Årsdagen for 11. september
Islamisk symbol på himlen 11. september?

To planeter mødtes. Tegn eller tilfældighed?Et døgn før angrebet på World Trade Center i september 2001 registrerede amerikanske astronomer et fænomen over New York, der har vakt en vis opsigt.

Sådan kan det have set ud – et konstrueret billede af den aftagende halvmåne – ligesom i det muslimske symbol – men med Saturn til højre over de to tvillingetårne i New York.

Det amerikanske magasin om astronomi, Sky Telescope, rapporterede således på sin hjemmeside, at månens og Saturns bane krydsede hinanden om formiddagen den 10. september 2001. Et fænomen, der indtraf 24 timer før begge tårne i World Trade Center den følgende dag kollapsede.
Sky Telescope oplyser, at Saturn dukkede op bag månen kl. 10.28, set fra New York. Et minut senere, kl. 10.29 fremstod de to himmellegemer ganske kort som symbolerne i det islamiske flag. Halvmånen og den femtakkede stjerne.
Den 11. september kl. 10.05 styrtede World Trade Centers sydlige tårn sammen, og kl. 10.29 lå også det nordlige tårn i grus.

Vendepunkt for islam

Fænomener som disse forekommer med mellemrum og kan næppe tilskrives at være et tegn i alle tilfælde. Timingen forud for terrorangrebet på New York i september har dog skabt spekulationer.
Stjernen, der flankerer halvmånen i det islamiske symbol, anses for at være Venus – den lysende stjerne. – Saturn en derimod en af de dunkleste på stjernehimlen, hvilket af nogle tolkes som alderssvækkelse.
I amerikanske medier har der således været spekulationer om, hvorvidt den dunkle stjerne, der kortvarigt flankerede den aftagende halvmåne over Tvillingetårnenes skyline, kunne være et tegn på et vendepunkt for islam. Et tegn på islams svækkelse.

(Fjern)synet i Danmark

Også i Danmark vakte sammenfaldet af planeters symbolske formationer opsigt.
I Skive sad menighedsrådsmedlem Finn Bæk og så tv-transmissionen fra de skæbnesvangre begivenheder i New York, da hans blik blev fanget af den voluminøse halvmåne over World Trade Center.
– En af reportagerne viste de to tårne fra aftenen før angrebet, altså den 10. september. Det var en smuk dag, og aftenen skyfri. Da så jeg halvmånen tydeligt over tårnene, fortæller Finn Bæk.
Ligesom de amerikanske astronomer bemærkede Finn Bæk, at halvmånen var aftagende, men klar på himlen. Han så ligeledes en sammenhæng mellem terrorangrebet og halvmånen som islamisk symbol.
Finn Bæk forevigede det unikke (fjern)syn, med sit kamera. Billedet blev tilsendt Udfordringen. Desværre viste kvaliteten sig at være ligeså aftagende som halvmånen.
levi

Læs også her