Copenheaven – et himmelsk modsvar til Copenhell
Fredag den 19. juni blev der afholdt ’Copenheaven’ på Rådhuspladsen i København som et modstykke til Copenhell-festivalen. Copenheaven er et kirkeligt, udadvendt arrangement med musik, samtaler, kage og hygge og helt uden de mørke symboler, der findes på Copenhell, og kan vel bedst beskrives som en udvidet form for gademission.
Copenhell er en stor udendørs rock og metal-festival, som er blevet afholdt hvert år siden 2010 med tusinder af besøgende. Festivalen foregår på Refshaleøen i København med fire forskellige scener med de skumle navne Helvíti, Hades, Pandæmonium og Gehenna.
Mange kendte bands har optrådt der gennem årene, og mørket er blevet promoveret med diverse sataniske symboler, uanset om folk er bekendende satanister eller ej. For mange kunstnere er det nok bare “stilen” og et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Efter sigende er forsangerne fra kendte grupper som både Megadeth, Judas Priest og W.A.S.P. kristne i dag, og Alice Cooper har været en bekendende kristen i mange år.
Skillet, som har en kristen profil, optrådte på Copenhell i 2025. Så på trods af navnet kommer der af og til lidt ’heaven’ ind i Copenhell. Allerede i 2010 forsøgte evangelisten René Celinder at bringe “himlen ind i helvedet”. Han var med på Refshaleøen det allerførste år med et banner, der vidnede om Jesus. Han fik lavet visitkort, hvor der stod “Copenheaven” på, og har på den måde bragt evangeliet ind i “helvedes forgård”, og det må siges, at han har oplevet en del ting i den forbindelse.
Ét år havde han 100 evangelister med, og de fik mange gode samtaler, men det har heller ikke været uden modstand. Han har for eksempel oplevet, at nogen satte ild til hans bukser, og at folk har hældt cola ud over ham. Ét år havde René en ghettoblaster med, som han spillede lovsangsmusik på. Det gjorde en festivaldeltager så vred, at han sparkede til både Rene og ghettoblasteren, indtil den var smadret. Det endte med, at politiet blev tilkaldt, da de forsøgte at få René smidt ud, men konklusionen blev, at René havde lov til at være der.
Drøm for fremtiden
René ser for sig, at engang i fremtiden kunne der være en kristen scene ude på selve Copenhell-festivalen, hvor der kun blev spillet kristen musik, så man kan gå direkte fra “helvede og ind i himlen” og opleve Gud midt i al mørket. Det vil kræve, at arrangørerne også køber idéen. Skillet har som nævnt allerede spillet der, og andre danske og skandinaviske rockbands med et kristent livssyn vil helt sikkert også gerne spille der, hvis de får lov. Men indtil da har vi så Copenheaven på Rådhuspladsen.
Arrangøren i år
Der har været forskellige initiativtagere gennem årene, som oplevede, at Helligånden lagde det på deres hjerter at arrangere noget. Udover evangelisten René Celinder, har Åben Kirke i København tidligere forsøgt at køre noget. I år var det Ditte Maria Mundbjerg, der oplevede, at hun skulle sætte noget igang. Ditte arbejder til dagligt som psykolog i København. Hun spiller selv flere musikinstrumenter og har en fin sangstemme.
Efter et par år i Afrika oplevede hun, at nu skulle hun prøve at tage stafetten op i år. Udover at være initiativtager var hun også tovholder på dagen. Det var kun anden gang, at hun prøvede at arrangere noget af denne størrelsesorden. Hun var på fra tidligt om morgenen til langt ud på natten, men var trods alt ved godt mod ovenpå dagen.
Vejret var med
Det er altid risikabelt med udendørs arrangementer i Danmark, men vejret viste sig absolut fra sin mest positive side med blå himmel og 30 graders varme. Det kunne ikke have været en bedre ramme, og der var derfor mange mennesker på gaden den dag. Christianiakirken leverede stole, så folk havde noget at sidde på. Det ønskede formål var at have en dag, hvor de medvirkende personer og kirker havde fokus på at bygge Guds rige frem for kun at fokusere på at bygge deres egne afdelinger (med dertilhørende teologiske forskelle).
Ditte fortæller, at nogle af temaerne for Copenheaven var: Næstekærlighed, fællesskab, fred, glæde og frihed til at kunne danse, som David gjorde i Det Gamle Testamente. Men rent overordnet var temaet at hjælpe folk til at vælge himlen, som deres livs endestation.
Dagens vendepunkt
Undertegnede deltog også i Copenheaven på Rådhuspladsen i form af en times koncert om eftermiddagen, hvor de forbipasserende, der stoppede op, fik præsenteret evangeliet dels gennem sangene og dels af de medvirkende evangelister, der talte med folk. Ditte beskriver dette som et vendepunkt på dagen, og at det ikke bare var en koncert, men et “pastoralt besøg”, hvor der forinden havde været meget modstand, men at tingene herefter vendte sig til det bedre.
Sorg blev vendt til dans
Begyndelsen på dagen var temmelig kaotisk, men efter en broget opstart med flere udfordringer undervejs – blandt andet en bil, der brød sammen, og nøglepersoner, der var nødt til at melde afbud, endte dagen godt, hvor mange forbedere mødte op sidst på dagen, og folk oplevede at blive sat fri fra forskellige skavanker. ”Sorgen” blev dog vendt til dans i bogstavelig forstand og i bedste israelske stil, som Ditte netop havde ønsket sig.
Den danske præst og forfatter Olfert Richard (1872–1929) sagde engang ”Når de uddannede ikke lader sig bruge af Gud, så må han bruge de mærkelige.” Med det mente han, at det typisk er de utraditionelle, men oprigtige eksistenser, Gud bruger, når evangeliet skal udbredes, hvor de “dygtige” derimod bliver derhjemme. Ditte fik sin dans i år på Rådhuspladsen. Lad os se om René får sin kristne scene på Copenhell til næste år på Refshaleøen.
