Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg.

Spørgsmål 1:

Kære Orla Lindskov
Jeg er en kvinde på 40 år. Jeg er gift og kristen og har i meget lang tid lidt af en angstneurose. Jeg kommer fra et kristent hjem med kristne forældre. De beherskede sig altid og viste aldrig vrede. Vrede viste man ikke i deres kristne kredse. Det har jeg senere hen i livet beundret dem for.
Angstneurosen kom efter min første fødsel. Før den tid kunne jeg i kortere perioder gribes af en uforklarlig angst. Jeg har gået til psykolog. Hun mente, at jeg var følsom og depressiv. Hun sendte mig til en psykiater, som gav mig diagnosen ”depressiv”. Jeg fik ordineret antidepressiv medicin. Det brød jeg mig ikke om. Jeg har nu opgivet min kamp mod angsten, og jeg har været indlagt på psykiatrisk hospital. Jeg har også mistet mit oprindelige arbejde. Dog har jeg fået et nyt arbejde. Jeg har det dårligt, når der kræves noget af mig. Jeg er hele tiden usikker på, om jeg kan klare det. Det gælder både i menigheden, på min arbejdsplads og i mit hjem. Jeg skjuler min angst bag en facade af selvtillid. Alle synes jeg er dygtig og tjekket, og at jeg kan overkomme det utrolige, og at jeg altid er glad og smilende. Især i menigheden får jeg det skudsmål, at jeg har en vidunderlig udstråling af Jesu glæde og fred. Men virkeligheden er den, at jeg græder indvendig og er rystende nervøs.
Jeg ville så gerne, at skuespillet kunne holde op, og at jeg i det mindste i menigheden kunne være ærlig og sige, hvor forfærdeligt, jeg har det inderst inde. På den anden side er jeg bange for, at nogen skal opdage tingenes rette sammenhæng og afsløre mig. Så vil jeg nok ikke kunne styre mit temperament, min vrede. Nogle gange bliver jeg på en gang både angst, rasende og nervøs. Jeg snakker aldrig med nogen om mine problemer. Jeg bliver dårlig af at vedkende mig, at jeg ikke kan løse alle problemer selv. Man ser jo op til mig både på min arbejdsplads og i menigheden; men hvor er der meget skuespil alle steder, også i vores menighed.
Hvad vil du råde mig til?
Hilsen fra
Kvinden med angst

Svar 1:

Kære Kvinde med angst
Jeg vil råde dig til at ophøre med skuespil. Prisen for ikke at ville vedkende sig sider af sig selv, for ikke at ville være ærlig over for sig selv og over for andre er altid høj. Du vil ikke kendes ved din vrede, din angst og dine mindreværds- følelser plus andre sider af dig selv. Du har spaltet dig selv. Du vil heller ikke lade andre få kendskab til, hvem du egentlig er. At fraspalte sider af sig selv koster dyrt. Og du betaler prisen ved, at du lever i konstant angst for at blive afsløret.
Har den anti-depressive medicin hjulpet dig?
Medicinen har gjort det lidt lettere for dig fortsat at holde afstand til visse sider af dig selv. Medicinen har ikke hjulpet dig til at bearbejde dine problemer. Det læser jeg med al tydelighed ud fra dit brev.
Din opvækst har med stor sandsynlighed forskrækket dig omkring vrede. Du har aldrig lært, hvordan man kan tage ansvar for sin vrede og få struktur på den, få den forklaret og bearbejdet, så solen ikke kommer til at gå ned over den. Det er rent ud sagt uhyggeligt, at der findes familier, hvor man ikke må blive vred. Og bliver man det, så må man ikke vise det.
Du er bange for dit sande jeg. Du er bange for, at de andres kærlighed, beundring og accept forsvinder, hvis du viser dig, som du er.
Det er heller ikke givet, at alt hvad dine forældre gjorde, var det rigtige. Jeg synes i hvert fald ikke, mennesker bør beundres, fordi de aldrig viser vrede.
Du kan fortsætte din gemmeleg, eller du kan kaste masken og opleve, hvilken lettelse det faktisk er, at kunne tillade sig selv at være ærlig. Jeg tror, at alle både på din arbejdsplads og i din menighed ville blive gladere, hvis du var ærlig. Men valget er i sidste ende dit. Jeg vil bede om, at du må træffe det rigtige valg.
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Kære Orla Lindskov
Jeg er en mand omkring de 50. Jeg kommer jævnligt i vores lokale folkekirke. Ordene om Guds forsyn, Guds forudviden og forudbestemmelse lyder hele tiden til os, endog i salmerne synger vi om det.
Det med, hvad der er Guds vilje i vores liv, det synes jeg er svært. Jeg har en syg hustru, og jeg beder om hendes helbredelse hver dag. Men Gud ved jo godt allerede, at min hustru er syg og længes efter helbredelse.
Du beder også for syge. Er det strengt taget nødvendigt, når Gud allerede kender hver eneste syg på hele jorden, og det må formodes, at han hellere end gerne ville og meget let kunne helbrede alle. Bibelen lærer os jo, at Gud er kærlighed. Disse tanker har jeg gjort mig i forbindelse med min daglige bøn for min hustru.
Med venlig hilsen
O.O.

