Fra 60’er-oprører og selvmordskandidat til kristen kunstner

Udfordringen besøger Elin Quist på 3. sal i en kunstnerlejlighed på Frederiksberg. Lejligheden ”oser” af kunst og kunstaktivitet, og i sofaen sidder en sprudlende og glad kvinde, der elsker Jesus, er fyldt af Helligånden og som ønsker at forkynde gennem sin kunst og hjælpe mennesker, der har ondt i livet.Sådan har det ikke altid været. Elin sprang ud sammen med så mange andre oprørere i 60’erne. Hun er født i et Indre Missionsk hjem, havde meget lav selvværd og hoppede så med på oprørsvognen, røg på stoffer og alkohol.
Som 26-årig fik hun en diagnose som maniodepressiv med angstneuroser. Hun siger selv:
– Mit liv var fyldt med depressioner og angst, som jeg selv medicinerede med stesolider, alkohol og hash. Jeg har to forliste ægteskaber bag mig. Men, jeg er også den lykkelige moder til to dejlige (nu voksne) børn.
– Jeg havde en dyb frustration og sorg over menneskenes og verdens kaotiske og kærlighedsløse tilstand. Jeg søgte meningen med livet, også i Østens religioner og New-Age, men her fandt jeg heller ikke svaret. Mine tanker og mine billeder kom til at dreje sig om at ”give op”, om at dø; om selvmord.
– I dag kan jeg se, at min kunstinspiration i disse år kom fra Satan og var dæmonisk, men at Gud overstyrede og tillod det. Det kunne bruges til senere at vise, at det er Gud, der har magten i himlen og på jorden. De dæmoniske magter afsløres, og Gud får al tak og ære.
I 1980 udstillede Elin Quist i Galleri Karnappen i Herning, og folk fra Kristent Center begyndte at bede og kæmpe for hende i bønnens verden.
– I 1982 flyttede jeg til USA, men på grund af min fortsat forværrede psykiske tilstand, misbrug og hele min situation, kom jeg til den konklusion, at den eneste udvej var at begå selvmord, siger Elin Quist og fortsætter:
– I denne svære tid begyndte jeg at søge kristendommen og overvejede, om der var en Gud, og jeg forsøgte at tale til Gud … hvis han nu var der. Jeg bad ham vise mig, om han havde en god plan, om der var en mening med livet, og om der var et liv efter døden, og så var det, han viste mig nogle syn.

– Jeg fandt lægedom i gudsordet og gudsnærværet, fortæller Elin Quist

Elin Quist fortæller om synerne:
– Jeg kunne se, der var liv deroppe. Jeg så engle, men også onde grinende dæmoniske ansigter og en lille pige, der græd. Bag solen så jeg en mægtig og strålende vidunderlig konge. Jeg var på én gang lamslået angst og dybt fascineret.
– På himlens skyer så jeg, at Jesus vil vende tilbage til jorden som kongernes Konge. Han viste mig, at han vil overtage magten over universet. Den er hans, fordi Jesus Kristus er Guds Søn og verdens Frelser. Gud Fader gav Jesus al magten i Himlen og på Jorden.
– Jeg anede ikke, at det jeg så, står beskrevet i Biblen (Matt. 24 og Johs Åb. 1:7):
”Se, i skyerne kommer han, Jesus Kristus, og alles øjne skal se ham”.
– Jeg oplevede meget stærkt at blive betroet, at Jesus vil komme i sin Faders herlighed sammen med alle Guds engle og hente alle dem, der længes efter at være sammen med ham, for evigt og altid.
Synersne har siden da sat sig spor i Elins kunst. Når man går rundt i lejligheden og ser på billeder, dukker den kongekronede Jesus op igen og igen, og vi ser ham komme i skyen.
Det er meget stærkt, og Elin fortæller med begejstring om, hvordan det i dag er Helligånden, der inspirerer hende til hendes billeder.Hun siger:
– Jeg fandt min lægedom i gudsordet og i gudsnærværet. Jeg måtte skifte mine menneskefrygttanker og mit mindreværd, men også mit hovmod, ud med Guds tanker, og jeg oplevede, at Gud er den, han siger, han er. Men jeg blev samtidig hårdt angrebet af dæmoner. Satan var desperat. Han gik til modangreb, og mine første 15 år som kristen mødte jeg megen modstand og måtte i Jesu navn bede dæmonerne om at forsvinde.
– Helligånden og tungetalen var vigtige og nødvendige hjælpere for mig i den periode – og er det stadig. Uden Helligånden og tungetalen havde jeg ikke klaret det.”
Elin Quist mødte Jesus og fik et helt nyt liv og er i dag aktiv i pinsemenigheden på Drejervej i København; hun bruger erfaringerne fra sit gamle liv i rådgivning af mennesker, der har det svært, og hun udtrykker gudsglæden og forventningerne om Jesu genkomst i sine billeder. Kærlighed fra Gud, vores kærlighed til Gud og mennesker og Jesu genkomst er det primære budskab i hendes malerier.

