I Mødestedet mødes mennesker som mennesker

8.000 mennesker besøger Mødestedet på Vesterbro hvert år. De repræsenterer 60 forskellige nationaliteter og etniske grupper.Mødestedet er kirkens arbejde blandt indvandrere og flygtninge og drives af Danmission i samarbejde med sognene i Vesterbro Provsti.

Bent Melchior var inviteret til at deltage i debatpanelet i andledning af 25-års jubilæet.

Udfordringen er på besøg en torsdag. Det er en særlig dag med debatmøde i anledning af Mødestedets 25-års jubilæum.
Mødestedet ligger på 3. sal i Valdemarsgade 14 på Vesterbro. I døren mødes vi af stedets leder, Thyra Schmidt. Fra første øjeblik oplever vi varme og atmosfære. Lige ind til højre er et bederum. På væggene hænger kors. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at de kristne værdier er i centrum.
Der blev serveret en forfriskning. En repræsentant fra Vesterbro Provsti overrakte en check på 25.000 kr. til Mødestedet. Vi fornemmer, at der er stor respekt omkring det arbejde, der udføres i Mødestedet, hvor nydanskere kan opleve fællesskab og hente hjælp til mange praktiske ting, som de står famlende over for.

Åben debat

I debatpanelet sidder en muslim, imam Naveed Baig, en jøde, fhv. overrabbiner Bent Melchior og en kristen, Harald Nielsen fra Danmission for at diskutere religion som konfliktskabende og forsonende magt.
Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen var ordstyrer. De tre viste klar og gensidig respekt for hinanden og hinandens religioner og var enige om, at vi alle stammer fra Adam og Eva og derfor bør kunne leve sammen uden at slås om din og min Gud. De gav gode eksempler på det praktiske liv mellem jøder, kristne og muslimer. Det handler om vilje til at leve sammen.

Mødestedet hjælper

Udfordringens udsendte fik lejlighed til at tale med nogle af brugerne, men fælles for dem var, at de ikke ville fotograferes til avisen. Man ønsker ikke at blive genkendt, men vil gerne udtale sig.
Blandt disse var en yngre muslimsk enke fra Marokko med to børn på 10 og 12 år. Hun har været i Danmark i 12 år. Da hendes mand døde, følte hun sig meget alene og havde svært ved at klare sig. Hendes sagsbehandler henviste hende til Mødestedet.
– Her følte jeg mig meget velkommen fra første dag. De hjælper mig, når jeg ikke kan forstå breve fra det offentlige eller fra skolen. Jeg fik engang et brev fra skolen om, at mine børn skal have madpakke med. Men hvad er en madpakke? Jeg vidste det ikke. Eller jeg fik brev om lus, men hvad er lus? Hvad er skoldkopper? Vi skal integreres, men det er ikke let. Derfor er det så dejligt at få hjælp på Mødestedet.

Fællesskab og vejledning

Khalil er 52 år og fra Iran. Han har boet i Danmark i fem år. Det var en dansk dame, der introducerede ham til Mødestedet.
– Før var jeg meget ensom, siger han.
– Men i Mødestedet har jeg kontakt med mange mennesker – også danskere. Vi snakker og spiser sammen, og jeg får hjælp med lektier til sprogskolen. Mødestedet betyder meget for mig.
Ajmal fra Afghanistan er 30 år. Har boet i Danmark i otte år og arbejder som buschauffør. Han har kommet i Mødestedet i fire år. Det var en lærer, der fortalte ham om mødestedet, hvor han er meget glad for at komme.
– Her møder jeg mennesker fra forskellige kulturer, og her findes ingen racisme. Det er vigtigt at møde forskellige mennesker og at få hjælp, når man har problemer. Det er ikke altid, man kan forstå breve fra fagforeningen eller fra Skat. I Mødestedet kan vi få hjælp til at forstå brevene.