Næstekærlighed på Nørrebro
Kristne går foran med hjælp til nødstedte mennesker
i den uroplagede bydelNørrebro er ikke kun en bydel med ballade. Der er også flere prisværdige hjælpeinitiativer. Den ene er Kirkens Korshærs varmestue i Stengade kun et stenkast fra Folkets Park.
Her holder bydelens sprittere og subsistensløse til, for her serveres mad tre gange om dagen, og om natten ryddes hele bulen for møbler og omdannes til herberg for omkring 40 mennesker. Det har varmestuens ihærdige medarbejdere sørget for i en menneskealder i hvert fald siden 1933, hvor varmestuen holdt til i nr. 54. Nu viser den graffitimalede facade, at adressen er nr. 40.
Stengade 40 er for alle, der har brug for rådgivning, noget at spise, et bad, rent tøj, et måltid mad eller blot et sted at opholde sig, lyder det indbydende på stedets hjemmeside:
– Stengade 40 er et pusterum for mennesker, der ofte ikke har andre steder at være. mennesker, der på forskellig vis og af den ene eller anden grund er blevet udstødt.
Og duften af bøf med løg gør sit til at trække gadens folk inden døre.
Ved køkkenbordet står Niels-Erik Hartmann. Han har lige fået seks kilo oksefars på bordet og er ved at forme bøffer med en smart himstregims, der kan forme og presse i en håndevending.
Niels Erik Hartmann har været kok i varmestuen siden 2003.
– Jeg var træt af at betale 20 kr. hist og 20 kr. her til godgørende formål. Så tænkte jeg: Hvorfor gør jeg ikke en indsats selv?
– Så slog jeg op i telefonbogen, og der stod Kirkens Korshær Stengade. Så tænkte jeg: Nå ja, dem har jeg hørt lidt godt om. Og så ringede jeg herud til lederen, som sagde, at jeg kunne komme ud og prøve.
Er du uddannet kok?
– Nej
Kan du bare li at lave mad?
– Ja, og så er jeg god til det, siger han og griner, så det runger i hele bygningen.
Niels-Erik Hartmann har været mad-anmelder for flere blade, men i Kirkens Korshær blev de fine fornemmelser sat på prøve:
– Da jeg så havde været herude i 14 dage, og der var lidt larm og ballade, sagde lederen til mig: Hvad synes du om det? Nå, det var da ikke noget, sagde jeg. Jamen, så kan du godt få lov til at blive, for det var faktisk slemt i dag, sagde hun.
Og så startede Niels-Erik sin tjans med, at pigerne ikke orkede at lave mad en dag.
– Så sagde jeg: Det kan jeg da godt og så er jeg ikke kommet ud af køkkenet siden!
Igen kommer der et gedigent latterbrøl fra kokken.
Varmestuen er fuld af mennesker her er danskere, afrikanere, grønlændere og østeuropæere mellem hinanden:
– Det er en dejligt broget forsamling, siger leder af dagcaféen Alice Pedersen.
Annemette Nyfoss er ansvarlig for natcaféen og er desuden i gang med et nyt projekt, der skal introducere nydanske unge til det danske foreningsliv gennem idræt.
I Stengade 40 mødes imidlertid de mest belastede eksistenser, folk, der ellers var henvist til at hænge i den lille Folkets Park overfor.
Hvad gør I for dem?
– Giver dem omsorg og varme. Sørger for, at de kan få noget mad, et bad og noget varmt tøj. Maden er gratis, og tøjet er genbrugstøj. Og badet er selvfølgelig også gratis, pointerer Alice Pedersen.
Om natten omdannes varmestuen til herberg, og der trækkes lod om stedets 10 madrasser:
– Der ligger typisk 20 på gulvet, der sidder seks omkring et rundt bord, og så har vi et rum med senge omme bagved.
Hvorfor gør I det?
– Næstekærligheden er det centrale i vores arbejde, sådan som jeg ser det, fastslår Alice Pedersen.
Kirkens Korshær er en privat, social hjælpeorganisation tilknyttet Den danske Folkekirke. Kirkens Korshær arbejder blandt samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper, narkomaner, psykisk syge, alkoholikere og hjemløse etc.
Kirkens Korshærs driver varmestuer, natvarmestuer, herberger, bofællesskaber, byarbejde, fængselsarbejde, behandlingsarbejde for narkomaner og belastede familier.
Ved folk godt, at det er et kristent sted?
– Ja, det ved de fleste. Også de muslimske indvandrere. Men de kommer gerne, og det går jo fint, blot vi respekterer hinandens religioner, siger Alice Pedersen.
Hvad betyder varmestuen i lokalsamfundet?
– At de ikke sidder ovre i parken dagen lang. Parken tiltrækker jo de folk, der har brug for et sted at være.
Er hjemløshed stigende?
– Ja, det tror jeg bestemt. Efterhånden er der så mange stramninger på det økonomiske område for at få folk i arbejde. Men mange af de her mennesker passer jo ikke ind i de kasser. Starthjælp og alle nedskæringer gør, at folk også mister deres bolig.
– Ud over det kommer så problemet med østeuropæerne, som kommer hertil på grund af de åbne grænser. De kommer for at få arbejde, men det er jo ikke nemt, når de ikke kan sproget.
Løber du ikke tør for energi og siger: Nu må det være nok!
– Selvfølgelig kan der være dage, hvor man føler sig lidt slidt. Men jeg har været her siden 1993, og jeg står da op endnu. Og jeg har stadigvæk glæde ved mit arbejde.
– Man får så meget igen, synes jeg. Det er en glæde at gøre noget for andre mennesker. Brugerne er meget taknemmelige, men der er naturligvis også kritik. Det ene opvejer det andet, slutter Alice Pedersen.
Kirkens Korshær har 380 ansatte og cirka 6000 frivillige medarbejdere. Hjælpearbejdet understøttes af staten og kommunerne, men drives hovedsageligt for privat indsamlede midler. Den årlige drift beløber sig til lidt over 150 mio. kr., hvoraf omkring halvdelen er private midler fra indsamlinger og genbrugsbutikker.
