Professor: Det vestlige frisind vil kollapse til sidst

– Liberalismen vil falde i dette århundrede, spår norsk sociologiprofessor.- Liberalismen vil falde i dette århundede, ligesom kommunismen og nazismen faldt i det forrige.

Skirbekk rettede et skarpt kritisk lys mod samfundsudviklingen i Norge og Europa i sit foredrag.

Det sagde professor emeritus i sociologi ved Universitetet i Oslo, Sigurd Skirbekk, i et foredrag på et seminar for nylig. Seminaret blev holdt på Fjellhaug Skoler med titlen ”Kristentro i klemme – kristen i et sekulariseret samfund”.
Skirbekk rettede i sit foredrag et skarpt kritisk lys på samfundsudviklingen i Norge så vel som i Europa – både når det gælder ensidighed i det, medierne trækker frem, og ved at forskningsresultater, som taler mod liberalismen som ideologi, holdes tilbage.

Heksebrænding

Skirbekk kom ind på, at man ofte hører om, at heksebrændingen tog 45.000 liv, mens man kun hører lidt om, at der på tre år blev henrettet 40.000 mennesker efter den franske revolution.
– En forsker er kommet frem til, at 262 millioner mennesker er blevet dræbt i nyere tid på grund af den politik, som deres ledere har ført. Koncentreret magt dræber. Alle ideologier er farlige, hvis de er enerådende, sagde Skirbekk.
Skirbekk nævnte flere eksempler på norske mediers ensidighed. I en bog kaldet ”The Enemy at Home” (Fjenden derhjemme – red.) kommer det frem, at det ikke er kristne fundamentalister, hvis man skal bruge det udtryk, muslimerne i Mellemøsten reagerer på, men de liberale i Vesten.
Skirbekk nævnte også en række undersøgelser, som angår ægteskab og familieliv. En svensk undersøgelse viser, at de allerfleste kvinder ønsker flere børn, mere end to, men flere forhold gør, at ønsket ikke bliver opfyldt.
– Fødselsraten i Norge er blandt de laveste i verden. Og prognoser viser, at det er Asien, Afrika og Sydamerika, som får størst befolkningsvækst, ikke Europa.
– Så siger nogen, at det kan løses ved indvandring. Men man kan let undervurdere kulturforskelle. Mangfoldighed er der meget godt ved, men samfundet har også brug for lim, som binder sammen. Det er noget ved de liberale europæiske samfund, som ikke fungerer, sagde Skirbekk.

Civilisationer gik under.

Han kom ind på store civilisationer, som er gået i opløsning.
– Hvad prægede det græske samfund og det romerske, før de gik i opløsning? Blandt andet et øget antal skilsmisser, nedgang i børnetal og sidestilling af forskellige ægteskabsformer. Men ikke kun disse fakta. Også modstand mod ægteskabet som samlivsform, sagde Skirbekk og konkluderede, at liberalismen som samfundsideologi vil falde i dette århundrede:
– Liberalismen vil falde i dette århundede, ligesom kommunismen og nazismen faldt i det forrige.