Kunst-tema
Et æsel for Jesus

Et møde med en spændende 85-årig kristen kunstner fra Småland.”Jeg er et æsel – jeg er stædig, og så frembærer jeg Jesus” – sådan siger den 85-årige Eva Spångberg i Småland om sig selv.Lidt uden for den lille by Vrigstad ved Gamla Hjälmseryd har hun sit hus og bibelland med masser af bibelske træfigurer, fremstillet gennem mange år af den flittige kunstner – og masser af æsler på markerne.
Æslet er Evas dyr. Det minder hende om, at hun ligesom æslet til stadighed skal være med til at frembære Jesus for mennesker.
Mit første møde med Eva Spångberg var på en video, som en af vore venner viste i vores bibelgruppe. Den handlede om et monument, som kommunen havde bestilt Eva til at lave til torvet i Vrigstad, der ligger lige midt i ”det smålandske bibelbælte”.
Da kunstværket blev rejst, holdt Eva en tale – nej en prædiken, så stærk. Hendes kunstværk er et V af store egebjælker med en forgyldt due i toppen af det ene ben. Mange siger, at det er et fredstegn med en fredsdue, men selv siger Eva, at det er forbindelsesvejene mellem Gud og mennesker og så er det Helligånden. De to ben i V´et viser, at Gud henvender sig til os, og at vi kan henvende os til Gud. Videoen gav mig lyst til at aflægge Eva et besøg.

Eva Spångberg er lille af vækst, men et stort og meget ydmygt menneske.
Hun møder os på gårdspladsen. I raske fjed følger vi den spændstige 85-åring ind i museums- og foredragssalen, hvor mange folkeskoleelever, gymnasieelever, præster og pensionister på udflugt har lyttet til hende. Og hun er ikke til at standse, når hun får begyndt, for hun har så meget at fortælle, og først og fremmest handler det om Guds nåde og menneskers mulighed for at blive frelst.
Eva begynder at fortælle, og journalisten havde svært ved at komme til orde. Hun taler og taler og taler – og spændende er det. Det hele begyndte i 1945, da Eva var sygeplejeelev i Uppsala og regnede med at skulle være i sygeplejen hele livet. I fritiden holdt hun bibelstudier for sine med-elever.
”Vi boede 2 og 2 på små værelser, og en dag stod jeg i den ene seng og underviste. Pludselig faldt jeg sammen, lammet. Polioen havde ramt mig og så var det slut med sygeplejen”, fortæller Eva, der bl.a. fik lammelse af højre hånd. ”Men heldigvis var jeg venstrehåndet”, siger hun ”og den begyndte jeg at bruge til at skære i træ med.”
Og så viser hun os sit første lille relief, hvor Jesus bærer korset til Golgatha.
I begyndelsen af 50´erne var hun i Danmark for at studere krucifikser og gik selv i gang med at lave dem. En præst fra Göteborg bestilte et stort krucifiks til en kirke i Göteborg. Det blev hendes første større arbejde til en kirke. Biskop Bo Giertz indviede det, mens Eva ydmygt holdt sig i baggrunden.
”Jeg havde lavet det af mit hjertes hele kærlighed til Jesus, og det var svært at tale om det. Siden er det blevet til mangfoldige krucifikser, relieffer med bibelske motiver og en mængde bibelske figurer.
Da hendes far døde, hentede hun moderen, der var senil dement hjem til sig og passede hende. Men hun gjorde det ikke alene. Eva har altid haft et godt øje til ”ølgubbarne”, alkoholikerne, på bænken i parkerne. Hun standser op og taler med dem – også om Jesus, og nu begyndte hun at invitere et par stykker til at bo hos sig om vinteren. De hjalp hende med at passe og pleje moderen, ”og de gjorde det så nænsomt og kærligt”, fortæller Eva.
Nogle af dem hjalp hende også med at bygge huset til foredrag og kunst, og én lavede en model af templet i Jerusalem til hende, mens hun lavede figurerne. Det finder man i bibelhaven. ”Templet i Jerusalem fra GT har altid betydet meget for mig, og jeg har læst meget om det. Det fylder meget i mit sind – ligesom Israel gør,” fortæller Eva Spångberg. Det sidste overbeviser man sig om i udstillingen, hvor der ligger et shofarhorn, flere bogruller og syvarmede lysestager.
Eva skærer i træ og maler sine relieffer og figurer. Hun bruger nyt træ, men oftest bruger hun brugt træ. Træ, som andre smider væk, bliver til kunst i Evas hånd, og gennem sin kunst ønsker hun at hylde Gud og Jesus. Tre porte går igen i hendes kunst: frelsens port, forsoningens port og den gyldne port.
Om sit træskærerarbejde siger hun: ”Skal det blive til noget, må man tage noget af træet væk. Gud tog førligheden i min højre hånd væk og det førte til, at jeg blev kunstner. Jeg flyttede til Småland, hvor der er let adgang til træ at arbejde i. Her købte jeg et lille hus uden for Vrigstad for 200 kr., og jeg bor her stadig – bare lidt længere oppe ad vejen i et større hus.”

Evas bibelhave eller natursti med bibelske fortællinger i kunst er fyldt med bibelhistorie. Og ved hvert eneste kunstværk er der anført et tal, for der hører opgaver til, så elever og andre kan teste deres bibelkundskab og lære mere.
Det er vigtigt for Eva, at den opvoksende generation lærer sin bibelhistorie.
I haven finder vi en stor Jesus-figur foran templet, men vi finder også Jesus på korset, og vi finder den tomme grav. Vi finder en række begivenheder fra Gamle Testamente: Noahs ark, Abraham, der er på vej til at ofre sin søn, Jakob og himmelstigen og mange andre. En tur rundt i Evas bibelhave er som en gudstjeneste. Vi går åndeligt opmuntrede derfra med et stort ønske om at komme igen.
I omegnens kirker finder vi flere af Evas kunstværker, bl.a. et flot maleri på afskæret fra kunstværket på torvet. På afskæret har hun malet beretningen om de 10 jomfruer, hvoraf kun de 5 havde olie til deres lamper. Et meget smukt kunstværk, der pryder en af væggene i Vrigstad Kyrka.
Da vi forlader Eva Spångberg kommer hun med en bemærkning om, at det ikke er meget, journalister nu om dage spørger om, men jeg skal hilse og sige, at Eva talte fra vi kom til vi gik, og det var kun få gange, det lykkedes at få stillet et spørgsmål – alligevel var jeg mættet af indtryk, da vi gik. Et af de spørgsmål, jeg fik stillet var: ”Hvilket kirkesamfund tilhører du?” Svaret kom prompte: ”Svenska Kyrkan, men det er ikke så afgørende. Jeg har det godt med alle. Her kommer pinsefolk, metodister, katolikker, missionsforbundere, ja også muslimer.
Den lille store Eva gjorde med sin ydmyghed og åndfuldhed og med sin kunst et stort indtryk på os. Vi fik en oplevelse, der sætter sig spor. Et besøg hos Eva i Hjälmsäter i Vrigstad i Småland kan varmt anbefales.