KUNST-TEMA
Kunst til håb og ære

Der er hjerterum og højt til loftet i Vejle kirkecenter, der i weekenden forvandles til galleri. Målet er at ære Gud og bringe håb til mennesker.- Præsten havde været i Nepal og set det kummerlige liv, mange mennesker dér lever. Mens han beskrev en mor stå med sit barn og rode i affaldsdynger for at få noget at spise, slog den tanke ned i mig, at man burde gøre noget.Sådan forklarer billedkunstner Jacob Christensen fra Vejle, hvorfor han i den kommende weekend står i spidsen for kunstudstillingen ”Hope and Glory” med værker af 40 kristne kunstnere fra hele Danmark.
Værkerne, der er doneret til efterfølgende auktion, vil gennem hele weekenden forvandle Vejle Kirkecenter til et gigantisk kunstgalleri.
At arrangementet afholdes i Kirkecentret, der er det samme som Apostolsk Kirke, er ingen tilfældighed. Kirkens præst, Søren Viftrup, er nemlig formand for Aktive Kristnes Omsorgsarbejde (AKO), og det er denne organisation, der får til opgave at forvalte overskuddet fra kunst-weekenden. Et overskud, der både er øremærket til lokale og globale formål.
– Halvdelen skal gå til et værested for hjemløse i Vejle og resten til et suppekøkken i Nepals hovedstad, Kathmandu, siger den initiativrige kunstner.
Som auktionarius har Jacob Christensen allieret sig med Udfordringens tidligere annoncechef, Sune Brolund, der i en kronik i januar gav et indblik i AKO’s arbejde i Nepal og det akutte behov for et suppekøkken til de kasteløse i Katmandus slum. Mange af disse er nemlig ikke blot kasteløse, men også hjemløse.
Ifølge Sune Brolund vil et suppekøkken kunne hjælpe op mod 400 hjemløse til et dagligt måltid mad.

For Jacob Christensen er målet med udstillingen primært at forvandle malerier til mad og medmenneskelighed. Som kristen billedkunstner vil han dog også gøre opmærksom på den bredde, der findes blandt kristne kunstnere.
– Først og fremmest vil jeg, det skal være en kristen manifestation af viljen til at hjælpe. Hvis det som en bieffekt også kan vise, at kristne kunstnere ikke er nogle kedelige nogen, der kun kan tegne kors, gør det ikke noget, erklærer den vejlensiske billedkunstner kækt, mens han viser Udfordringens udsendte rundt i sit maleri-udsmykkede hjem.
Også her er der bredde i de indrammede udtryk. Et mylder af akvareller, akryl- og oliemalerier kæmper om vægpladsen. På et billede bølger et koboltblåt hav så virkeligt som et fotografi. På et andet vælter lyset ind gennem et himmelsk vindue over en abstrakt, knælende skikkelse.
– Gud kan være svær at male, men lys kan man godt male, bemærker Jacob Christensen.
– Jeg maler helst noget, der udtrykker en glæde over det, Gud har skabt. Selvom jeg slet ikke kan gengive det lige så fantastisk, som han har skabt det. Det kan hverken fotografi eller anden billedkunst gøre.
På spørgsmålet om, hvorvidt der er en kunstnerisk genre eller niche, han foretrækker, ryster han på hovedet.
– Der er nogen, der spørger mig, hvorfor jeg ikke finder min egen stil. Men jeg har jo alt for travlt med at afsøge de mange muligheder, der er. For mig er det absurd kun at kunne male én bestemt ting, erklærer han med ildhu i stemmen.

Heller ikke den virksomme kunstners egen tilværelse har bevæget sig i én enkelt retning.
Med afsæt i en baggrund som pædagog har han både undervist skolebørn, været involveret i Dialogcentrets oplysning om nyreligiøsitet og arbejdet med misbrugere. Det sidste i tæt parløb med sin kone, der er sygeplejerske.
Forud for dette er Jacob Christensen dog rundet af en opvækst i et strengt kristent hjem, afløst af nogle endnu strengere ungdomsår, hvor barnetroen led skibbrud og en kriminel løbebane resulterede i en kontant fængselsstraf.
En destruktiv deroute, hvor had og hårdhed erobrede magten, indtil han en dag fik et radikalt møde med Gud.
– En dag, da jeg var allerlængst ude, fik jeg en vision, hvor jeg så mig selv stå på kanten af en afgrund. Så vidste jeg godt hvor det førte hen, husker kunstneren, der sammen med en kristen bekendt bad: ”Gud, hvis du findes, må du tage mig, som jeg er”.
– Jeg var stærkt i tvivl, men forvandlingen skete. Det er 38 år siden, og det holder endnu.
Jakob Christensen ser sig som evangelist og deler gerne sin beretning med andre.
– For nylig delte jeg under et vikariat på en friskole min historie med eleverne, og de glemte helt at holde pause. Det er vist ikke så almindeligt for en 8. klasse, smiler han.

Trangen til at udtrykke sig visuelt har været en følgesvend for Jacob Christensen siden barneårene, mens nøden for de udstødte er forstærket af hans egen forhistorie.
– Jeg mener, vi som er kristne har en særlig forpligtelse til at yde hjælp og støtte, siger han og glæder sig over, at stort set alle de kunstnere, der er blevet spurgt, velvilligt har støttet weekendens udstilling og auktion.
– Det er jo både fritidskunstnere og kunstnere, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, der har doneret billeder. Her er folk, der får mellem 3.000 og 18.000 kroner for et billede, og så forærer de det bare væk.
Udstillingens dobbelthed afspejles også i kunstudstillingens navn, ”Hope and Glory” (håb og ære). Målet er at ære Gud og bringe håb til udsatte medmennesker.
– Formålet er ikke at fremhæve enkelte deltagerne, men at vise kristen empati, gentager Jacob Christensen, der glæder sig over, at kunstnerne repræsenterer stort set alle hjørner af det danske kirkeliv.
Et aspekt, han håber, kan være et vidnesbyrd for besøgende til udstillingen, der ikke er kirkevante.
– De kirkelige forskelle er jo reelt ikke så store. Det vil jeg gerne være med til at vise de besøgende på udstillingen, der ikke er fortrolige med det kirkelige, påpeger udstilleren, der for at lokke kunstfolket indenfor lover både klassisk musik på programmet og et glas vin til at skylle indtrykkene ned med.

Kunstudstillingen begynder med fernisering lørdag den 29. august klokken 10.00, mens auktionen finder sted søndag den 30. august kl. 14.00. Der er gratis adgang begge dage.