Comeback for udbrændt kristen tryllekunstner
Jørgen Johansen brændte ud og røg ned i en depression med trylleshow og det hele. Det gik ud over familien, men kærligheden holdt. Og det er et mirakel, siger Jørgen Johansen, der så småt er begyndt at trylle igen.
Jørgen Johansen fra Kolding er en glad dreng og bruger humor og smarte bemærkninger i sit trylleshow Gospel Magic. Men et stigende arbejdspres i eget tryllefirma trak ham ned i depression, uden at han selv lagde mærke til det. Men det gjorde hans familie, for han blev mere og mere irritabel og aggressiv. Kort sagt en pestilens for sine omgivelser.
Men det er et overstået kapitel nu. Han kom til læge, fik et mere roligt job, der i dag er den rene terapi, som han udtrykker det. Og glæden og de finurlige tricks er på vej tilbage. For det kristne budskab skal ud til mennesker om han så er deprimeret eller ej.
Jørgen Johansen fejrer sit omskiftelige liv med åbent hus på Kingosvej i Kolding den 25. juli. Da fylder han nemlig 50 år. Jørgen Johansen er gift med Sigrid, og sammen har parret tre store børn.
– For fire år siden havde vi det rigtig hårdt herhjemme, fortæller Jørgen Johansen. – En dag hørte jeg i P4 en udsendelse om, at mænd i min alder, omkring de 50, godt kunne have en depression uden at vide det. Tegnene kunne være, at man var irritabel og aggressiv. Jeg måtte erkende, at det var jeg jo.
Jørgen Johansen gik ned til lægen og regnede med at få at vide, at han ikke fejlede noget.
– Fejlen ligger jo som regel hos de andre, smiler han.
Han skulle krydse af i et spørgeskema, og da han havde gjort det, kiggede lægen og sagde: Du har en alvorlig depression!
– Det var jeg meget overrasket over, fortæller Jørgen Johansen. – Jeg havde altid troet, at det med at komme ind i en depression handlede om at falde ned i et sort hul. Der var jeg jo ikke. Jeg var i fuld gang med mange ting. Ud over at jeg havde startet mit tryllefirma op, så kørte jeg kurerkørsel. Derudover var der familien, som jeg dybest set opfattede som en belastning, fordi jeg havde så travlt med andre ting.
Men nu kom Jørgen Johansen på lykkepiller og besluttede at sælge forretningen.
– Vi måtte jo gøre noget ved problemet. Jeg lå underdrejet, indrømmer han. – Men sammen med psykiateren fik jeg vendt og drejet en masse sten og løftet nogle op. Hans konklusion var, at depressionen skyldtes udbrændthed. Men desværre var det jo gået ud over andre mennesker.
Hvordan?
– Jeg kunne ikke styre mit sind. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at jeg skulle være på toppen af tingene og styre, og det gik ud over familien.
– Jeg har en fantastisk familie, som har stået bag mig – og det er et mirakel, at vi er sammen. De har virkelig været udholdende.
Jørgen Johansen havde ramt bunden i et liv, der ellers var viet til at gøre store ting for Gud. Efter en uddannelse som flymekaniker på flyvestation Skrydstrup i 1983 tog han en bachelor i teologi på London Bible College, inden han og familien drog ud på missionsrejse med Operation Mission, der rejser til verdens havne med nødhjælp, oplysning og forkyndelse.
Hvordan har du det med, at du som teologiuddannet og præst får ordineret lykkepiller?
– Det var måske i første omgang en kamel, jeg lige skulle sluge, men ellers har det ikke været noget problem. Miraklet i denne her sammenhæng er, at vi har kunnet holde sammen igennem det hele.
– Jeg fortjener ikke, at min familie er her, det gør jeg ikke, for jeg har været en skidt knægt. Men at kærligheden lever, det er vores mirakel!
– Lykkepiller gør ingen lykkelig. De tager bunden og toppen af ens humør, så man bliver mere ligegyldig. Jeg blev også enormt træt og sov meget.
– Men jeg havde fundet ud af, hvor problemet lå. Det var en stor lettelse at erkende det og så turde tage tyren ved hornene, siger han.
