En verdensvid, angrende bøn
Bønnen herunder er – benævnt som angrende bøn -blevet en klassiker, der videresendes verden rundt. Den er skrevet af den amerikanske præst Joe Wright, der har fremført den i Repræsentanteres Hus i Kansas. Bønnen er også gengivet i en version af Billy Graham:Joe Wright
Tidligere seniorpræst i Central Christian Church i Wichita, Kansas i USA.
Himmelske Far, vi kommer i dag for at søge din tilgivelse og vejledning. Vi kender dit ord, der siger: Ve dem, der kalder ondt for godt, men det er præcis, hvad vi har gjort. Vi har mistet vor åndelige ligevægt og fordrejet vores værdier.
Vi bekender, at vi har spottet den absolutte sandhed i dit ord og kaldt det moralsk pluralisme. Vi har tilbedt andre guder og kaldt det multi-kulturelt. Vi har accepteret perversion og kaldt det alternativ livsstil. Vi har udnyttet de fattige og kaldt det livets lotteri .
Vi har forsømt de trængende og kaldt det selvopholdelsesdrift. Vi har belønnet dovenskab og kaldt det velfærd. Vi har dræbt vore ufødte og kaldt det et valg. Vi har forsømt at opdrage vores børn og kaldt det gensidig respekt. Vi har misbrugt magt og kaldt det for det politiske liv. Vi har begæret vore naboers ejendele og kaldt det ambition. Vi har forurenet luften med bandeord og pornografi og kaldt det ytringsfrihed. Vi har spottet vore forfædres værdier og kaldt det oplysning.
Ransag os, o Gud, og kend vore hjerter, prøv os og se om der er plads for det onde i os, rens os fra enhver synd og sæt os fri i navnet på din søn, den levende frelser, Jesus Kristus.
Sammen med oplysninger om de sammenhænge, bønnen er benyttet i, kan både Joe Wrights og
Billy Grahams version af bønnen findes på:
www.transworldnews.com