Hvorfor skal djævelen have al den gode musik
Jonas ved godt, nogle kristne ser kristentro og heavy-musik som modsætninger. Sjovt nok møder han samme mistro i heavy-miljøet.Iført dreadlocks, drenget smil og et dødningesymbol om håndleddet lever Jonas Brunsnæs fint op til de fordomme, der følger med, når man er ung, kristen heavy-musiker.
Men som en af drivkræfterne bag et støt voksende netværk af kristne med hang til tung rockmusik er han efterhånden hærdet over for mistro og panderynker.
– Den skepsis vi kan møde hos kristne, støder vi også nogle gange på i heavy-miljøet, smiler Jonas, der understreger, at de, der betragter kristne heavy-freaks med positive øjne, trods alt er i overtal.
Jonas er trommeslager i bandet Solace the day, der er et af de mest markante kristne heavy-bands i Danmark. Flere bandmedlemmer er også initiativtagere til den nyligt afholdte Green Ligth District Festival, der for tredje år i træk tiltrak hundredvis af heavy-fans på Djursland.
Til sommer satser Solace the day på en turné i USA, hvor bandets guitarist, Andreas Larsen, i flere år har arbejdet sammen med præst og pioner inden for kristen heavy, Bob Beeman – også kaldet pastor Bob. Tidligere har Solace the day spillet på tyske og engelske scener.
For Jonas, der arrangerede sin første kristne heavy metal-koncert som 15-årig, er det afgørende at kunne bidrage med noget positivt i en dyster subkultur. Hvor ikke-kristne bands typisk formidler negativ energi og dyster stemning, er Solace the days sange og sceneshows båret af både glæde og håb.
– Heavy metal er en genre, der bygger på meget ekstreme følelser, både når det gælder frustrationer og glæde. Forskellen er, at når vi synger om problemer, peger vi også på en løsning og på, hvordan man kan overkomme problemerne, forklarer den 18-årige trommeslager, der ikke kan se noget galt i, at man som kristen synger om ting, der gør ondt og frustrerer.
– Kristne kan jo også have problemer. Og det kan der godt være brug for, at nogen synger om, frem for at gøre det til et tabu, bemærker Jonas, der ikke kan acceptere, at heavy-genren skulle være specielt djævelsk eller blasfemisk.
– Den fungerer nok ikke som sing-along-musik i kirken, men til koncerter egner den sig rigtig godt.
Den ærlige tilgang til troen og den tunge rockmusik har da også vist sig at være en døråbner til den danske heavy-scene.
Senere i denne måned kan man således opleve bandets metalindpakkede kristne budskaber på spillestedet Obscene i Roskilde, hvor de skal dele publikum med et andet kristent band, Magtesløs.
– Vi optræder på både barer, spillesteder og ved kristne arrangementer, fortæller Jonas, der betragter musikken som et middel til at nå ud til folk.
– Det er ret sjældent, man kan høre, hvad der bliver sunget eller råbt. Derfor kommer mange for at snakke efter koncerten, tilføjer Jonas, der ligesom de øvrige bandmedlemmer af samme årsag ikke drikker sig berusede, når de er ude at spille.
– Det gør vi såmænd heller ikke til dagligt, smiler den 18-årige vejlenser, der ved siden af tilværelsens som musiker og koncertarrangør er i gang med andet år i gymnasiet.
– Vi er meget bevidste om, at når vi går på scenen, er vi forbilleder, der har indflydelse. Derfor forsøger vi at være meget tydelige i vores udstråling og de signaler, vi sender.
– Men selvfølgelig laver vi et sceneshow, hvor vi vælter trommer og kaster med guitarer, som det hører sig til i heavy-genren, griner han.
Netop de ekstreme udtryk i heavy-musikken stiller ifølge Jonas store krav til et kristent band, der færdes i miljøet ud fra et miks af musikalsk interesse og missionstrang.
– Genren er jo præget af en særlig symbolik, og hvis man vil bevæge sig i det miljø, må man også tale de andres sprog. Det kan godt lade sig gøre ved hjælp af små variationer, forklarer Jonas og peger på sit armbånd til Green Light District Festivalen, hvor logoet er et dødningehoved med et kors.
– Det kan sikkert vække undren og virke dystert uden for miljøet, men indenfor giver det god mening. Ved at placere et kors understeger vi, at korset overvinder døden, ligesom selve festivalen skal ses som et modstykke til Red Light District i Amsterdam, der sender dårlige og destruktive signaler, tilføjer han.
I forbindelse med festivalen, der for tredje år i træk blev et stort tilløbsstykke, har Jonas sammen med de øvrige festival-arrangører oprettet en forening, der skal klæde andre kristne heavy-musikere og fans på til at begå sig kompromisløst i den udfordrende subkultur.
– Miljøet vokser hele tiden. På festivalen har vi således hvert år kunnet afholde debut-koncerter med to-tre nye bands, fortæller Jonas, der anslår, at der findes omkring 10 etablerede kristne heavy-bands i Danmark.
Foreningen, der under navnet Sanctuary Denmark er knyttet til pastor Bobs organisation, håber at kunne styrke og servicere det gryende netværk af kristne i hevay-miljøet.
– Frem for bare at afholde koncerter som enkeltstående arrangementer vil vi gerne skabe en fællesskabsfølelse og få noget fedt ud af det, forklarer Jonas, der har både events, cellegrupper og undervisning i støbeskeen.
Foruden bibelundervisning forestiller den initiativrige musiker sig udveksling af praktiske erfaringer om alt fra musikudgivelser over sceneoptræden til håndtering af negative oplevelser i heavy-miljøet i netværket.
Solace the day sendte selv deres første EP på gaden i december sidste år, og med slet skjult stolthed bemærker det hårdtslående bandmedlem, at den står på hylden i den lokale Fona.
Som så meget andet i det dynamiske univers de kristne musikere færdes i, var udgivelsen båret af en vis spontanitet kombineret med et ledigt pladestudie i sommerperioden.
– Resultat blev faktisk godt, selvom vi indspillede materialet lige efter ferien, hvor ingen rigtig havde øvet i et par måneder, griner heavymusikeren mellem sine to læbe-piercinger.
Trods den uhøjtidelige distance, skal man dog ikke tage fejl af de kristne heavy-drenge. De tager deres musik yderst seriøst. Den store lyd, den stærke energi og de eksplosive tekster går de ikke på kompromis med.
For dem er den nemlig ikke djævelsk, men snarere guddommelig.
