Et bud på en påskefilm
I 2006 – præcis 50 år efter den klassiske Cecil B. DeMille-filmatisering af 2. Mosebog – stod RHI Entertainment, den førende amerikanske producent af tv-film og -miniserier, bag denne nye De 10 Bud. Og det er en ganske anden film end DeMilles (som tv sender i påsken). 
Fokus i den nye Moses-film, som er i to dele, ligger på det store menneskelige drama, der udspiller sig i ørkenen efter udvandringen af Egypten. Det er Guds strenge tugt af ørkenstammerne og de tidligere slaver, så de kan blive hans frie ejendomsfolk og en selvstændig nation, der har filmens interesse. Men hele forhistorien er naturligvis med: fra fødslen over Herrens åbenbaring i den brændende tornebusk og de ti plager til vandringen gennem Det Røde Hav. Hele denne indholdsmættede del af historien – de første 14 kapitler af 2. Mosebog – fortælles dog relativt hurtigt i filmens første del. Anden del er så historien om, hvordan de med Guds hjælp klarer sig i ørkenen, om lovgivningen (De Ti Bud) og afgudsdyrkelsen (guldkalven); i Bibelen svarer det omfangsmæssigt til halvdelen af, hvad filmens første halvdel genfortæller.
Af den godt en snes minutter lange Making of The Ten Commandments, der er med som ekstramateriale på dvden, fremgår det, at man har forsøgt at give en realistisk og bibeltro gengivelse af historien. Det er jeg ikke helt enig i; man har undervejs taget sig en del kunstneriske friheder, og Moses er, som han fremstilles i filmen, på ingen måde en mand, der ikke kan tale for sig (jf. 2 Mos 4,11). Dougray Scott, der er kendt fra Mission Impossible 2, hvor han spillede over for Tom Cruise, spiller Moses som en mand, der kan tale og endda tale overbevisende. Så hvad bibeltroskab angår, er det stadig den europæiske, tv-producerede Moses-film (fra Bibel-serien), der er bedst.
Filmen virker som helhed overbevisende nok, selv om der jævnligt overspilles, og Moses undertiden virker overgearet. Men det er ikke en film, der sælger billetter til kirken. For det indtryk, filmen giver af Gud, vil kun kunne skræmme tvivlere eller ikke-troende væk. Specielt massakren efter guldkalv-episoden er ganske ubehagelig at se på, men den er altså befalet af Gud (2 Mos 32,27).
De 10 Bud byder ikke på nogen teologiske dybsindigheder. Alligevel blev filmen til en påskeprædiken for mig. Ikke fordi den (meget perifert) berører den første påske inden den tiende plage – hvor der udgydes blod for at redde liv. Men fordi den på nærmest brutal vis overvælder os med billeder af, hvordan en hellig Gud reagerer på synd. – Efter påske i nytestamentlig forstand har vi pga. Jesu død mulighed for at undslippe Guds vrede. Det er påskeevangelium!
NJV
De 10 Bud 2 timer 49 min. 179 kr.
Kirkefilm.dk-pris: 165 kr.
