Debat

Kristne politikere inden- og udenfor ”borgen” har dannet ”Værdipolitisk Netværk” på tværs af partiskel.
Christiansborgs etiske
vagthund mangler

Folketinget har mistet sin etiske vagthund. Kristendemokraterne er sat uden for indflydelse. Derfor fik Danmark ikke en Aborthandlingsplan III, da nummer II udløb, og derfor har vi i dag ikke en aborthandlingsplan, der er på finansloven.

Lige nu tales der mere om nye fosterdiagnoser end om, hvordan vi kan hjælpe dem, der føder et handicappet barn – og Kristendemokraternes røst mangler på Christiansborg.
Lige nu har landmændene store problemer, og det gamle landbrugsparti, Venstre, har glemt sine landmænd, men KD er et parti, der på én gang ønsker at udvikle et bæredygtigt landbrug og en bæredygtig natur. KD’s røst har bare svært ved at slå igennem, fordi KD er uden for folketinget, ja slet ikke er opstillingsberettigede, før de sidste vælgererklæringer er i hus og godkendt i indenrigsministeriet.
KD har 12.000 vælgererklæringer hjemme og mangler de sidste 9.000. Det kan synes som mange, men delt op på mange mennesker er det kun 4-5 til hver. Derfor vil jeg på det kraftigste opmuntre dig til at gå ind på www.kd.dk og skrive 10 vælgererklæringer ud – og mon så ikke der i din omgangskreds findes 10 mennesker, der vil skrive under på, at KD skal stille op til folketingsvalget igen?
Når vælgererklæringen er korrekt udfyldt, sendes den til KD´s landskontor, der sender den til kontrol i din kommunes folkeregister. Fra folkeregisteret får underskriveren den retur med en frankeret kuvert og skal så sende den til landskontoret igen. Først når landskontoret modtager vælgererklæringen, efter at den har været i folkeregisteret, tæller den. Det er møjsommeligt og besværligt. Derfor vil vi også gerne have det overstået nu.
Du kan være en stor hjælp i slutfasen af indsamlingen af vælgererklæringer. Derfor vil jeg appellere stærkt til din hjælp.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem og MF-kandidat
for Kristendemokraterne

Er et valg om tronfølgeloven relevant, når Kronprins Frederik end ikke er blevet konge, og hvad har det med EU-valget at gøre?
EU-valget og arvefølgen

Den 7. juni skal vi stemme igen. Denne gang vedrørende EU. Men politikerne frygter, at stemmeprocenten vil blive meget lav.

Derfor har man kædet valget til EU sammen med ”den kongelige arvefølge”, hvor man får mulighed for at stemme om ligeberettigelse for mænd og kvinder til den danske trone.
Denne sammenblanding af tingene er udelukkende gjort for at få folk til stemmeurnerne. Det burde ikke være nødvendigt.
Enhver god dansker må være interesseret i Danmarks fremtid, hvad enten man er for eller imod EU. Vi har mulighed for at stemme på en lang række af kandidater og dermed være med til at bestemme Danmarks fremtid og den indflydelse, EU’s politik skal have for Danmarks fremtid.
Men valget om arvefølgen til den danske trone er i denne sammenhæng irrelevant.
Jeg husker, da jeg i 1953 (21 år gammel) første gang havde ret til at stemme, og jeg stemte naturligvis for, at dronning Margrethe kunne arve tronen foran kong Frederik den IX’s bror, prins Knud.
Det var der stor majoritet for, og tiden viser, at det var det rigtige valg.
Men hvad er det, vi nu bliver præsenteret for? Det er noget rent hypotetisk. Nemlig at en prinsesse i arvefølgen skal have fortrinsret for en prins, hvis hun kommer før ham i arvefølgen. Men det er jo rent hypotetisk.
Første arving til tronen i Danmark efter Kronprins Frederik er hans førstefødte prins Christian. Men lad os nu først få Kong Frederik den X. Efter ham Kong Christian den XI. Derefter hans eventuelle sønner, og så kommer turen til prins Joakims tre sønner og endelig Prins Joakim. Der er altså decennier, før det bliver relevant, at en pige går forud for en dreng i den danske arvefølge.
Der skal 40 pct. ja-stemmer til for at forandre Grundloven på dette punkt, og derfor vil politikerne trække os til valgurnerne for at få endnu flere til at tage stilling til EU-valget.
Det er en manipulation af danske vælgere, og derfor vil jeg stemme NEJ til arvefølgen, for jeg vil ikke manipuleres af politikerne. Det er også derfor, jeg opfordrer andre til at stemme nej.
Vi vil formodentlig ikke få brug for denne reform før om 60 år, så lad det være de danskere, der lever til den tid, som tager stilling til dette.