Svar 2:

Kære O.O.
Guds forsyn, Guds forud-viden og forud-bestemmelse er en virkelighed. Det er den ene side af sagen. Men vores mulighed for at bede med virkning er den anden side af sagen, den anden virkelighed. Det kan være svært at fatte med vores menneskelige forstand, at de to ting kan forenes. Men sådan har Gud bestemt, det skal være, og så er det bare sådan. Jesus understreger flere steder, at vores bøn har virkning. F.eks. siger han: – ”Bed og I skal få, søg, og I skal finde, bank på, og der skal blive lukket op for jer.”Men han har også den anden virkelighed med. Han siger nemlig også: – ”Jeres himmelske Fader ved allerede, hvad I trænger til.” Den store kristne tænker og lærer, Thomas af Aquinas, var på den ene side meget intelligent, men han var samtidig en barnlig sjæl. Han sagde, at Gud ikke har bundet sig til at give os noget, som vi ikke har bedt om. Hermed mener Thomas af Aquinas selvfølgelig, at Gud ned til mindste detalje ved, hvad vi trænger til, uden at vi behøver at informere ham om det. Men Gud vil, at vi skal få hans gaver som svar på bøn. Bønnen hører med i Guds ordning for os mennesker. Ikke kun evangelierne men også andre skrifter i Det ny Testamente lærer os, at vi ikke lever i en slags mekanik, der bare fungerer uden en indsats fra vores side. Derfor beder jeg for syge. Derfor skal du blive ved at bede for din syge hustru. Derfor skal vi bede i det hele taget.
Bøn markerer jo vores tillid til og tro på, at Gud altid vil hjælpe.
Orla Lindskov

Min oplevelse:

Kære Orla Lindskov
Jeg vil benytte denne anledning til at sige dig tak for din forbøn for mine øjne: Når jeg skulle fokusere, blev mit syn uklart. Jeg kunne næsten ikke læse. Jeg kunne slet ikke træde en synål, osv..
Morgenen efter forbønnen var jeg helbredt, og øjenlægen kunne ikke finde nogen fejl ved mine øjne. Det er nu ca. et år siden.
Med kærlig hilsen
E.S.

Min oplevelse:

Kære Orla Lindskov
Jeg oplever noget meget specielt, men også noget glædeligt og trosstyrkende. Det er faktisk noget, der giver mig håb. Når jeg fjerner salvedugen fra min mave-tarmregion, så kommer smerterne omgående tilbage. Dog ikke så stærkt, som før jeg fik salvedugen, så jeg føler, at helbredelse er på vej. Jeg er nødt til at bære salvedugen på mig hele tiden, så tak for, at du har sendt mig en ekstra.
Kærlig hilsen
K.B.