Derfor er der brug for din bøn

Jorden er under den Ondes herredømme, fordi mennesker tillader det. Gud har brug mennesker, der beder om, at hans vilje sker, og som ledes af hans hellige Ånd.

Henrik Ølholm Csizmadia

”Gud sagde: ’Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.’ Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!’”(1. Mos. 1, 26+28)

”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder…” (Salme 8, 4-7)

”Himlen er Herrens himmel, men jorden gav han menneskene.” (Salme 115, 16)

Vi ser her, at Gud havde skabt jorden, og at han gav jorden til mennesket; han gjorde mennesket til hersker over jorden.
Men mennesket skulle samtidig være underlagt Guds herredømme, det skulle have kærlighedsfællesskab med Gud og tjene ham, fordi det var Guds barn.
Ud fra dette forhold til Gud skulle mennesket herske over jorden, så Guds Rige og vilje blev udbredt gennem mennesket over hele jorden. Gud var denne verdens Gud, denne verdens fyrste.
Mennesket havde fået jorden af Gud, men mennesket var underlagt Guds åndelige herredømme.

Da mennesket som bekendt syndede ved at sige ”nej” til Guds bud og ”ja” til Djævelens fristelse, faldt mennesket ud af det rette forhold til Gud og kom ind under et nyt åndeligt herredømme, nemlig Djævelens (1. Mos. 3, 1-6, 13, 1. Mos. 3, 23-24). Mennesket fik en syndig natur, som også er Djævelens natur. Mennesket blev Djævelens barn (1. Joh. 3, 8, Joh. 8, 44).
Dermed kunne Satan lade sine dæmoner indtage og besætte mennesker, så hans vilje kom til at ske på jorden.
Skønt jorden stadig var menneskets, var det nu Satans vilje og natur, der blev udbredt gennem mennesket på jorden i stedet for Guds vilje og natur.
Gud tog ikke jorden tilbage fra mennesket efter syndefaldet. Hvad Gud giver – det giver han!
Mennesket, som havde fået jorden, havde nu valgt et andet åndeligt herredømme end Guds, men jorden tilhørte stadig mennesket. Selvom jorden var givet til Djævelen i syndefaldet, havde Djævelen – ligesom Gud – brug for mennesker på jorden til at gøre sin vilje.

Vi ser også disse sandheder klart, da Jesus blev fristet af Djævelen:
”Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger og sagde til ham: ’Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.’” (Luk. 4, 5-7).
Husk, at dette var en virkelig fristelse, som Jesus her var udsat for, og det var ikke løgn, hvad Djævelen sagde til Jesus. Hvis det havde været løgn, havde Jesus sikkert sagt noget i denne retning: ”Satan, din løgner, jorden tilhører ikke dig, men Gud”. Men i stedet sagde han blot: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene” (vers 8).
Han sagde ikke, at det ikke var sandt, at Djævelen kunne have givet ham jorden, hvis han tilbad ham, men det ville være syndigt, da vi skal tilbede Herren vores Gud og tjene ham alene. Djævelen vidste, at Jesus ikke var under hans herredømme, fordi Jesus var et syndfrit menneske – og altså ikke ramt af syndefaldets konsekvenser og dermed ikke underlagt denne verdens fyrste. Han vidste også, at Jesus ville erobre jorden tilbage fra ham. Derfor prøvede Satan her at føre Jesus ind i et syndefald som Adams: ”Jorden skal være din, men under mit åndelige herredømme!”.

At det er sandt, at jorden er overgivet til Djævelen, bekræftes også af, at Jesus flere steder kalder Djævelen for denne verdens fyrste (Joh. 12, 31,Joh. 16,11), som f.eks. her: ”Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre” (Joh. 14,30).
Det er også derfor, Paulus kalder Djævelen for denne verdens gud: ”Og er vort evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet for dem, der fortabes, for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.” (2. Kor. 4, 3-4).

Læg mærke til, at Djævelen i sin fristelse af Jesus sagde, at jorden var overgivet til ham.
– Hvem overgav jorden til ham? – Gud? – Absolut nej! – Mennesket? – Ja, i syndefaldet!
Gud gav jorden til mennesket, og mennesket gav jorden til Djævelen. Da mennesket forrådte Gud og fulgte Djævelen, blev Djævelen denne verdens fyrste, denne verdens gud. Derfor siger Bibelen også: ”…hele verden ligger under for den Onde.” (1. Joh. 5, 19).
Nu forstår vi bedre, hvorfor Bibelen siger ”…ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.” (Jak. 4, 4).
Jesus siger: ”Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.” (Joh. 15, 18-19).
Hvorfor hader verden os? Fordi Djævelen er denne verdens fyrste og gud, og ikke-kristne er ledt af denne verdens ånd, som er af Djævelen, som er ”..hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn.” (Ef. 2, 2).
Det betyder derfor, at den, der er ven med denne verdens ånd, Satan, er en fjende af Gud.

”Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.” (Mark. 16, 19-20).
Jesus er, hvor de kristne er!
Jesus satte sig ved Guds højre hånd, men de kristne drog ud og prædikede, og Jesus virkede ved Helligånden med. Når de gjorde noget, gjorde Herren Jesus noget!
Hvis Jesus sidder, og vi kristne sidder, sker der ingenting! Der, hvor Jesus og hans legeme er på jorden, er befriet territorium; dér er Djævelen ikke verdens fyrste. Dér er de kristne over denne verdens fyrste; han er under deres fødder.
Jesus sagde: ”Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min Himmelske Fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« (Matt. 18, 18-20).

Hvor kristne samles her på jorden er Jesus! Hvad de beder om, får de af Gud, og de har Jesu autoritet til at løse og binde på jorden!
Paulus taler om at overgive et menighedsmedlem til Satan – det betyder blandt andet, at de bliver udelukket af menigheden og det område på jorden, hvor Jesus er Herre – det befriede territorium (1. Kor 5, 4-5, 1 Tim 1,20).
Jesus sagde endvidere noget interessant til Paulus ved hans omvendelse: ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” (Ap.G. 9, 4).
Paulus forfulgte de kristne, men alligevel siger Jesus ”hvorfor forfølger du mig” og ikke ”hvorfor forfølger du mine disciple”. Hvorfor? Fordi dér hvor de kristne er, dér er Kristus! I Bibelen kaldes kristne og kirken jo Kristi legeme (Ef. 1, 22-23), og Jesus kaldes hovedet (Ef. 4, 15).
Når du ser en person, ser du så forskel på hovedet og kroppen? Nej, du ser det som én person!

På samme måde som Djævelen har brug for mennesker på jorden til at udbrede sit rige, vilje og natur, har Gud det også.
Han har brug for mennesker på jorden, der beder:
”Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget blive dit navn, komme dit Rige, ske din vilje som i Himlen således også på jorden” (Matt. 6, 9).
– Hvor sker Guds vilje? – I Himlen! – Hvor sker Guds vilje ikke? – På jorden!
Vi mennesker, der er blevet Guds børn ved Kristus, skal altså bede vores far i Himlen om, at hans vilje må ske på jorden!
Gud har altså brug for mennesker – kristne mennesker – der beder ham om at gøre hans vilje på jorden!
Det er derfor, at Gud kan vække kristne midt om natten og få dem til at bede for en person. Gud har nemlig brug for et menneske på jorden, der kan bede ham om at gøre noget på jorden, så han kan gøre noget på jorden.
– Hvorfor tror du, at det var nødvendigt for Gud at blive menneske i sin Søn Jesus Kristus? – Hvorfor skulle Kristus fødes gennem en kvinde på jorden? – Fordi jorden var givet til mennesket!

Paulus skriver til nogle kristne: ”For jeg ved, at dette ved jeres forbøn og med Jesu Kristi Ånds hjælp skal ende med min frelse.” (Fil. 1, 19).
– Jamen er det ikke Gud, der skal frelse ham?
– Jo, men Gud behøver andres forbøn for Paulus for at kunne gribe ind ved sin Ånd og hjælpe Paulus!
– Hvis Gud kunne gøre sin vilje på jorden, ville han så ikke gøre det?
– Jo, selvfølgelig. Men det kan han ikke, fordi han har givet jorden til mennesket.
Derfor må han have mennesker på jorden, der ønsker, at hans vilje skal ske, og at hans Rige skal komme på jorden og som vil samarbejde med ham om det.
Ud over at frelse os, for at have kærlighedsfællesskab med os vil Gud have fyldt så mange som muligt med sin Hellige Ånd, så han effektivt kan udbrede sit Rige, sin vilje og sin natur på jorden.

Henrik Ølholm Csizmadia er forkynder og forfatter.
Han bor i Thisted.
Kronikken er uddrag af hans bog ”Befri Fanger” (Forlaget Powerhouse – bragt med tilladelse)