Menneskerettigheder fyldte rundt – trods skarpe knaster
Kristne fejrede menneskerettighedsdag ved at minde om hjørnestenen .Tirsdag i sidste uge rundede FNs menneskerettigheds-erklæring 60 år.
Et jubilæum der blev behørigt fejret i mange af de lande, der har skrevet under på erklæringens 30 artikler.
Selvom der hersker generel enighed om, at erklæringen har banet vej for en bedre tilværelse for millioner af mennesker, har et tilsvarende antal hidtil ikke haft meget at fejre.
Især retten til tro, tænke og tale frit er i mange lande ingen selvfølge. Derfor benyttede kristne i lighed med andre troende i en række lande jubilæet til at udfordre myndighederne til at leve op til det jubilerende dokument.
– Årsdagen for verdenserklæringen er en påmindelse om, at det internationale samfund stadig har langt at gå, når det gælder om at beskytte og værne om menneskerettighederne, erklærede en række aktører, heriblandt den engelskbaserede kristne organisation, Christian Solidarity Worldwide (CSW), således i et brev til den engelske premierminister, Gordon Brown.
I brevet blev menneskerettighedserklæringens 18. artikel fremhævet blandt de basale rettigheder, fordi den betoner retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed.
– Religionsfrihed er en hjørnesten for en andre frihedsrettigheder, lød begrundelsen fra CSWs administrerende direktør Mervyn Thomas til avisen, Christian Post. Også Amnesty International benyttede 60-årsdagen til at pege på en række knaster, der stadig bør tages fat på.
Her påpeges det, at mere end 1.250 mennesker er blevet henrettet i jubilæumsåret, ligesom organisationen fremhæver en række specifikke lande, hvor en omgående indsats for opfyldelsen af menneskerettighederne er påkrævet.
På listen optræder blandt andre Zimbabwe, hvor SCW ligeledes benyttede årsdagen til at gøre opmærksom på myndighedernes svigt.
– Jeg kæmper med at holde håbet i live, erkendte Mandla Akhe Dube, fra CWSs agentur i Zimbabwe.
Mandla Akhe Dube kaldte fejringen af menneskerettighederne for en grusom ironi i et land, hvor alle rettigheder er under pres. Samtidig opfordrer han det internationale samfund til at øge presset på præsident Mugabe.
Både USA og EU gav i sidste uge udtryk for, at tålmodigheden med regimet i Zimbabwe er ved at rinde ud.
Zimbabweanere og andre undertrykte kan så blot håbe, de politiske erklæringer også omsættes i handling.