Når sommeren er for varm, og vinteren for kold

Vi danskere har et særligt forhold til vejret. Det fylder i samtalerne, når vi møder kollegaerne ved kaffemaskinen på kontoret: “Nååå, tror du, vi kommer hjem, inden sneen falder?” Vejret er samtaleemne, når vi kigger over hækken til naboen. “Så må vi se, om der kommer vand til højbedene snart.”

Der er især mange danskere, som længes efter sommerens lys og varme. Vi drømmer om solskin, grønne enge og lange lyse aftener på terrassen. Og nu er den her… sommeren… så skulle alt jo være godt. Men solen er knap nok kravlet frem fra en sky, før længslen erstattes af klager. Brokkeriet begynder. Nu er det er FOR varmt. Vi kan ikke sove. Græsset bliver gult. Haven trænger til vand. Den varme, vi savnede, er nu en pinsel.

Sådan er vi mennesker ofte. Vi længes efter noget, vi ikke har. Vi forestiller os, at lykken er lige på den anden side af vores nuværende situation.

Alt er bedre end det, vi har nu:
Hvis bare det blev sommer…
Hvis bare vi havde mere tid…
Hvis bare økonomien var lidt bedre…
Hvis bare livet så anderledes ud.

Men når ønsket bliver opfyldt, flytter længslen sig ofte et nyt sted hen. Glæden erstattes af nye ønsker. Nye bekymringer eller ting at brokke sig over. Bibelen beskriver denne menneskelige tendens flere steder. Israels folk længtes efter friheden, mens de levede som slaver i Egypten. Men efter udfrielsen begyndte de at klage over forholdene i ørkenen. Friheden var deres største ønske, men da de fik den, blev den irriterende.

Måske er problemet ikke vejret. Måske er problemet heller ikke vores omstændigheder. Måske handler det om, at menneskehjertet sjældent finder varig tilfredshed. Derfor er taknemmelighed en vigtig evne. En måde at se livet på. Ikke fordi livet altid er let, og ikke fordi alt er, som det burde være, men fordi taknemmeligheden hjælper os til at se Guds gaver i det almindelige. Når vi kan glæde os over solskinsdagen uden at kræve en perfekt temperatur.

Gud kalder os ikke til at elske alle former for vejr. Men Gud kalder os til at leve med et hjerte, der kan modtage dagens gave, som den er. Med taknemlighed. Næste gang, vi tager os selv i at klage over, at sommeren er for varm (eller vinteren for kold!), skal vi måske stoppe op et øjeblik. Være taknemmelige for den dag, Gud har givet os. For hvilken gave det er.