Israels fødselsdag
Udfordringen udkommer i denne uge på Israels fødselsdag den 14. maj. I den anledning bringes et kort resumé over begivenhederne:
Næppe var den israelske stat proklameret, førend dens fjender samme dag overfaldt landet. Det er vist aldrig før sket i verdenshistorien. Det kan kun sammenlignes med, at mange voksne mennesker står og venter på, at en baby skal blive født blot med det formål at dræbe barnet lige efter fødslen.
Krigen i Israel begyndte endda ikke med den jødiske stats fødsel, men havde pågået i flere måneder dels ved blodige angreb ved Tiberias, Haifa og andre steder og dels ved, at regulære styrker på 5.000 mand fra Transjordanian (Den Arabiske Legion) og Irak var gået over Jordan og rykkede frem mod Jerusalem.
Nu da staten Israel var en realitet, gik hærstyrker fra Egypten, Syrien, Libanon, Jordan, Irak og Saudi Arabien til angreb. Hele verden ventede i spænding på, hvad der skulle ske.
På det tidspunkt fandtes der cirka 700.000 jøder i Israel, mens de arabiske lande rundt om tilsammen havde 100. mio. indbyggere.
Det er en gåde, at der allerede den 11. juni kom en våbenhvile i stand med Israel som sejrherre. Andre vil kalde det et mirakel…
Uafhængighedskrigen kostede cirka 6.000 jøder livet, og det var næsten en pct. af indbyggerantallet. Selvom de arabiske hære angreb på mange fronter, manglede soldaterne kampmod, og der var ingen overordnet strategi eller kommunikation mellem de forskellige hærafdelinger. Derfor blev araberne tvunget til en våbenhvile den 11. juni, og en aftale blev underskrevet i juli 1949 med Egypten, Jordan, Libanon og Syrien.
Det er interessant at lægge mærke til, at Transjordanian på det tidspunkt forandrede sit navn til Jordan. Det skete formodentlig, for at alle skulle glemme, at araberne allerede havde fået deres egen stat, som var fire gange større end Israel.
Fra bogen Israel og palæstinenserne
af H. K. Neerskov. DOXA Forlaget.