– Kirken må forny sin spirituelle praksis
Ole Skjerbæk Madsen talte på konference i Chicago om postmoderne mennesker som potentielle disciple.- Et nyt paradigme i mødet mellem kristne og mennesker fra de nye åndelige miljøer og tilhængere af nye religioner handler om at bryde ud af et mønster præget af frygt, dæmonisering og stempling af dem som fjender.
Sådan indledte Ole Skjerbæk Madsen i oktober konferencen Post-Christendom Spiritualities i Chicago for religionsforskere.
Konferencen fandt sted på Trinity International University og var en opfølgning på Lausanne-konferencen om verdensevangelisation i Thailand i 2004, hvor flere konferencedeltagere indgik i en fokusgruppe om religiøs og ikke-religiøs spiritualitet.
Inden Ole Skjerbæk Madsen gav et bud på, hvordan kirken bør forholde sig til den aktuelle postmoderne spiritualitet, gav han et kort resumé over den reserverede attitude, han mener, har præget den evangeliske kristenhed i forhold til nye former for spiritualitet.
En holdning, der ifølge Ole Skjerbæk Madsen har været præget af afstandtagen, frygt og dæmonisering.
– Ofte har man ment, man opfyldte sin missionsforpligtelse i forhold til nyreligiøsiteten ved at påvise dens uforligelighed med kristendommen.
– I 1980 hævdede et dokument fra Lausanne-bevægelsen, at tilhængerne af nyreligiøse bevægelser skulle betragtes som unåede folkegrupper, men man drog ikke konsekvensen heraf, påpegede han.
Den tidligere sognepræst og stifter af I Mesterens Lys opmuntrede i stedet konferencens knap 80 deltagere til at formidle evangeliet i de nye åndelige miljøer i et ægte møde, ansigt til ansigt.
– De kristne må møde deres medmennesker i disse miljøer som potentielle disciple af Jesus. Kristne må være villige til at få venner i disse miljøer, fordomsfrit studere og søge at forstå deres tro, deres spirituelle praksis, deres håb og deres sår, ligesom vi genkender samme længsler hos os selv, betonede han.
– Den gruppe mennesker, vi møder, rummer nogle, som er såret af kristnes afvisning og mistænksomhed, men også nogle, som har misforstået den kristne lære og trospraksis eller måske bare er uvidende om kristendommen. Andre er i en stadig proces af åndelig søgen og finder inspiration i Østens religioner, nyhedenskab, okkulte og esoteriske traditioner. Nogle udvikler en individualiseret spiritualitet med elementer fra flere traditioner.
Ole Skjerbæk Madsen pegede på, at et nyt paradigme forudsætter villighed til at lære af nye religioner og nye spiritualiteter. Mange elementer ved den nye spiritualitet betegner han som kirkens ubetalte regninger. Elementer, der også rummer tilknytningspunkter for evangeliet.
Frem for at svare på spørgsmål der ikke stilles, mener han, kirken bør spejde efter søgendes reelle anliggender.
– Ud fra den forståelse vil mødet med mennesker fra de nye åndelige miljøer og fordybelsen i deres forestillinger og praksis blive en hjælp.
– Samtidig bliver det en anledning for kirken til at forny sin egen spirituelle praksis og finde nye udtryk for sin tro og sit liv, som på sin side kan hjælpe åndeligt søgende mennesker til at føle sig hjemme i kirkens fællesskab, konkluderede han, inden konferencen tog fat på andre emner omkring kirkens missionale udfordring i forhold til tidens søgere og spiritualitet.
Foruden Ole Skjerbæk bragte en anden dansker, Lars Buch Viftrup fra IKON, et oplæg om Gud som person eller energi.
