannet revisor fra Hebrew University i Jerusalem i 2004. Før han fik tilbudt stipendiet, overvejede han at tage til Jordan og studere, fordi hans familie ikke havde råd til at betale for hans uddannelse på et israelsk universitet.
”For mig er franciskanernes program et mirakel,” siger Shadi Kort, som er katolik og nu arbejder som ledende revisor for det Latinske Patriarkat i Jerusalem samtidig med, at han er begyndt at tage en overbygning i revisorfaget. Hans håb er, at han en dag kan starte sit eget kontor op og derved bidrage til en forbedring af situationen for de kristne. At rejse er ikke længere en mulighed for ham.

25-årige Grace Jilleh fra Jerusalem, som tilhører den Syrisk-Ortodoske Kirke, fik tilbud om et stipendium fra fransiscanermunkene og er nu tandlæge.

”De, der rejser herfra, har ikke tænkt tingene ordentligt igennem. Vi er nødt til at blive og opbygge noget for de kristne. Vi er nødt til at prøve på at være de bedste,” siger Shadi Kort.
25-årige Grace Jilleh fra Jerusalem er enig. Hun tilhører den Syrisk-Ortodoske Kirke og havde muligheden for at forlade byen og bosætte sig i Holland eller USA. Men det var for hårdt for hende at skulle forlade sin familie, der dog ikke kunne opfylde hendes drøm indenfor den medicinske verden. Dertil var familieøkonomien for dårlig. Til alt held blev hun tilbudt et stipendium af franciskanerne og er nu tandlæge.
”Stipendiet er en fantastisk mulighed, som giver mig en grund til at bliver her,” siger hun og tilføjer, at det er vigtigt, at de kristne bliver i Det Hellige Land for at tage vare på de hellige steder. ”Og så er det her jo vores hjemland,” understreger hun.
Universitetsuddannelser bliver typisk tilbudt ved universiteterne i Jerusalem eller Betlehem – og i få tilfælde ved universiteterne i Amman og Cairo. Det koster 25-30.000 kr. pr. student pr. år for bøger og skolepenge. Boligtilbuddene udgør indtil videre 45 lejligheder i Betlehem, 65 på Oliebjerget og 22 i Østjerusalem. Når uddannelsen er færdiggjort, bliver modtagerne af stipendiet tilbudt at flytte ind i disse boligkomplekser. At bo tæt på andre kristne, giver de unge en stærk fornemmelse for, hvem de er, siger Fader Peter. Huslejen er kun 1500 kr. om måneden for en 2-værelses lejlighed.
Der er også tilbud til dem, der ikke er så akademisk anlagte. I Betlehem, har fx 80 personer fået jobs inden for byggebranchen, gartneri og andre praktiske fag. Dem er der især brug for til at renovere fattige kristnes hjem.

Ronny Levy er ansvarlig for PR, marketing og andre humanitære projekter i det franciskanske Custodia di Terra Sancta. Det virker måske mærkeligt, at en jøde har dedikeret sin karriere til at kæmpe for, at de kristne må blive i landet, men for Levy er det så naturligt som at trække vejret.
”Jøder er nødt til at støtte de kristne i Det Hellige Land. Deres tilstedeværelse styrker det jødiske folk i Israel, og de fungerer som mellemmænd mellem jøder og muslimer. Hvis der ikke er nogle kristne tilbage, vil kirkerne være tomme, meningsløse bygninger, og der vil ikke længere komme pilgrimme eller turister til landet,” konstaterer han og hæver stemmen mere og mere for at give sine ord vægt.
Han begyndte at arbejde med kristne organisationer i 1999 og bragte for eksempel den kristne tv-kanal Daystar til Israel. Han havde endda sit eget ugentlige tv-program om relationer mellem jøder og kristne.
Levy har en lille kommentar til sine jødiske trosfæller:
”De har ingen anelse om, hvad kristendom er, og de respekterer ikke de kristne, som bor her. Vi behøver ikke at være bange for vore kristne naboer. De vil ikke omvende os. Mange jøder er fanget i fortiden, når det handler om denne frygt, og de forstår ikke, at det er bedre for Israel, hvis de kristne er her.”
Fader Peter siger:
”Vore rødder er her – dette er stedet, hvor den kristne arv udspringer fra. Hvis der ikke er nogle kristne her, vil verdens kristne miste forståelsen for, hvem de er.”