Er den lidelse, som skyldes forfølgelse på grund af kristen tro, unaturlig?

Den hollandske teolog Willem van der Deijl udfolder en nutidig forfølgelsesteologi med dybe rødder i den første kirkes kristologi og som et svar på en postkristen, vestlig teologi, der let ender med at forkynde billig nåde.

Helt grundlæggende stiller forfatteren spørgsmålet: Hvorfor lider millioner af kristne verden over? Er den lidelse, som skyldes forfølgelse på grund af kristen tro, unaturlig – noget vi skal bekæmpe i bøn – eller er det faktisk en central del af det at have del i Kristi død og dermed også hans opstandelse? Centralt står Kristushymnen fra Filipperbrevet, som udfoldes i bogen – se illustration. Deijl bruger Paulus’ skildring af Jesu liv – fra privilegeret (Gud i sit rige) gennem tjeneste, ydmygelse, lydighed og død – frem til ophøjelse, magt og ære.

Det er velkendte og storslåede hyldestord, som samtidig – ifølge flere teologer – angiver et mønster til efterfølgelse. Paulus beskriver umiddelbart efter Kristushymnen, hvordan hans eget liv følger i Jesu spor, og han betegner sin tidligere status som det rene skidt i sammenligning med muligheden for at følge Kristus i lydighed – endog lydighed til døden. Igennem bogens kapitler dokumenterer forfatteren, at såvel kirkefædre som generationer af kristne helt frem til reformationen forstod Jesu død og opstandelse som en dobbeltsidet handling:

Jesus gik i døden som en stedfortræder, der sonede vores synd, og samtidig som et forbillede til efterfølgelse. Ikke nødvendigvis i form af martyrdøden – selv om der også findes en række eksempler på det – men som et forbillede på total lydighed over for Gud. En lydighed, også gennem lidelse, forhånelse og ydmygelser … for evangeliets skyld. Forfatteren går endda videre og hævder, at discipelskab uden denne forståelse slet ikke forholder sig til Jesu ord om, at den, der vil følge ham, må tage sit kors op og fornægte sig selv.

Vi ser i dag majoriteten af kristne, som lever i den ikke-vestlige verden, orientere sig mod denne oprindelige kristne forståelse: at lidelse og forfølgelse er en del af det at være Kristi efterfølger: ”… at kirkens lidelser sommetider kan hævdes at være et positivt kald snarere end et uløseligt problem (en teodicé), et ubærligt onde eller sågar en anledning til krig (casus belli). For klarhedens skyld: Kirken er ikke kaldet til at lide for lidelsens skyld; den er kaldet til fuld og hel overgivelse til Guds kærlighed, idet den vandrer i Kristi fodspor. Lidelse er ikke målet, men konsekvensen. Kirken er kaldet til at give skikkelse til Kristus” (s. 159).

Dermed giver bogen ikke blot en stærk teologisk forståelse af forfølgelsens betydning for millioner af kristne – primært i syd og øst – men også en påmindelse til alle kristne, ”frie” såvel som forfulgte, om at vi kaldes til at give afkald på privilegier, status og magt, tjene mennesker i ydmyghed, lide for evangeliets skyld og ultimativt lægge vores liv ned i lydighed mod Kristus. Alt sammen fordi vi er ”i Kristus”, og går vi med ham gennem lidelse, skal vi også herliggøres med ham. Det er alt andet end billig nåde. Det er et evangelium, der er værd at leve for – ja, værd at dø for.

Willem van der Deijl:
At lide med Kristus
199 kr. 168 sider.
Udgivet af Open Doors