Bibelcamping ved Vesterhavet
Bibelcamping 11. 19. juli ligger helt ud til Vesterhavet lidt syd for Søndervig Holmsborg Bibelcamping er arrangeret af KFUM og KFUK i Distrikt Skjern, og folk i alle aldre kan deltage frit uden tilmelding forinden, oplyser arrangørerne. Der er særskilte lejre for teenagere(12 17 år) og unge(18 30). Der er også tilbud til voksne i form af en voksencafe, samt ikke mindst til børn og deres familier i form af en musical, som hedder Josef. Den bliver opført fredag den 18. juli i forbindelse med en familieaften, hvor der kommer rigtig mange børn sammen med deres familie.
Op til 700 personer
Herudover kan der nævnes bibeltimer om formiddagen for alle, opdelt i grupper, og om eftermiddagen er der forskellige tilbud såsom foredrag samtidigt med, at der arrangeres aktiviteter for de yngre årgange, familieløb, familieaktiviteter og lignende.
Om dagen er der ca. 150 deltagere, og om aftenen er der mellem 300 og 700 personer.