Hans Kristian Neerskov
Præst, forfatter
Menneskerettigheds-
forkæmper

Triers Antichrist –
en farlig film

”Jeg ser aldrig mine egne film,” har Lars von Trier engang sagt.
Det er nu ikke så mærkeligt, hvis vi skal dømme efter hans skandaløse kanon-kortfilm i sin tid, hvor han klipper korset ud af Dannebrog, og de fire sammensyede røde lapper uden kors hejses til tonerne af Internationale.
Mon han heller ikke selv har set Antichrist? Flere rejste sig i protest og gik under den uhyggeligt voldelige film, da den blev vist under filmfestivalen i Cannes ifølge en DR-nyhed den 18. maj. ”Den svælger i ekstrem vold og sex. Den går ud over kanten, og selv en hærdet biografgænger har aldrig set noget lignende,” siger DR Nyheders kulturredaktør Niels Frid Nielsen fra Cannes.
Ifølge en TV 2-nyhed den 20. maj brugte Lars von Trier filmen til at arbejde sig ud af en depression, men har han slet ikke tænkt på, at der ligger en fare i, at filmen kan blive set af unge med et sårbart sind, og at den med sin ondskab i værste fald kunne udløse en alvorlig depression?
57 millioner har det kostet at producere filmen. Det er dog intet imod menneskelige omkostninger.

Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Århus C

Kirkegang er altid vigtig

Hvorfor vil folk altid have, hvad andre har, når vi påberåber os at være mere kristne i Danmark?
Det er jo ikke nok, at man går i kirke og beder, for jeg tror, at rigtig mange ikke ved, hvorfor det er så vigtigt at gå i kirke.
Når man ser, hvad den protestantiske kirke tillader, så forstår jeg nok, hvorfor folk vægrer sig ved at blive kristne – for HVORFOR, når der både er homoseksuelle præster af begge køn? Når Bibelen siger noget andet, så kan man jo lige så godt blive hjemme og dyrke Gud ved sit eget alter.
Men det er vigtigt at gå i kirke, måske ikke for at høre alle de salmer, men trods alt for at høre præsten læse Bibelens tekst for dagen, og normalt vil præsten også fortælle én den dybere mening med læsningen.
Og så alfa og omega, den Hellige Kommunion, som jo er modtagelsen af Jesu blod og legeme, og det skal man jo tro på, og gør man det, så vil Helligånden tilsmile en.
Derfor går man i kirke. Om så præsten eller biskoppen ikke tror på Gud, det gør ikke så meget, når det ikke kan være anderledes, og de ikke kan smides ud af kirken; men som Jesu siger, så skal man jo bare tro på LYSET.

Jan Dallerup
Chl. Muncksvej 21
2400 KBH. NV.

Tvivlsomt værdipolitisk netværk

En tværpolitisk størrelse kalder sig nu værdipolitisk netværk. Den kristne substans i det værdipolitiske forekommer imidlertid tvivlsom.
Netværket omgiver sig med kræfter fra Det konservative Folkeparti (der i mange år ikke har haft nogen værdipolitik i Folketinget) og med de kulturradikale partier så som Det Radikale Venstre og SF (partier, der direkte går imod mange kristne værdier).
Og med Kristendemokraterne, der har udmærket sig ved at udvande deres forhold til det det værdipolitiske (senest ved at modsætte sig obligatorisk morgensang i folkeskolerne).
Forudsætningen for at kunne arbejde for en værdipolitik med kristen baggrund i praksis er, at man klart kan og vil distancere sig fra kulturradikalismen og gå helt andre veje.

Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV