Visioner for en folkekirke i forandring?

”Visioner er billeder af en kirke, som endnu ikke findes, som kun findes i kimform eller måske slet ikke; men som visioner er de med til at forme vores virkelighed og målene for vores handlinger og bestræbelser, når vi arbejder i kirke og menighed”, siger Kaj Bollmann i sin bog Kirke til tiden – visioner for en folkekirke i forandring.Jeg har tilladt mig i anmeldelsens overskrift at sætte spørgsmålstegn ved det med visionerne, for dem er der ikke mange af i Bollmanns ellers udmærkede bog. Måske nok visioner omkring strukturen og organisationen, men meget lidt om indholdet.
I forlængelse af ovenstående citat siger Kaj Bollmann: ”Det nye Testamente er fuld af billeder og visioner af både det værende og det kommende. Menigheden er Kristi legeme, vi her hver for sig hans lemmer. Han er vintræet, vi er grenene. Disciplene er jordens salt og verdens lys, som ikke skal sættes under en skæppe. Visionen er det store festmåltid i Guds Rige, og ultimativt i Johannes Åbenbaring: Det ny Jerusalem, hvor Gud bliver alt i alle”. Her præciseres nogle bibelske sandheder og en langtidsvision, som Bibelen allerede har givet os, men det ville have været velgørende, om bogen havde indeholdt flere visioner om vejen dertil for flest mulige.
Der er i bogen masser af historisk gods om landsbyfællesskabet og landsbykirken, om sognekirken og dens udvikling, også under befolkningsflytningen fra land til by med mange nye kirker i København og andre storbyer, om foreningsdanmark, velfærdsdanmark, netværksdanmark og mobildanmark og kirkens mulighed for at være kirke under forskellige samfundsudviklinger. Spændende læsning. Men det handler først og fremmest om struktur og organisering, og jeg savner meget mere om gudsforhold, gudsindhold i tilværelsen for den enkelte og for menigheden, det moderne menneskes søgen. Vi skal gennem mere end halvdelen af bogen, før man finder små funderinger i den retning, og først henne ved de sidste 20 sider er der lidt mere at tage fat på, men kun antydningsvis. Det er synd. For der er brug for visioner for kirken og kirkens fremtid.
Når Kaj Bollmann nu først og fremmest tager fat på strukturen og organiseringen, så kan det skuffe, at han ikke i højere grad tager fat på kirke-stat-forholdet. Skal kirken og staten gennem en skilsmisse, for at kirken kan få mere handlefrihed, eller skal folketinget endelig leve op til Grundlovens § 66 og give kirken en egen forfatning og dermed sætte kirken fri til at handle på egne ben? Den diskussion kunne have været spændende i en bog med ”visioner for en folkekirke i forandring”.

Kaj Bollmann:
Kirke til tiden
– visioner for en folkekirke i forandring
175 sider 199 kr.
Unitas