Efter at han havde afviklet forretningen og været sygemeldt en tid dukkede hans gamle job pludselig op i horisonten og det skulle vise sig at være god terapi:
– Vi afviklede jo trylleforretningen rub og stub. Flyvepræsten i Skrydstrup havde hyret mig til en optræden. Han fortalte mig, at de manglede flymekanikere, om det ikke var noget for mig? Jeg sagde, nej, det var jo 23 år siden, jeg var blevet uddannet som flymekaniker. Jeg kunne kun huske, at flyene var lysegrå ligesom en gammel Ferguson traktor.
I dag reparerer Jørgen Johansen de kendte F16-fly for det danske forsvar.
– Da jeg kom derned, havde jeg det som en gammel cirkushest, der vender tilbage til savsmulden. Jeg mødte jo de første femten gamle bekendte. Så nu er jeg tilbage i mit gamle job, på mit gamle arbejdssted, med de samme kolleger.
De faste rammer i Skrydstrup har nu givet Jørgen Johansen overskud til at tage fat om tryllestaven igen. Men som de fleste klovne og artister har han en mere alvorlig side, og den er vigtig at have med, hvis ikke han skal brænde ud igen.
– Piet Hein har sagt: Den, der kun tager spøg for spøg og alvor helt alvorligt, han har faktisk fattet begge dele dårligt.
– Man kan ikke være sjov uden at have en mening. Der er altid et underliggende budskab. Nogen siger, at et smil er den korteste afstand mellem mennesker. Jeg lurer på, om det ikke også er den korteste afstand til evangeliet. Når man smiler, så falder barriererne, og så suser budskabet ind.
Hvordan gør du det?
– Vi har så travlt med at svare på spørgsmål, vi skal hellere hjælpe folk til at stille spørgsmålene. For når de stiller spørgsmål, så er de et godt stykke nede ad den vej, der hedder at søge. Søg og du skal finde, hedder det.
Jørgen Johansen begyndte sin karriere som tryllekunstner i 1987, da han fik stukket et reb-trick i hånden.
– Jeg syntes, det var fantastisk til at forklare evangeliet med. Så blev det til et trick mere – og et mere – og til en hel kassefuld og flere kasser og en hel bilfuld. I dag har jeg kælderen fuld af tricks og tryllerier.
– Jeg har fx et klassisk trick med tre reb, der ikke er lige lange. Jeg bruger det til at forklare, at vi mennesker ikke altid føler, at vi har samme værdi. Tricket går ud på, at jeg kan lægge rebene op, så de bliver lige lange. Sådan ser vi ud i Guds øjne. Der har vi alle samme værdi, og vi er lige store syndere.
– Trylleri har et forundringsaspekt i sig. Sådan er det også med evangeliet. Vi bør undrer os over, hvem og hvor stor Gud er.
Jørgen kommer nu ud til minikonfirmander og konfirmander med sit show. Og det vækker begejstring hos de unge:
– Jeg kan trylle duer frem af silketørklæder. Duerne får folk til at tænke på fred og på Helligånden. Duerne giver også associationer til brevduer. Jeg plejer at sige, at Helligånden er Guds brevdue.
– Jeg har også kaniner og fisk med i mit show. Fiskene bruger jeg i fortællingen om Noahs ark det var dengang verden gik i fisk! Bogstavelig talt.
Men som med Noah var der håb på den anden side af katastrofen. Og det er der også for Jørgen Johansen. Nu handler det blot om ikke at begå den samme fejl to gange, ikke brænde ud igen. Han er holdt op med lykkepillerne, men
– Tingene bliver jo ikke klaret som et knips med fingrene. Jeg synes stadigvæk, der er processer, som vi skal arbejde med.
– Jeg kan mærke, at jeg har fået energien tilbage, men nu skal jeg lige finde ud af, hvornår jeg skal trække i håndbremsen!
Hvad er dit råd til andre mænd som er på toppen af deres karriere, men egentlig er lidt af en pestilens for deres omgivelser?
– Depression kan have mange ansigter. Mange mænd er nok for stolte til at erkende deres problem. De spørger måske: Mister jeg nu det hele? Men der er alt at vinde og intet at tabe ved at erkende sit problem.
– Jeg vil råde andre til at tage imod al den rådgivning, de kan få. Lyt til andre, lyt til konen, og lyt til Gud.
– Man plejer at sige: Gud, konge og fædreland. Jeg siger: Gud, kone og fædreland!