Et af Elins billeder skiller sig særligt ud. Der er et mylder af begivenheder i billedet som i de fleste af hendes billeder, men ude til venstre er der et særligt sceneri.
I første omgang kunne man tro, at det var Jesus, der velsigner de små børn. Men Elin fortæller, at det er hende selv, hendes to børn, en datter og en søn, og hendes abort, der er i Jesu favn. Hun siger:
– I 1976 fik jeg desværre foretaget en abort, fordi jeg i min situation ikke kunne overskue at få et tredie barn, kort tid efter at jeg havde født min søn. Hvad jeg bitterligt har angret og fortrudt igennem mange år, men på grund af min magtesløshed fravalgte jeg mit 3. barn.
– Da jeg blev en kristen, gik det op for mig, hvor forfærdeligt det var. Jeg bad Gud om tilgivelse, og Gud trøstede mig og sagde: Dit barn er hos mig.
– Jeg tror, at vores mistede børn er hos Gud, hvor vi kan leve med ham og dem, evigt og altid. Det er i hvert fald dét, der giver mig håb og trøst; jeg ved, at jeg skal se mit 3. barn en dag.
Elin Quist taler åbent om sin fortid med depressioner, misbrug, selvmordstanker og en abort. Hun tager gerne ud og holder foredrag om sit liv og sin kunst.
Hun fortæller om, hvordan hun havde det som psykisk syg, men mest om, hvordan hun blev rask igen. Foredraget kalder hun: Psykiatri og Tro. Det afsluttes med en digital powerpoint-fremvisning af hendes billeder.

Elin Quist sælger ikke sine billeder, og der står billeder alle vegne i hendes lejlighed. Hun har en vision for sine billeder: keramiske stentøjsrelieffer og store oliemalerier. Hun siger til Udfordringen:
– Min drøm og vision er at samle alle mine billeder kronologisk omkring et springvand /en fontæne.
– Alle mine billeder fortæller om et liv i angsten for Døden. Men også om Jesu forsonende død på korset og hans opstandelse, som overvandt og besejrede døden/Djævelen. Samt det evige liv hos Gud.
Springvandet kan udføres som et kirketårn. På hver af de fire sider i tårnet er der et keramisk skulpturelt stentøjsrelief, som udtrykker menneskers dødsangst og fortvivlelse.
Vand løber fra små metalrør ned over ansigterne. Gasflammer kan tændes, i bunden af vandbassinet, hvor kirketårnet står. De symboliserer Helvedes flammer, eller Helligåndens kraft.
– Øverst oppe i korset i kirketårnet er Helligåndsduen. Jeg kunne forestille mig, at mine samlede kunstneriske arbejder på den måde blev udsmykning, for eksempel i et galleri eller en kunstcafé.”
Det skal blive spændende at se, om der er nogen, der byder ind på idéen. Billederne er der og koster ikke noget.